Nedjustering i 2009/10 samt nedbringelse af rentebærende gæld
29-07-10 kl. 29/7 2010 14:51 | Green Wind Energy A/S 1.9 (0)
Til NASDAQ OMX Copenhagen
København, den 29. juli 2010
Selskabsmeddelelse nr. 176/2010
fra
Green Wind Energy A/S
Nedjustering i 2009/10 samt nedbringelse af rentebærende gæld
Green Wind Energy nedjusterer forventningerne til resultat før skat (EBT) for
2009/10 i forhold til senest udmeldt i periodemeddelelsen den 6. maj 2010 fra
et underskud på DKK 45 - 60 mio., til et underskud på DKK 100 - 110 mio.
Nedjusteringen skyldes i det væsentligste, at selskabet i forbindelse med
endelig betaling af tilgodehavende fra K/S VindInvest Cottbuser See har måttet
nedskrive sit tilgodehavende i datterselskabet GW Energi A/S med DKK 43 mio.
Selskabet modtager samtidig kontant indfrielse af sit resttilgodehavende.
Selskabets kontantprovenu udgør DKK 35 mio. som anvendes til nedbringelse af
selskabets rentebærende gæld.
Som led i selskabets oplysningspligt i forbindelse med transaktioner med
nærtstående parter oplyses det at Henrik Schimming (som er indirekte større
aktionær i Green Wind Energy A/S) ejer 26 % af anparterne i K/S VindInvest
Cottbuser See. Henrik Schimming bestrider ingen tillidsposter i hverken Green
Wind Energy eller i K/S VindInvest Cottbuser See.
Selskabet arbejder til stadighed på at nedbringe koncernens rentebærende gæld,
hvilket ventes at ske gennem inddrivelse af yderligere tilgodehavender samt
udvidelse af selskabets kapitalgrundlag. Bestyrelsen har besluttet at indstille
søgningen efter en administrerende direktør indtil man er nået længere i denne
proces, hvorfor John Hansen, der har varetaget den daglige ledelse siden april
2010 udpeges som administrerende direktør for selskabet.
For yderligere oplysninger:
Green Wind Energy A/S
Administrerende direktør John Hansen
Telefon: 40 50 26 00
Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel

Se flere nyheder om Green Wind Energy A/S
selskabsmeddelelse 176_nedjustering 2009-10_final.pdf 



