Affitech annoncerer nye forskningsresultater for AT001/r84
09-08-10 kl. 9/8 2010 06:47 | Affitech 0,17 (-10,53%)
Meddelelse nr. 25/2010
Nye forskningsresultater: Affitechs førende lægemiddelkandidat AT001/r84 er
effektiv mod kræftsvulster hos mus og medfører kun begrænsede bivirkninger
København og Oslo, 9. august, 2010
- Det 100% humane antistof AT001/r84 binder Vaskulær Endotel Vækstfaktor
(VEGF) hos mennesker og mus og forhindrer specifikt VEGF i at interagere med
VEGF receptor 2
- AT001/r84 har mindst lige så stærk virkning på kræftsvulster som bevacizumab
eller sutent og viser ingen betydelige bivirkninger efter vedvarende behandling
med høje doser i mus
- AT001/r84s evne til at blokere VEGF:VEGF receptor 2 binding er et værdifuldt
redskab til at karakterisere udvikling af kræftsvulster via VEGF receptorer.
Det, at AT001/r84 selektivt kan blokere VEGF inducerede VEGF receptor 2 signaler
som en måde at behandle kræftsvulster på, understreger på én gang antistoffets
anvendelighed og potentielle sikkerhed
Affitech A/S, (NASDAQ OMX: AFFI), der udvikler antistoflægemidler, meddeler i
dag, at Selskabets førende lægemiddelkandidat AT001/r84, som potentielt kan
bruges til behandling af visse kræftformer, viser sig at have en stærk virkning
på kræftsvulster hos mus uden at medføre betydelige bivirkninger. Det er
konklusionen på en undersøgelse, som er udført af Rolf Brekken, Texas
Universitet, Dallas, USA, som er Affitechs samarbejdspartner og en anerkendt
ekspert i udvikling af kræftsvulster via angiogenese (dannelse af blodkar).
Undersøgelsen, ?r84, a novel therapeutic antibody against mouse and human VEGF
with potent anti-tumour activity and limited toxicity induction', blev
publiceret d. 6. august 2010 i PLoS ONE. Artiklen kan downloades via følgende
link: http://dx.plos.org/10.1371/journal.pone.0012031
Undersøgelsen sammenligner humane Immunoglobulin G anti-VEGF antistoffer,
udvalgt ud fra deres specifikke evne til at binde til VEGF, med andre lægemidler
rettet mod VEGF - herunder bevacizumab (Avastin®/Roche).
Nye resultater:
- AT001/r84 binder lige godt til henholdsvis rekombinant humant VEGF og VEGF i
mus og vurderes derudover at være et vigtigt redskab ved vurdering af, hvordan
VEGF
fra henholdsvis celler i kræftsvulsten og værtsceller bidrager til svulsternes
vækst. Bindingen af AT001/r84 adskiller sig fra andre anti-VEGF antistoffer som
fx bevacizumab (Avastin®) som ikke genkender VEGF fra mus.
- AT001/r84 hæmmer selektivt VEGF:VEGF receptor 2 interaktion ved specielt at
blokere vandring af VEGF receptor 2 positive endotelceller, induceret af humant
VEGF og VEGF i mus, uden at forstyrre signalet fra VEGF receptor 1. AT001/r84 er
dermed et unikt redskab til at bestemme, hvordan mulige bivirkninger opstår.
- AT001/r84's virkningsgrad som kræftlægemiddel blev bedømt i forhold til
ikke-småcellet lungekræft i en dyremodel. Sammenlignet med bevacizumab
(Avastin®) antyder resultaterne, at AT001/r84 endnu mere effektivt kan
kontrollere implantering og vækst af kræftsvulster uafhængigt af dosis.
- I samme dyremodel reducerede AT001/r84 væksten af svulster betydeligt samt
svulsternes endelige vægt, uden at dette medførte nogen synlige bivirkninger.
Alexander Duncan, Chief Scientific Officer, Affitech A/S udtaler:
"Vi meddelte for nyligt, at vi har indledt præ-kliniske undersøgelser af
AT001/r84, og det glæder mig, at de nye resultater bekræfter vores tro på
potentialet for Affitechs førende antistoflægemiddelkandidat AT001/r84 til
behandling af visse kræftformer. De præ-kliniske resultater fra Rolf Brekkens
forskergruppe viser, at vores antistof-baserede lægemidler blokerer både
svulster og støttevæv, der stammer fra VEGF. AT001/r84 viser yderligere, at
selektiv blokering af VEGF: VEGF receptor 2 interaktion uden forstyrrelse af
VEGF:VEGF receptor 1 signalet både har en stærk virkning og ikke giver
betydelige systemiske bivirkninger hos mus. Dette er en god basis for
yderligere præ-klinisk og klinisk udvikling. Vi har nu etableret et globalt
udviklingsteam og kan leve op til vores mål om at færdiggøre den præ-kliniske
udvikling af vores lægemiddelkandidat og specifikt at foretage de
toksikologiske undersøgelser, der er nødvendige for at ansøge om godkendelse af
vores nye lægemiddel (new drug application NDA) i Rusland og CIS landene i
2011.?
I foråret 2010 skabte Affitech en sund finansiel basis som led i Selskabets
klare strategiske positionering inden for udvikling af to antistoffer til
biologiske vigtige molekylære mål. TransNovas investering og samarbejdet med NTS
Plus skabte en solid platform for Selskabets aktiviteter. I resten af 2010
fokuserer Affitech på at skabe yderligere værdi for aktionærerne via udviklingen
af AT001/r84 og opbygningen af stærke udviklingsforbindelser med Selskabets
russiske partner.
Affitechs opdaterede udsigter for 2010
- Indlede GMP produktion af AT001/r84 til de kommende kliniske forsøg
- Sammen med NTS Plus at etablere et produktudviklingsteam i Rusland for
AT001/r84
- Gennemføre præ-klinisk vurdering af AT008 (100% humant anti-CCR4 antistof),
en potentiel lægemiddelkandidat rettet mod visse blodkræftsygdomme og
kræftsvulster i faste organer
- Styrke kompetencerne specielt inden for præ-klinisk udvikling
- Evaluere flere projekter baseret på Affitechs førende teknologi til at
generere antistoffer
--------------------------------------------------------------------------------
| For yderligere information, kontakt venligst: |
--------------------------------------------------------------------------------
| Martin Welschof, Managing Director | Randi Krogsgaard, Corporate |
| | Communications |
| Tlf.: +47 9512 8137 | Til: +45 2320 1001 |
| | e-mail: ir@affitech.com |
--------------------------------------------------------------------------------
Ansvarsfraskrivelse
Ovenstående udsagn indeholder information om planer, forventninger og fremtidig
udvikling af selskabet, som hver især indeholder forskellige
usikkerhedsmomenter. Selskabets faktiske resultater kan vise sig at være
væsentligt forskellige fra de informationer, der er givet i denne
pressemeddelelse.
Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel


Se flere nyheder om Affitech
100809_affitech_release_25_r84_plus_outlook_2010_dk.pdf 




