Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Nykontraheringer og langsigtet timecharteraftale

03-12-10 kl. 3/12 2010 09:30 | Burberry Group PLC 1.617 (-1,40%)

Nedenstående er vedhæftet som PDF-fil.

Dampskibsselskabet NORDEN A/S
_______________________________________________________________________________

Meddelelse nr. 25
3. december 2010

Nykontraheringer og langsigtet timecharteraftale

NORDEN har kontraheret 2 Handysize nybygninger, som ved leveringen fra værft
chartres ud til Rio Tinto, en af verdens største tørlastbefragtere. Der er tale
om en langsigtet aftale, som ventes at resultere i en samlet driftsindtjening
(EBITDA) på ca. USD 60-70 mio. for hele aftaleperioden.

De 2 tørlastskibe er kontraheret ved det japanske værft Onomichi Dockyard. Der
er tale om 37.000 tdw. isforstærkede skibe i et specielt design, så skibene kan
opfylde Rio Tintos krav ved transporter af alumina fra Latinamerika til det
østlige Canada. Det første skib leveres fra værftet i 2. halvår 2012 og det
næste i 1. halvår 2013.

Aftalen er et led i Tørlastafdelingens strategi om at udvide forretningen med
solide, globale lastejere ved at indgå lange lastekontrakter eller aftaler om
udbefragtning af skibe. I maj 2010 indgik NORDEN en lignende aftale med Rio
Tinto om udbefragtning af 2 Panamax skibe, ligesom NORDEN også har en række
lastekontrakter med Rio Tinto.

Udover de 2 skibe ved Onomichi Dockyard har NORDEN kontraheret yderligere 2
Handysize nybygninger ved Hyundai-Mipo (Vietnam). NORDENs ordrebog i Handysize
tæller nu 16 egne nybygninger og 5 langtidsindbefragtede skibe med købsoption.
Disse skibe leveres i perioden 2011- 2013 og vil bidrage til NORDENs målsætning
om at opnå kritisk masse i denne skibstype.

NORDENs investeringer i Handysize foretages ud fra en forventning om en
attraktiv udvikling i den langsigtede efterspørgsel kombineret med, at en stor
del af verdensflåden er umoderne og at ordrebogen er overkommelig. Ifølge
Clarkson Research tæller verdensflåden i Handysize 2.995 skibe (fra
10.000-39.999 tdw.). 50% af skibene er mere end 20 år gamle, hvorfor
potentialet for ophugning er stort. Den officielle ordrebog i Handysize svarer
til 28% af verdensflåden, mens gennemsnittet for den globale tørlastflåde er
ca. 52%.

Med venlig hilsen
Dampskibsselskabet NORDEN A/S

Carsten Mortensen
Adm. direktør

Kontaktperson på tlf. 3315 0451: Martin Badsted, Senior Vice President

_______________________________________________________________________________

Dampskibsselskabet NORDEN A/S
Strandvejen 52
2900 HELLERUP
CVR-nr. 67758919
www.ds-norden.com




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Burberry Group PLC

PRIS 1.617
ÆNDRING -23,00 (-1,40%)
ÅBEN 1.643
SIDSTE LUK 0,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER