Netop Solutions vinder stor ordre på det amerikanske marked
29-12-10 kl. 29/12 2010 11:52 | Netop Solutions 9,60 (0,00%)
Birkerød, Danmark, 2010-12-29 13:52 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Selskabsmeddelelse nr. 32-2010
29. december 2010
Netop Solutions vinder stor ordre på det amerikanske marked
Netop Solutions har modtaget en ordre på ca. DKK 1,9 mio. inden for Netop
Solutions' produktområde, Netop Remote Control, fra en større amerikansk
finansiel institution. Kunden har valgt at implementere Netop Remote Control
som centraliseret værktøj til at yde sikker fjernbetjent IT-support til
medarbejderne samt udvalgt hardware i institutionens filialer.
Som det førende produkt på markedet for sikker fjernbetjening af IT, sikrer
Netop's Remote Control-løsning, at kunden kan fjernbetjene servere, terminaler
og pengeautomater, samt yde IT-support til brugere, samtidig med de strenge
sikkerhedsregulativer gældende for den finansielle sektor, herunder de
amerikanske Sarbanes-Oxley regler og PCI sikkerhedsstandarder, overholdes.
Den finansielle institution er over 70 år gammel og har godt 1,6 millioner
kunder og en balance på over DKK 100 mia. Kunderne serviceres af ca. 3.000
ansatte fordelt på mere end 265 filialer samt via over 1.100 pengeautomater.
Den centrale Netop Remote Control-løsning sikrer, at en mindre og strømlinet
IT-support organisation kan yde en effektiv service til både kunder og ansatte
i banken, hvorved der opnås betydelige besparelse i forhold til alternative
løsningsmodeller.
Kurt Bager, administrerende direktør i Netop Solutions, udtaler: ”Vi er meget
tilfredse med den betydelige ordre, som er et gennembrud for os indenfor vores
fokus på sikkerhed og compliance rettet blandt andet i mod amerikanske
finansielle institutioner. Vi vil søge at anvende dette gennembrud til at
ekspandere i USA og øge vores markedsandel inden for dette vigtige og økonomisk
attraktive segment ved at vise, at Netop Remote Control er en naturlig del af
vores kunders forretningsmodel.”
Kunden er en ny kunde, som efter en testperiode og afprøvning af produktet har
valgt løsningen fra Netop Solutions, hvor især sikkerhed, stabilitet og
efterlevelse af en række sikkerheds- og compliance-relaterede forhold har haft
en afgørende betydning for kundens valg af Netop Remote Control.
Ordren er et resultat af Netop Solutions' salgsstrategi med fokus på større
organisationer, hvor Netop Solutions' produkter kan medvirke til et mere
effektivt brug af fjernbetjeningsværktøjer og hvor sikkerhed, compliance og
risikostyring er vigtige parametre for disse virksomheder.
Ovennævnte ordre medfører ingen ændringer af Netop Solutions' tidligere
meddelte forventninger til 2010.
Netop Solutions A/S
Netop udvikler og sælger software-løsninger, der giver mulighed for hurtig,
sikker og stabil overførsel af video, skærmbilleder, lyd og data over
internettet. Selskabet har tre forretningsområder: Administration, Education og
Communication. Netops unikke og omkostningsbesparende Administration-løsninger
gør arbejdslivet lettere for it-professionelle med sikre remote control
løsninger. Med de markedsledende Education-løsninger til classroom management
og corporate e-learning, hjælper Netop elever og lærere til at opnå optimale
resultater gennem virtuel undervisning. Netops Communication-løsninger lader
kunder, partnere og kolleger mødes nemt og sikkert i det virtuelle rum via
chat, video og tale over internettet. Netop beskæftiger ca. 140 ansatte og har
datterselskaber i USA, England, Rumænien og Schweiz. Selskabet sælger sine
løsninger til offentlige og private kunder i mere end 80 lande. Netop Solutions
A/S er noteret på NASDAQ OMX Copenhagen. I 2009 omsatte Netop for DKK 85 mio.
Læs mere på: www.netop.com.
Kontakt
Administrerende direktør Kurt Bager
Telefon: 45 90 25 25
E-mail: [email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Netop Solutions
FB_ Meddelelse nr. 32_Netop Solutions vinder stor ordre på det amerikanske marked_29_12_2010.pdf 



