Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Zealand Pharma ansætter Hanne Leth Hillman som direktør for Investor Relations & Corporate Communications

11-01-11 kl. 11/1 2011 06:30 | Zealand Pharma 117,50 (-0,42%)

Investornyhed
Nr. 01/2011

11. januar 2011


Zealand Pharma ansætter Hanne Leth Hillman som direktør for Investor Relations
& Corporate Communications

Zealand Pharma A/S (NASDAQ OMX: ZEAL), et biofarmaceutisk selskab dedikeret til
at opdage og udvikle innovative peptidbaserede lægemidler, som for nylig blev
børsnoteret på NASDAQ OMX Copenhagen, har i dag meddelt, at Hanne Leth Hillman
er ansat som direktør for Investor Relations & Corporate Communications.

Hanne Leth Hillman kommer til Zealand Pharma fra en stilling som Vice
President, Director of IR & Capital Market Relations i NeuroSearch. Hanne er
cand.merc. i International Finance and Business Administration fra
Handelshøjskolen i Århus, og hun har mere end 15 års erfaring fra Life
Science-industrien og aktiemarkedet med speciale i biotek og den farmaceutiske
industri.

“Hannes dybe forståelse for investormiljøet og hendes omfattende erfaring fra
den biofarmaceutiske industri tilfører alle de kompetencer vi behøver for at
kommunikere klart og effektivt med vores aktionærer, potentielle investorer og
andre eksterne nøgleinteressenter,” udtalte David Solomon, administrerende
direktør i Zealand Pharma. “Efter Zealand Pharmas nylige børsnotering ser vi
frem til at udvikle investorarbejdet, og Hanne vil spille en fremtrædende rolle
i den fortsatte udbygning af vores relationer med investorer og medier.”

Hanne tiltræder sin stilling i Zealand Pharma den 1. marts 2011 og vil
rapportere til David Solomon.



# # #

For yderligere oplysninger kontakt venligst:

Zealand Pharma A/S
David Solomon, administrerende direktør
Tlf: +45 43 28 12 00

M:Communications
Mary-Jane Elliott / Emma Thompson / Amber Bielecka
Tlf: +44(0) 20 7920 2330


Om Zealand Pharma A/S

Zealand Pharma er en dansk biofarmaceutisk virksomhed, som forsker i og
udvikler nye peptidbaserede lægemidler. Selskabet blev noteret på NASDAQ OMX
Copenhagen i november 2010 under handelssymbolet 'ZEAL'. Zealand Pharmas
aktiviteter er rettet mod sygdomme, hvor det vurderes, at de eksisterende
behandlinger ikke i tilstrækkelig grad dækker patienternes behandlingsbehov, og
hvor der er et stort markedspotentiale for bedre behandlinger gennem brugen af
peptidbaserede lægemidler.

Zealand Pharma fokuserer på tre terapeutiske områder: stofskiftesygdomme
(diabetes og fedme), mave-tarmsygdomme og hjerte-karsygdomme. Selskabets
ekspertise i forskning i og optimering og udvikling af peptider har ført til en
stærk og voksende pipeline af nye peptidbaserede lægemiddelkandidater med
gunstige terapeutiske egenskaber.

Siden 1999 har Zealand Pharmas forskere opbygget en pipeline, som omfatter fem
lægemiddelstoffer i klinisk udvikling, hvoraf fire er blevet udlicenseret, og
to af disse til store medicinalvirksomheder (sanofi-aventis og Helsinn
Healthcare). Alle Zealand Pharmas lægemiddelstoffer udspringer af Selskabets
egen lægemiddelforskning.

Zealand Pharma har hjemsted i København og har ca. 70 medarbejdere. Der
henvises til Selskabets hjemmeside for nærmere oplysninger:
www.zealandpharma.com.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Zealand Pharma

PRIS 117,50
ÆNDRING -0,50 (-0,42%)
ÅBEN 118,00
SIDSTE LUK 118,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER