Aarhus Lokalbank ansætter ny administrerende direktør.
07-02-11 kl. 7/2 2011 07:54 | Aarhus Lokalbank 6,00 (0,00%)
Aarhus Lokalbank har ansat Vagn Thorsager 62 år som ny administrerende
direktør. Vagn Thorsager kommer fra en stilling som administrerende direktør i
Coface Danmark.
Vagn Thorsager kommer med en meget betydelig kreditmæssig erfaring fra sine i
alt 18 år som områdedirektør for Nordea i henholdsvis Randers og Viborg i
perioden 1986 - 2004, en erfaring banken anser som vital i det fremadrettede,
efter at banken har fremlagt en kapitalplan, der giver banken et fundament til
genskabelse af rentabel drift.
Vagn Thorsager tiltræder snarest mulig dog senest den 1. marts 2011.
I forlængelse heraf er det aftalt, at konstitueret bankdirektør Carsten Stenulm
fratræder som konstitueret bankdirektør.
Carsten Stenulm fortsætter i sit tidligere job som underdirektør for sammen med
Vagn Thorsager at sikre den fremlagte kapitalplans realisering.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Aarhus Lokalbank
Meddelelse nr. 2-2011.pdf 



