Exiqon lancerer 235 nye qPCR-test til mus og rotter
15-03-11 kl. 15/3 2011 07:00 | Exiqon 9,30 (-1,59%)
Exiqon A/S (NASDAQ OMX: EXQ), en førende leverandør af højt specialiserede
produkter til genanalyse, offentliggjorde i dag lanceringen af 235 nye
præ-validerede miRCURY LNA™ Universal RT microRNA qPCR-test til følsom og
specifik kvantitativ analyse af miRNA-molekyler i mus og rotter.
Med lanceringen af de nye test udbyder Exiqon nu 1.731 præ-validerede qPCR-
test til analyse af miRNA som biologisk markør i celler hos mennesker, mus og
rotter. Ud over præ-validerede qPCR-test tilbyder Exiqon at specialdesigne
LNA™-baserede qPCR-test til analyse af en hvilken som helst miRNA-markør.
Selskabets design-software, der er tilgængeligt på selskabets hjemmeside, er
baseret på avancerede bioinformatiske algoritmer, som anvender over 60
design-parametre.
Salgs- & markedsføringschef Henrik M. Pfundheller udtaler: “Med denne lancering
udbyder Exiqon nu det største antal præ-validerede test på markedet til analyse
af miRNAer i mennesker, mus og rotter. Vi har set en stigende efterspørgsel på
miRNA-test til mus og rotter - særligt til måling af miRNA i forsøgsdyrenes
blod (serum/plasma). Det er vores ambition fortsat at udvikle og sælge
LNA™-baserede qPCR-produkter, som muliggør nye og spændende anvendelser som
f.eks. analyse af miRNA i blodserum/-plasma.”
Exiqons miRNA qPCR-produktlinje omfatter også Ready-to-Use qPCR-paneler til
analyse af alle miRNAer i hele genomet for mennesker, mus og rotter såvel som
RT- og Master Mix-reagenser samt software til analyse af qPCR-data.
Mere information om miRCURY LNA™ microRNA qPCR-produkterne findes på Exiqons
hjemmeside: http://www.exiqon.com/qPCR.
Yderligere information:
Lars Kongsbak, administrerende direktør, tlf. +45 4566 0888 (mobil: +45 4090
2101)
Henrik M. Pfundheller, VP Sales & Marketing, tlf. +45 4565 0420 (mobil: +45
4090 2106)
Se den fulde meddelelse i vedhæftede PDF-fil eller på
www.exiqon.com/investor/portaldk.
Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel


Se flere nyheder om Exiqon
Pressemeddelelse_qPCRassays_110315.pdf 



