Exiqon indgår licensaftale med IDEXX Laboratories om brug af Exiqons LNA™ teknologi til udvikling af test indenfor veterinær diagnostik
20-06-11 kl. 20/6 2011 11:38 | Exiqon 17,80 (0,00%)
Exiqon A/S, der er noteret på NASDAQ OMX København (“EXQ”), offentliggjorde i
dag, at selskabet har givet IDEXX Laboratories licens til at benytte Exiqons
patenterede LNA™-teknologi til udvikling af en række tests til
veterinærdiagnostik af infektionssygdomme..
Exiqon vil modtage upfront- og milestensbetalinger samt royalties på fremtidigt
salg af de produkter, der er omfattet af aftalen. De økonomiske vilkår
offentliggøres ikke.
”Vi er glade for, at IDEXX har valgt at bruge Exiqons LNA™-teknologi som
platform for udviklingen af nye tests indenfor veterinær diagnostik,” siger
administrerende direktør i Exiqon, Lars Kongsbak og tilføjer: ”Det er rigtig
interessant for os, at LNA™-teknologien nu også skal bruges i avancerede
veterinær-diagnostiske produkter, hvilket understreger den brede anvendelighed
af Exiqon's LNA™teknologi.”
Exiqons LNA™-teknologi giver mange fordele for selskaber, der som IDEXX
udvikler avancerede produkter til måling og analyse af molekyler i celler. Det
er derfor også en integreret del af Exiqons strategi aktivt at udnytte
licensmuligheder inden for de markedssegmenter, som Exiqon ikke selv agter at
forfølge.
Yderligere information
Exiqon A/S:
Lars Kongsbak, President and CEO, tlf. +45 4566 0888 (mobil: +45 4090 2101)
Hans Henrik Chrois Christensen, CFO, tlf. +45 4566 0888 (mobil: +45 4090 2131)
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Exiqon
Fondsboersmeddelelse_16_IDEXX_EXQ.pdf 



