NeuroSearch opdaterer på det kliniske udviklingsprogram for Huntexil®
30-06-11 kl. 30/6 2011 07:58 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)
Selskabsmeddelelse
30.06.2011
-- NeuroSearch er i færd med at udarbejde et globalt udviklingsprogram for
Huntexil® i tæt samarbejde med ledende opinionsdannere og andre eksperter
-- NeuroSearch har noteret sig en stor interesse hos disse opinionsdannere i
at bidrage til designet af et optimalt fase III-program
-- NeuroSearch vil i løbet af tredje kvartal i år fastlægge de endelige
detaljer i udviklingsprogrammet og offentliggøre en revideret tidslinje
-- De indledende aktiviteter og forberedelser til igangsættelsen af et nyt
fase III-program forløber planmæssigt.
NeuroSearch (NEUR) har siden tilbagemeldingen fra de amerikanske (FDA) og
europæiske (EMA) sundhedsmyndigheder arbejdet på designet af et bekræftende
fase III-program for Huntexil® til behandling af Huntingtons sygdom. Som
tidligere kommunikeret er det konklusionen, at et nyt fase III-studie vil have
den totale motorscore, TMS, som primært effektmål.[1]Yderligere effektmål til
vurdering af klinisk relevans vil blive inkluderet for at beskrive den
overordnede fordels-/risikovurdering.
NeuroSearch er i løbende og tæt dialog med en lang række opinionsdannere og
eksperter for at sikre et optimalt design af et nyt fase III-program. I den
forbindelse arrangerer NeuroSearch et ekspertseminar i løbet af tredje kvartal
2011 med det formål at fastlægge de endelige detaljer i programmet, hvorefter
vi forventer at kunne offentliggøre det.
Neurosearch planlægger og forbereder også de øvrige prækliniske og kliniske
aktiviteter, som, sammen med data fra det nye fase III-studie, skal danne
grundlag for en senere ansøgning om markedsføringstilladelse.
NeuroSearch fastholder selskabets regnskabsmæssige forventninger til 2011 om et
forventet underskud før finansielle poster og andre kapitalandele i
størrelsesordenen 325 mio. kr.
Patrik Dahlen
Adm. direktør
Kontaktpersoner:
Patrik Dahlen, adm. direktør, telefon: 4460 8214 eller 2629 7296
René Schneider, EVP & CFO, telefon: 4460 8700 eller 2911 2097
Om NeuroSearch
NeuroSearch er et europæisk baseret biofarmaceutisk selskab, noteret på NASDAQ
OMX Copenhagen (NEUR) og med sit speciale inden for sygdomme i
centralnervesystemet (CNS). Selskabet har en pipeline af CNS-speciallægemidler,
der omfatter Huntexil® (pridopidine), et unikt lægemiddel i fase III til
behandling af Huntingtons sygdom. NeuroSearch opbygger kommercielle kompetencer
med sigte på at markedsføre Huntexil®gennem en egen marketing- og
salgsorganisation.
NeuroSearch har en veletableret lægemiddelforskningsdivision, NsDiscovery, der
besidder unikke kompetencer inden for ionkanaler og CNS-sygdomme. Selskabet har
strategiske forsknings- og udviklingsalliancer med Janssen Pharmaceutica og Eli
Lilly samt en licensaftale med Abbott. Endvidere har NeuroSearch ejerandele i
et antal ikke børsnoterede selskaber i Life Science-industrien.
[1] TMS er den motoriske del af vurderingsskalaen for Huntingtons sygdom
kaldet UHDRS (the Unified Huntington's Disease Rating Scale).
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om NeuroSearch
Fonds.17-11 - Huntexil Phase III update - DK.pdf 



