Exiqon, LEO Pharma, Bispebjerg Hospital, Gentofte Hospital, Rigshospitalet og Københavns Universitet offentliggør validering af biomarkører for patienter med kroniske hudsygdomme
24-08-11 kl. 24/8 2011 14:43 | Exiqon 9,30 (-1,59%)
I et multicenter studie har Exiqon, i samarbejde med LEO Pharma, Bispebjerg
Hospital, Gentofte Hospital, Rigshospitalet og Københavns Universitet,
identificeret lovende diagnostiske biomarkører for kutant T-celle lymfom
(Cutaneous T Cell Lymphoma, CTCL) til at skelne mellem ondartet og godartet
betændelse - for eksempel mellem CTCL og kroniske sygdomme såsom psoriasis,
atopisk dermatitis (børneeksem) og eksem. Resultaterne er offentliggjort i det
velrennomerede magasin “Blood, Journal of the American Society of Hematology”,
som er tilgængeligt på:
http://bloodjournal.hematologylibrary.org/content/early/2011/08/23/blood-2011-06
-358382
Den indledende screening blev udført ved hjælp af Exiqons microarray platform.
Efterfølgende blev biomarkørprofilen overført til Exiqons microRNA qPCR
platform for validering. I et blindtestforsøg blev der opnået specificitet og
sensitivitet på henholdsvis 97% og 93%.
Pt. er der ingen tilgængelige tests, når det gælder entydig skelnen mellem
tidlig ondartethed og godartet betændelse. En præcis diagnose og tidlig
behandling er altafgørende for successfuld behandling.
Senior Research Scientist Mads Røpke fra LEO Pharma vurderer, at
forskningsresultatet på sigt kan føre til mere effektive
diagnosticeringsmetoder: “Opdagelsen af denne microRNA classifier kan danne
basis for en potentielt meget vigtig test, som vil simplificere
diagnosticeringen af dermatologiske sygdomme enormt og adskille
betændelsestilstande fra tidlig ondartethed. En sådan test vil være værdifuld
for både patienter og klinikere”.
VP Diagnostics, Adam Baker fra Exiqon siger: “Dette program er meget spændende
og samtidig en demonstration af, hvordan Exiqons arrays kan anvendes til at
screene for lovende biomarkører, som efterfølgende kan overføres til vores qPCR
platform, så man opnår en følsom bestemmelse af biomarkører i hudbiopsier”.
Exiqon og LEO Pharma vil i fællesskab undersøge mulighederne for at udvikle
denne biomarkørprofil til et 'companion' diagnostisk produkt beregnet til at
stille en præcis diagnose og differentiere mellem ondartede og godartede
hudsygdomme. Et sådant produkt kan få stor indflydelse på de diagnostiske
muligheder inden for dermatologi over hele verden. Fejlklassificering og deraf
følgende fejlbehandling af kutane ondartetheder såsom CTCL kan have livstruende
konsekvenser for patienter.
Studiet er støttet af Højteknologifonden.
Yderligere information:
Lars Kongsbak, Administrerende Direktør, Exiqon,
tlf. +45 4566 0888 (mobil: +45 4090 2101)
Christian Glue, Manager, Diagnostics and Pharma Alliances, Exiqon,
tlf. +45 4565 0432 (mobil: +45 4090 2159)
Se den fulde pressemeddelelse i vedhæftede PDF eller på
www.exiqon.com/investor/portal.
Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel


Se flere nyheder om Exiqon
Pressemeddelelse_August2011Diagnostic potential microRNA skin disease.pdf 



