Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Zealand Pharma udnævner nyt klinisk og videnskabeligt Advisory Board til yderligere styrkelse af pipelinen

15-11-11 kl. 15/11 2011 08:00 | Zealand Pharma 117,50 (-0,42%)

Internationalt anerkendte eksperter vil fremover rådgive og samarbejde tæt med
Zealand Pharma

København, 2011-11-15 09:00 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Pressemeddelelse

Nr. 15/2011

København, 15. november 2011 - Zealand Pharma A/S (NASDAQ OMX København:
ZEAL.CO) meddeler, at selskabet har udnævnt et klinisk og videnskabeligt
Advisory Board. Advisory Boardet udgøres af internationalt anerkendte
videnskabelige og kliniske eksperter med særlige kompetencer inden for diabetes
og fedme samt på området for hjerte-kar- og mave-tarm-sygdomme og modsvarer
dermed de terapeutiske fokusområder for Zealand Pharmas forsknings- og
udviklingsaktiviteter.

De primære målsætninger for det nye Advisory Board er:


-- At skabe et forum for en vedvarende objektiv evaluering af dels de
videnskabelige metoder, som Zealand Pharma anvender i sin peptidbaserede
lægemiddelforskning, dels selskabets prækliniske og kliniske
udviklingsprogrammer. Advisory Boardet vil løbende vurdere ”best practice”
for virksomhedens F&U-processer og udfordre den videnskabelige og kliniske
tilgang samt udviklingsstrategien for de primære lægemiddelprojekter.


-- At bidrage med banebrydende ny videnskabelig og klinisk viden inden for
Zealand Pharmas terapeutiske fokusområder: Diabetes, fedme og andre
stofskifteforstyrrelser samt relaterede lidelser, såsom hjerte-kar- og
mave-tarm-sygdomme.


Alain Munoz, medlem af bestyrelsen i Zealand Pharma og Christian Grøndahl,
forskningsdirektør i Zealand Pharma vil dele formandskabet i det nye Advisory
Board. Følgende eksperter er udnævnt som eksterne medlemmer: Dr. Bernard
Charbonnel, Dr. Richard Pratley, Dr. Paul Dorian, Dr. Åke Lernmark og Dr. Gert
Van Assche (se biografier i nedenstående).

Dr. Alain Munoz, medlem af bestyrelsen i Zealand Pharma og formand for Advisory
Board, kommenterer:

"Intet er mere værdifuldt for Zealand Pharma end at få selskabets
forskningsprojekter og lægemiddelkandidater nøje gennemgået og udfordret af en
gruppe erfarne og indsigtsfulde, uafhængige eksperter, der har til opgave
kritisk at vurdere det underliggende videnskabelige rationale, metodologien, og
de potentielle medicinske fordele for patienterne. Vi er overbeviste om, at
vores nye kliniske og videnskabelige Advisory Board vil tilføre væsentlig værdi
til Zealand Pharmas forsknings- og udviklingsaktiviteter og bidrage til
yderligere at løfte selskabets stærke ekspertise inden for peptider og sikre
den fortsatte udvikling af nye generationer af peptidbaserede lægemidler. "

Dr. Christian Grøndahl, forskningsdirektør i Zealand Pharma og formand for
Advisory Board, kommenterer:

"Vi er privilegerede at have mulighed for tæt samarbejde med disse højt
anerkendte læger, der besidder en omfattende klinisk og akademisk viden og
erfaring inden for vores terapeutiske fokusområder. Anbefalingerne fra vores
kliniske og videnskabelige Advisory Board vil hjælpe med til at styre vores
forsknings- og udviklingsaktiviteter fremadrettet og medvirke til at sikre, at
Zealand Pharma forbliver i førerfeltet inden for peptidbaseret
lægemiddeludvikling."



Biografier for de eksterne medlemmer af Zealand Pharmas kliniske og
videnskabelige Advisory Board:


Dr. Bernard Charbonnel

Dr. Bernard Charbonnel er en af Europas førende eksperter på diabetesområdet.
Han er professor i endokrinologi og metaboliske lidelser ved universitet i
Nantes, Frankrig. Desuden er Dr. Charbonnel primær investigator og
international koordinator for adskillige igangværende kliniske studier inden
for diabetes og har været bestyrelsesmedlem i PROactive clinical trial.


Bernard Charbonnels videnskabelige interesseområder omfatter strategier til
optimering af behandlingen af type 1- og type 2-diabetes, insulinbehandling,
forebyggelse af hjerte-kar komplikationer i forbindelse med type 2-diabetes og
nye behandlingsmuligheder for type 2-diabetes.


Det er desuden værd at bemærke, at Bernard Charbonnel er tidligere formand for
den franske diabetesforening og tidligere formand for den franske, vejledende
diabeteskomité. Han har bidraget til flere end 200 videnskabelige artikler
inden for diabetes.


Dr. Richard Pratley

Dr. Richard Pratley er en internationalt anerkendt ekspert inden for diabetes
og fedme. Richard Pratley er leder af det medicinske diabetesinstitut på
Florida Hospital, der udgør den største endokrinologi praksis i det centrale
Florida, og er seniorforsker på hospitalets Sanford-Burnham Institut for
overført forskning i metabolisme og diabetes. Herudover er han professor ved
Sanford-Burnham Medical Research Institute i Lake Nona.


Richard Pratleys primære interesseområder omfatter forebyggelse af diabetes og
bedre behandlingsmuligheder, lægemiddelforskning, innovation og udvikling på
diabetesområdet samt belysning af fedtcellers rolle i relation til en forøget
risiko for diabetes og hjerte-kar-sygdomme. Inden for disse områder har Richard
Pratley stået i spidsen for mange store kliniske studier, herunder studier
finansieret af hhv. NIH (National Institute of Health, England) og
medicinalvirksomheder, og fra hvilke han i vidt omfang har publiceret
resultaterne.

Richard Pratley er dimittend fra Wayne State University School of Medicine og
medlem af den amerikanske diabetesforening (ADA), den europæiske forening for
diabetesstudier (EASD) og fedmeforeningen. Han har modtaget prisen ”Henry
Christian Award for Excellence in Clinical Research” af den amerikanske fond
til klinisk forskning (American Federation for Clinical Research Foundation).


Dr. Paul Dorian

Dr. Paul Dorian er direktør for Kardiologisk Afdeling på University of Toronto
og elektrofysiolog ved St. Michael's Hospital. Endvidere er Dr. Dorian
medicinsk professor ved Kardiologisk Afdeling og ved Afdelingen for Klinisk
farmakologi på University of Toronto.

Dr. Dorians primære interesseområder omfatter forskning i avanceret
livsopretholdende hjertehjælp og forskning i farmakologien bag lægemidler til
hjerte-kar-lidelser, i implanterbare enheder samt i livskvalitet for patienter
med hjerte-kar-sygdomme.

Dr. Dorian er dimitteret fra det Medicinske Fakultet ved McGill Universitet i
Montreal. Han er med-principal investigator ved det NIH fundede ”Resuscitation
Outcomes Consortium” og formand for arrytmi-afdelingen af det canadiske
samarbejdsorgan for kliniske studier på hjerte-kar området, CaNNECTIN. Dr.
Dorian sidder også i styregruppen for adskillige kliniske forsøg inden for
hjertearrytmi-behandling.


Dr. Åke Lernmark

Dr. Åke Lernmark er ekspert og pionér inden for type 1-diabetesforskning. Han
er Professor i Eksperimentel Diabetes ved Lunds Universitet i Malmö og fungerer
samtidig som Professor Ermeritus i medicin ved University of Washington,
Seattle.

Dr. Lernmarks forskning fokuserer på årsagen og patogenesen bag type
1-diabetes, den molekylære genetik relateret til auto-immunicitet i de
Langerhanske øer (bugspytkirtlens insulinproducerende områder) og de molekylære
mekanismer bag insulinudskillelse. Han og hans kolleger opdagede GAD65
auto-antistoffer, der er én af de bedste biologiske markører

til at forudsige type 1-diabetes, og definerede endvidere HLA-DQ som den
største generiske risikofaktor for udvikling af sygdommen. Dr. Lernmark er
primær investigator på kliniske studier inden for forudsigelse, forebyggelse og
intervention af type 1-diabetes. Han har publiceret mere end 500 peer-reviewed
videnskabelige artikler inden for endokrinologi og autoimmun diabetes.

Dr. Lernmark modtog sin medicinske grad fra Umeå Universitet i 1971.


Dr. Gert Van Assche

Dr. Gert Van Assche er en anerkendt gastroenterolog (ekspert i mave-tarm
sygdomme) og arbejder som lektor i medicin ved Leuven Universitet i Belgien.
Siden 2000 har han desuden været kliniker ved Gastroenterologisk afdeling ved
Leuvens Universitetshospital.

Dr. Van Assches videnskabelige forskning fokuserer på nye terapeutiske tiltag
rettet mod fibrogenese og slimhinders immunologi relateret til inflammatoriske
tarmsygdomme (IBD).

Dr. Van Assche modtog sin medicinske grad fra Leuven Universitet I 1992. På
grund af sin brede kliniske erfaring har Dr. Van Assche i mange år fungeret som
rådgiver og konsulent for den farmaceutiske industri på området for
mave-tarm-sygdomme.


# # #



For yderligere information, kontakt venligst:

Hanne Leth Hillman, Vice President for Investor Relations & Corporate
Communication

Telefon: +45 5060 3689, [email protected]





Om Zealand Pharma

Zealand Pharma A/S er et børsnoteret (NASDAQ OMX: ZEAL.CO) biofarmaceutisk
selskab med hovedsæde i København og en moden og voksende pipeline af nye
peptidbaserede lægemidler. Selskabets førende lægemiddelkandidat er Lyxumia® 1)
(lixisenatide), en GLP-1 agonist til én gang daglig behandling af type
2-diabetes, der er opdaget af Zealand Pharma og licenseret til Sanofi. I
oktober indgav Sanofi en registreringsansøgning (MAA) for Lyxumia®
(lixisenatide) i Europa og registreringsansøgning i USA ventes i 4. kvt. 2012.
Zealand Pharma har også et samarbejde med Boehringer Ingelheim, omfattende
dobbeltvirkende glukagon/GLP-1 agonister, herunder ZP2929 til behandling af
diabetes og fedme, og en licensaftale med Helsinn Healthcare omfattende et
GLP-2 lægemiddel, der er i klinisk udvikling til behandling af kemoterapi- og
radioterapi-induceret diarré.

Zealand Pharma specialiserer sig inden for identificering, optimering og
udvikling af nye peptidbaserede lægemidler, og alle lægemiddelkandidater i
pipelinen er skabt gennem selskabets egne forskningsaktiviteter. Zealand
Pharmas produkter retter sig mod sygdomsområder, hvor den eksisterende
behandling ikke i tilstrækkelig grad opfylder patienternes behov, og hvor der
er et stort potentiale for peptidbaserede lægemidler. For yderligere
information, besøg venligst www.zealandpharma.com.

Note 1): Lyxumia® er det tiltænkte varemærke for lixisenatide.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Zealand Pharma

PRIS 117,50
ÆNDRING -0,50 (-0,42%)
ÅBEN 118,00
SIDSTE LUK 118,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER