Zealand Pharma A/S Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. september 2011 (ikke revideret)
17-11-11 kl. 17/11 2011 11:56 | Zealand Pharma 117,50 (-0,42%)
København, 2011-11-17 12:56 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Selskabsmeddelelse
Nr. 18/2011
Zealand Pharma A/S
Delårsrapport for perioden 1. januar - 30. september 2011
(ikke revideret)
-- Nettoresultatet viser et overskud på 32,5 mio. kr., og likvide midler og
værdipapirer udgjorde 441,9 mio. kr. pr. 30. september 2011
-- Forventningerne til omsætning og øvrige driftsindtægter i 2011 opjusteret til
170 mio. kr. fra 150 mio. kr.: forventningerne til driftsomkostninger fastholdt
på omkring 170 mio. kr.
-- Efter perioden har Sanofi indgivet en ansøgning om markedsføringstilladelse
(MAA) for Lyxumia® 1) (lixisenatide) i Europa: Første Zealand Pharma lægemiddel
nu i registreringsfasen
København, 17. november 2011 - Zealand Pharma (NASDAQ OMX: ZEAL) rapporterer
vigtig fremgang såvel i sin pipeline af lægemiddelkandidater som for sine
forretningsaktiviteter og et nettooverskud for perioden 1. januar - 30.
september 2011.
De første ni måneder af 2011,
-- En omsætning på 120,0 mio. kr. (9m 2010: 83,6 mio. kr.) fra betalinger i
henhold til aftalen med Boehringer Ingelheim.
-- Samlede driftsomkostninger på 114,4 mio. kr. (9m 2010: 129,4 mio. kr.),
hvilket er i overensstemmelse med selskabets forventninger.
-- Øvrige driftsindtægter i perioden udgjorde 23,6 mio. kr. (9m 2010: 0,2 mio.
kr.).
-- Nettoresultatet viser et overskud på 32,5 mio. kr. (9M 2010: underskud på
42,0 mio. kr.).
-- Likvide midler og værdipapirer udgjorde 441,9 mio. kr. pr. 30. september
2011 (30. sept. 2010: 134,0 mio. kr.).
-- Vigtig fremgang i pipelinen med yderligere positive fase III resultater
offentliggjort for Lyxumia® (lixisenatide), der nu er i registreringsfasen
inden for behandling af type 2-diabetes.
-- Licens- og samarbejdsaftale indgået med Boehringer Ingelheim om udvikling
af nye dobbeltvirkende glukagon/GLP-1 agonister, inklusiv ZP2929, til
behandling af type 2-diabetes og fedme.
I oktober 2011 indgav Sanofi til de europæiske lægemiddelmyndigheder (EMA) en
ansøgning om markedsføringstilladelse (MAA) for Lyxumia® (lixisenatide) som en
ny behandling af type 2-diabetes. Dette er en væsentlig milepæl for Zealand
Pharma, der dermed har sit første peptidbaserede lægemiddel i den afsluttende
udviklingsfase før markedslancering.
1) Lyxumia® er det tiltænkte varemærkenavn for lixisenatide
MAA-ansøgningen indeholder dokumentation fra det omfattende internationale fase
III GetGoal-program, som har leveret kliniske resultater til støtte for den
tilsigtede anvendelse af Lyxumia® (lixisenatide) som en ny behandling af type
2-diabetes. Resultaterne fra GetGoal-programmet påviser virkning og sikkerhed
for Lyxumia® (lixisenatide) med hensyn til at opnå forbedret blodsukkerkontrol
for patienter med type 2-diabetes både som monoterapi og som supplement til
eksisterende behandlinger, herunder i kombination med basal insulin.
Der forventes præsenteret yderligere resultater fra GetGoal fase III-programmet
på internationale konferencer i slutningen af 2011 og i 2012. Andre
igangværende studier forventes afsluttet og resultaterne offentliggjort inden
for samme tidsrum til en yderligere belysning af Lyxumias (lixisenatides)
kliniske profil.
En registreringsansøgning for lixisenatide i USA forventes indgivet i 4.
kvartal 2012.
I henhold til aftalen indgået mellem Zealand Pharma og Boehringer Ingelheim i
juni 2011 skrider forberedelserne til start af kliniske studier med ZP2929 til
behandling af diabetes og fedme godt frem.
I en kommentar til delårsrapporten udtaler David H. Solomon, adm. direktør i
Zealand Pharma:
“Den europæiske registreringsansøgning for lixisenatide, vores første
peptidbaserede lægemiddel, er en skelsættende milepæl for Zealand Pharma.
Lixisenatide har potentiale som monoterapi og som supplement til eksisterende
behandlinger, herunder i kombination med basal insulin. Understøttet af Sanofis
stærke position på diabetesmarkedet og dybe forståelse for diabetespatienters
behov, er vi overbeviste om, at lixisenatide hurtigt vil komme til at spille en
vigtig rolle i behandlingen af type 2-diabetes.”
Resultatforventninger til 2011 opjusteret
Zealand Pharma opjusterer resultatforventningerne til helåret 2011, idet
omsætning og øvrige driftsindtægter fra selskabets samarbejdsaftaler nu
forventes at beløbe sig til i alt 170 mio. kr. imod tidligere forventet150 mio.
kr., mens forventningerne til driftsomkostninger fastholdes i niveauet 170 mio.
kr.
- # -
Telekonference
Selskabet afholder en telekonference i dag torsdag den 17. november kl. 15.00
dansk tid. David Solomon, adm. direktør, Mats Blom, finansdirektør, og Hanne
Leth Hillman, Vice President for IR og Corporate Communication vil deltage i
konferencen og præsentere resultaterne for de første ni måneder af 2011,
hvorefter der vil være mulighed for at stille spørgsmål til selskabet.
Telekonferencen vil foregå på engelsk, og telefonnummeret er:
Danmark: 32 72 76 25
Adgangskode: 27101023
En tilhørende slide-præsentation vil kunne hentes på selskabets hjemmeside
(ir.zealandpharma.com) forud for telekonferencen.
For yderligere information kontakt venligst:
David H. Solomon, administrerende direktør
Tlf.: +45 2220 6360
Hanne Leth Hillman, Vice President for IR & Corporate Communication
Tlf.: +45 5060 3689
Udtalelser om fremtidige forhold
Denne meddelelse indeholder udsagn om fremtiden ("forward-looking statements"),
som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er
uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger
væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte udsagn om
fremtiden. Udsagn om fremtiden inkluderer udsagn vedrørende vores planer, mål,
fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er
historisk information. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at
opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler
efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er
foreskrevet ved lov.
Om Zealand Pharma
Zealand Pharma A/S er et børsnoteret, (NASDAQ OMX: ZEAL) biofarmaceutisk
selskab baseret i København med en moden og voksende pipeline af innovative
peptidbaserede lægemidler. Selskabets førende produkt er Lyxumia®
(lixisenatide), en GLP-1 agonist til én gang daglig dosering, opdaget af
Zealand Pharma og licenseret til Sanofi til behandling af type 2-diabetes. I
oktober 2011 indgav Sanofi en ansøgning om markedsføringstilladelse (MAA) for
Lyxumia® i Europa, og der forventes indgivet en registreringsansøgning for
lixisenatide i USA i 4. kvartal 2012. Zealand Pharma har også et samarbejde med
Boehringer Ingelheim, omfattende dobbeltvirkende glukagon/GLP-1 agonister,
herunder ZP2929, til behandling af diabetes og fedme, og en licensaftale med
Helsinn Healthcare omfattende elsiglutide, der er et GLP-2 lægemiddel i klinisk
udvikling til behandling af kemo- og radioterapi-induceret diarré.
Zealand Pharma specialiserer sig inden for identificering, optimering og
udvikling af nye peptidbaserede lægemidler, og alle Zealand Pharmas
produktkandidater er skabt gennem selskabets egne forskningsaktiviteter.
Zealand Pharmas produkter retter sig mod sygdomsområder, hvor den eksisterende
behandling ikke i tilstrækkelig grad opfylder patienternes behov, og hvor der
er et stort potentiale for peptidbaserede lægemidler. For yderligere
information henvises til www.zealandpharma.com.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Zealand Pharma
18-11_1117 - Q3 2011 - DK_Final _2_.pdf 



