Beslaglæggelse af vindmølleparken Energia Alternativa (Cagliari II) på Sardinien delvist ophævet
22-11-11 kl. 22/11 2011 09:28 | Greentech Energy 6,55 (0,00%)
København, 22. november 2011
Selskabsmeddelelse nr. 49/2011
Beslaglæggelse af vindmølleparken Energia Alternativa (Cagliari II) på
Sardinien delvist ophævet
Greentech Energy Systems A/S har fået oplyst, at retten i Cagliari har ophævet
beslaglæggelsen af 7 ud af 16 møller og givet tilladelse til, at arbejdet for
at færdiggøre vindmølleparken Energia Alternativa (Cagliari II) i Cagliari
(Sardinien) genoptages. Som meddelt den 6. juni 2011 blev opførelsen af
vindmølleparken indstillet af forebyggende årsager, idet der ifølge den
offentlige anklager angiveligt er begået uregelmæssigheder i forbindelse med
udviklingen af projektet i perioden fra 2003 til 2008.
Greentech har arbejdet hårdt på at imødekomme de forhold, der er rejst af
myndighederne, og har tillid til, at beslaglæggelsen af de resterende 9 møller
vil blive ophævet snarest, således at den offentlige anklager kan lukke sagen.
Greentech anser ophævelsen af den resterende beslaglæggelse som en ren
formalitet.
Bestyrelsesformanden for Greentech, Peter Høstgaard-Jensen, siger i en
kommentar:
"Greentech er meget stolt af, at den nye ledelse demonstrerer viden om branchen
ved så hurtigt at løse lovgivnings- og forvaltningsmæssige problemer i Italien.
Dette er endnu en gang et bevis på den nye ledelses evne til at levere
resultater."
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
For yderligere information:
Adm. direktør Sigieri Diaz della Vittoria Pallavicini, tlf.: 33 36 42 02
Bestyrelsesformand Peter Høstgaard-Jensen, tlf.: 40 10 88 71
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Greentech Energy



