Zealand Pharma rapporterer indtægtsfremgang på 94% i selskabets foreløbige resultat for regnskabsåret 2011
01-02-12 kl. 1/2 2012 07:47 | Zealand Pharma 85,50 (+1,79%)
Betydelig indtægtsfremgang, fastholdt likvidbeholdning
København, 2012-02-01 08:47 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
Selskabsmeddelelse
Nr. 01/2012
København, 1. februar 2012 - Zealand Pharma A/S (NASDAQ OMX København: ZEAL)
offentliggør i dag foreløbige tal for sine indtægter og sin ultimo
likvidbeholdning (begge ureviderede) for regnskabsåret 2011, som er i
overensstemmelse med de finansielle forventninger for omsætning og øvrige
driftsindtægter, der blev udmeldt i selskabets delårsrapport for 3. kvartal
2011 og senest bekræftet i Selskabsmeddelelse nr. 31/2011 af 30. december 2011.
DKK mio. 2011 2010
---------------------------------------------------------
Omsætning 142,3 87,4
---------------------------------------------------------
Øvrige driftsindtægter 28,4 0,8
---------------------------------------------------------
Omsætning og øvrige driftsindtægter 170,7 88,2
---------------------------------------------------------
---------------------------------------------------------
Likvide midler og værdipapirer, ultimo året 427,7 433,0
---------------------------------------------------------
Zealand Pharmas omsætning og øvrige driftsindtægter steg samlet i 2011 med
93,5% til 170,7 mio. kr. fra 88,2 mio. kr. i 2010. Stigningen kan primært
henføres til aftalen med Boehringer Ingelheim, der blev indgået i juni 2011
vedrørende forskning, udvikling og kommercialisering af nye peptidbaserede
lægemidler til behandling af diabetes og fedme, herunder ZP2929. Endvidere
modtog Zealand Pharma i december 2011 milepælsbetalinger på 22,3 mio. kr. fra
Helsinn Healthcare vedrørende udviklingen af elsiglutide, et peptid-lægemiddel,
der er opfundet af Zealand Pharma og under udvikling til behandling af diarré
forårsaget af kemoterapi. Helsinn Healthcare er ved at afslutte et fase
Ib-studie og forberede et fase IIa-studie, som skal evaluere elsiglutides
effekt til forebyggelse af diarré i tarmkræft-patienter, der behandles med
kemoterapi.
Det skal bemærkes, at Sanofi i november 2011 ansøgte om registrering af
lixisenatide (Lyxumia®) i Europa, og at der forventes indsendt en
registreringsansøgning i USA i 4. kvartal 2012.
Pr. 31. december 2011 udgjorde Zealand Pharmas likvide midler og værdipapirer
427,7 mio. kr. Dette skal sammenholdes med en tilsvarende likvidbeholdning på
433,0 mio. kr. ultimo 2010.
I en kommentar til dagens meddelelse udtaler Zealand Pharmas administrerende
direktør David Solomon: “Zealand Pharma opnåede i 2011 en solid
indtægtsfremgang. Vores indtægter steg som følge af glimrende samarbejder med
såvel nye som eksisterende partnere, og herunder også Sanofi, som i november
2011 ansøgte om europæisk registrering af lixisenatide (Lyxumia®), der er vores
opfindelse. I de kommende år vil vores stærke likvidbeholdning give os mulighed
for at fremme vores egen pipeline og anvende Zealand Pharmas globale
førerposition inden for innovation og udvikling af peptidbaserede lægemidler
til at skabe andre nye og lukrative programmer.”
Finansielle forventninger
Dagens foreløbige resultater for omsætning og øvrige driftsindtægter for 2011
er i overensstemmelse med selskabets finansielle forventninger.
Finansielle forventninger til 2012 vil blive oplyst til markedet den 15. marts,
når Zealand Pharma offentliggør det reviderede resultat for helåret 2011.
# # #
For yderligere information kontakt venligst:
David H. Solomon, adm. direktør
Tlf.: +45 2220 6300
Hanne Leth Hillman, Vice President for IR & Corporate Communication
Tlf.: +45 8877 3689 eller Mobil: +45 5060 3689
Om Zealand Pharma
Zealand Pharma A/S er et børsnoteret, (NASDAQ OMX: ZEAL) biofarmaceutisk
selskab baseret i København med en moden og voksende pipeline af innovative
peptidbaserede lægemidler. Selskabets førende produkt er lixisenatid (Lyxumia®
1)), en GLP-1 agonist til én gang daglig dosering, opfundet af Zealand Pharma
og licenseret til Sanofi til behandling af type 2-diabetes. I november 2011
accepterede EMA Sanofis ansøgning om markedsføringstilladelse for lixisenatid (
Lyxumia®) i Europa, og der forventes indgivet en registreringsansøgning for
lixisenatide i USA i 4. kvartal 2012. Zealand Pharma har også et samarbejde med
Boehringer Ingelheim, omfattende dobbeltvirkende glukagon/GLP-1 agonister,
herunder ZP2929, til behandling af diabetes og fedme, og en licensaftale med
Helsinn Healthcare omfattende elsiglutide, der er et GLP-2 lægemiddel i klinisk
udvikling til behandling af kemo- og radioterapi-induceret diarré.
Zealand Pharma specialiserer sig inden for identificering, optimering og
udvikling af nye peptidbaserede lægemidler, og alle Zealand Pharmas
produktkandidater er skabt gennem selskabets egne forskningsaktiviteter.
Zealand Pharmas produkter retter sig mod sygdomsområder, hvor den eksisterende
behandling ikke i tilstrækkelig grad opfylder patienternes behov, og hvor der
er et stort potentiale for peptidbaserede lægemidler. For yderligere
information henvises til www.zealandpharma.com.
Note 1) Lyxumia® er det tiltænkte produktnavn for lixisenatid
Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel


Se flere nyheder om Zealand Pharma
01-12_0201 Preliminary results DA_Final[1].pdf 



