Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Forlig om skattekrav i Algeriet

09-03-12 kl. 9/3 2012 13:00 | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%)



SELSKABSMEDDELELSE





A.P. Møller - Mærsk A/S – Forlig om skattekrav i Algeriet





Mærsk Olie, Algeriet A/S (Maersk Oil), et helejet datterselskab i A.P. Møller -
Mærsk Gruppen, har siden 1990 været partner i adskillige blokke i Algeriet som
led i en produktionsdelingsaftale (Aftalen) med Anadarko, Eni og det nationale
olieselskab i Algeriet, Sonatrach S.P.A.


I august 2006 indførtes ved lov en algerisk skat, ”Taxe sur les profits
exceptionnels” (TPE). Loven medførte en ny skat på indtægter. Anadarko og
Maersk Oil har gjort gældende, at Sonatrachs opkrævning af TPE for den del af
olieproduktionen, som de i henhold til Aftalen var berettiget til, var
uberettiget, og at de skulle kompenseres for dette. Sonatrach har løbende
opkrævet skat i henhold til den omtvistede lov.


Parterne har nu indgået forlig. Forliget er betinget af godkendelse af
relevante algeriske myndigheder som forventes inden for 4 måneder
(ikrafttrædelsesdagen).


Forliget, som er indgået efter gensidige indrømmelser, indebærer, at Maersk
Oil, modtager yderligere råolievolumener over en 12 måneders periode (fra
ikrafttrædelsesdagen) for et beløb i størrelsesordenen USD 920 mio. Derudover
vil forbedrede vilkår i aftalen medføre en mindre forøgelse af Maersk Oils
fremtidige andel af olieproduktionen fra ikrafttrædelsesdagen og til Aftalens
udløb.


København, den 9.marts 2012



Kontaktperson: Henrik Lund, chef for Investor Relations: 3363 3106.





















Side 1 af 1




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - A.P. Møller-Mærsk B

PRIS 12.280
ÆNDRING +10,00 (+0,08%)
ÅBEN 12.270
SIDSTE LUK 12.270
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER