Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

DSV, 445 - Kartelsag i Italien

31-03-12 kl. 31/3 2012 09:24 | DSV 495,60 (+0,32%)

Selskabsmeddelelse nr. 445


I forlængelse af tidligere udsendt selskabsmeddelelse, nr. 396, er et af DSVs
italienske datterselskaber, Saima Avandero S.p.A, der blev overtaget i 2008 i
forbindelse med erhvervelsen af ABX LOGISTICS, i juni 2011 blevet pålagt en
administrativ bøde på EUR 23,6 millioner af de italienske myndigheder. Bøden
blev pålagt i forbindelse med en påstået overtrædelse af de italienske
konkurrenceregler i perioden 2002-2007.

DSV var uenig i myndighedernes vurdering af sagen og indbragte derfor
afgørelsen for de italienske domstole.

DSV har om aftenen den 30. marts 2012 modtaget domstolsafgørelsen i sagen, hvor
bøden er blevet nedsat til EUR 19,7 millioner, og der er dermed opnået delvist
medhold i sagen med EUR 3,9 millioner. Dommens præmisser vil nu blive genstand
for vurdering, herunder vil DSV overveje mulighederne for at appellere
afgørelsen yderligere. De italienske myndigheder har endnu ikke meddelt, om de
agter at appellere afgørelsen.

DSV vil søge kompensation for det økonomiske tab hos de tidligere ejere af ABX
LOGISTICS i henhold til de aftaler, som er indgået med disse. Sagen forventes
ikke at få væsentlig indflydelse på koncernens finansielle stilling.

For at sikre overholdelse af konkurrencelovgivningen har DSV igennem en årrække
implementeret en række politikker og retningslinjer, som skal sikre, at
koncernens medarbejdere til enhver tid overholder konkurrencelovgivningen.

Spørgsmål rettes til administrerende direktør Jens Bjørn Andersen eller
finansdirektør Jens H. Lund på telefon +45 43 20 30 40.


Med venlig hilsen

DSV

Jens Bjørn Andersen Jens H. Lund

Administrerende direktør Finansdirektør




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - DSV

PRIS 495,60
ÆNDRING +1,60 (+0,32%)
ÅBEN 495,80
SIDSTE LUK 494,00
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER