Veloxis Pharmaceuticals A/S - Forløb af ordinær generalforsamling
18-04-12 kl. 18/4 2012 14:30 | Veloxis Pharmaceuticals 0,90 (+4,65%)
Selskabsmeddelelse nr. 5/2012
Til: NASDAQ OMX Copenhagen A/S
Hørsholm, den 18. april
2012
Veloxis Pharmaceuticals A/S - Forløb af ordinær generalforsamling
Beslutning om kapitalnedsættelse ved nedskrivning af stykstørrelsen på
selskabets aktier
Resumé: På Veloxis Pharmaceuticals A/S' ordinære generalforsamling afholdt
tidligere i dag blev det besluttet at nedsætte kapitalen ved nedskrivning af
stykstørrelsen på selskabets aktier. Alle bestyrelsens forslag blev godkendt,
herunder årsrapporten.
På generalforsamlingen blev bestyrelsen og direktionens beretning taget til
efterretning og den reviderede årsrapport godkendt.
Det blev besluttet, at årets underskud på DKK 252,6 mio. overføres ved
indregning i overført resultat.
Bestyrelsens vederlag for regnskabsåret 2012 blev godkendt. Bestyrelsen vil
modtage samme aflønning som i 2011. Bestyrelsesmedlemmer modtager således et
fast kontant honorar på DKK 150.000 hver, og bestyrelsesformanden modtager DKK
450.000. Dertil kommer, at formanden for bestyrelseskomiteer modtager DKK
75.000 pr. år.
Endvidere kan bestyrelsesmedlemmer modtage incitamentsaflønning i henhold til
selskabets overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning af selskabets
bestyrelse og direktion, jf. vedtægternes § 19. Bestyrelsesformanden tildeles
150.000 warrants, samt øvrige bestyrelsesmedlemmer tildeles 50.000 warrants
hver. Hvert bestyrelsesmedlem kan vælge at modtage kontanter i stedet for
warrants svarende til DKK 1 pr. warrant.
Bestyrelsens forslag om ændring af vedtægternes § 16, således at aldersgrænsen
for medlemmer af bestyrelsen ændres fra 70 til 75 år, blev vedtaget.
Alle eksisterende bestyrelsesmedlemmer til bestyrelsen var på valg og blev
genvalgt.
Bestyrelsen består således fortsat af:
-- Kim Bjørnstrup
-- Thomas Dyrberg
-- Kurt Anker Nielsen
-- Anders Götzsche
-- Mette Kirstine Agger
-- Edward Penhoet
Bestyrelsen konstituerede sig efter generalforsamlingen med Kim Bjørnstrup som
bestyrelsesformand og som formand for kompensationsudvalget, Thomas Dyrberg som
næstformand for bestyrelsen samt Kurt Anker Nielsen som formand for
revisionsudvalget.
PricewaterhouseCoopers, Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt
som selskabets revisor.
Generalforsamlingen bemyndigede bestyrelsen til at selskabet i tiden indtil
næste ordinære generalforsamling kan erhverve egene aktier inden for en samlet
pålydende værdi af i alt 10 pct. af selskabets til enhver tid værende
aktiekapital, forudsat at erhvervelsen i henhold til selskabslovens
§ 197 kan finansieres med de midler, der kan anvendes til ekstraordinært
udbytte. Vederlaget må ikke afvige fra den på erhvervelsestidspunktet på NASDAQ
OMX Copenhagen A/S noterede børskurs med mere end 10 pct.
Bestyrelsens forslag om kapitalnedsættelse med nominelt DKK 407.288.232 fra
nominelt DKK 452.542.480 til nominelt DKK 45.254.248 ved henlæggelse til en
særlig reserve ved nedskrivning af stykstørrelsen på selskabets aktier fra
nominelt DKK 1 til nominelt DKK 0,1 pr. aktie samt ændring af selskabets
vedtægter som konsekvens deraf, blev vedtaget.
Forinden gennemførelsen af kapitalnedsættelsen vil selskabets kreditorer blive
opfordret til inden for en frist på 4 uger at anmelde deres eventuelle krav til
selskabet i overensstemmelse med lovgivningen. Opfordringen vil blive
offentliggjort i Erhvervsstyrelsens IT-system. Bemyndigelserne til
kapitalforhøjelser i vedtægternes §§ 9 og 9A nedsættes ikke, til trods for den
godkendte kapitalnedsættelse.
Kontakt venligst nedenstående for yderligere information:
Veloxis Pharmacuticals A/S John Weinberg, M.D.
Johnny Stilou SVP, Commercial Operations & Investor Relations
CFO Phone: +1 732 321 3208
Phone: +45 21 227 227 Email: [email protected]
Email: [email protected]
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Veloxis Pharmaceuticals
180412 Veloxis Forløb af Ordinær Generalforsamling.pdf 



