Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Meddelelse nr. 127

09-05-12 kl. 9/5 2012 11:12 | Rovsing 0,18 (-2,22%)

Periodemeddelelse 3. kvartal 2011/12
09. maj 2012

Meddelelse nr. 127






Periodemeddelelse 3. kvartal 2011/12



Bestyrelsen for Rovsing A/S har godkendt Selskabets periodemeddelelse for 3.
kvartal (1. juli 2011 – 31. marts 2012) for regnskabsåret 2011/12.
Periodemeddelelsen er ikke revideret.


De væsentligste begivenheder i 3. kvartal 2010/12 er:


-- Periodens brutto omsætning blev DKK 15,2 mio. med et resultat af primær
drift (EBIT) på minus DKK 1,1 mio.


-- For regnskabsåret 2011/12 forventes en omsætning i området DKK 22-24 mio.
og et positivt resultat af primær drift (EBIT).


-- I kvartalet hentede Rovsing ordrer for samlet ca. 16,7 mio. kr. for
deltagelse i driften af den europæiske rumbase i Kourou, Fransk Guyane.


-- Efter kvartalets afslutning har Rovsing hentet en kontrakt på ca. 7,4 mio.
kr. fra European Space Agency til medfinansiering af Rovsings
udviklingsprogram for udvikling af standard gensælgelige produkter til det
globale rumfartsmarked.


Finansiel udvikling

I perioden 1. juli 2011 til 31. marts 2012 blev brutto omsætningen DKK 15,2
mio., mens resultat af primær drift (EBIT) blev minus DKK 1,1 mio.



Forventninger til hele regnskabsåret 2011/12

For regnskabsåret 2011/12 er forventningerne en omsætning i området DKK 22-24
mio. og et positivt resultat af primær drift (EBIT).


Forventninger til det kommende regnskabsår 2012/13

For det kommende regnskabsår 2012/13 forventes et positivt driftsresultat, samt
en stigning i omsætningen.


Markedsudvikling

Rovsing har fortsat sine aktiviteter inden for forretningsområderne Space og
Transportation.


Space


Selskabet har fortsat udviklingen af en række nye genanvendelige
standardprodukter til det globale rumfartsmarked. Disse ligger inden for
området Power Supply SCOE systemer, der anvendes til test af satellitters
strømforsyningssystemer. Den første leverance baseret på disse nye produkter
har fundet sted til test af Sentinel-1 satellitten. Ved udgangen af
kalenderåret 2012 forventes det sidste produkt i den samlede serie af nye
produkter færdigt til salg. Hermed afsluttes et produktudviklingsprogram til et
pænt tocifret millionbeløb. De nye standardprodukter udgør hovedhjørnestenen i
Rovsings globale vækstplaner inden for rumfartsindustrien.



Rovsings leverance til test af Sentinel-1 satellitten, som i høj grad er
baseret på Rovsings nye standard produkter



Transportation


Rovsing har over de sidste tre år skabt sig et godt navn inden for den tyske
bilindustri, og referencerne omfatter så betydningsfulde spillere som BMW,
Volkswagen, TRW, Delphi Diesel Systems, HELLA, Knorr-Bremse og Valeo. Vore
leverancer omfatter konsulentydelser inden for udvikling af kritisk software
samt rådgivning inden for metoder, procedurer og værktøjer for udvikling af
kritisk software. Dermed har selskabet opfyldt den første del af sin strategi
inden for dette markedssegment.


Rovsings forretningsplan inden for den tyske bilindustri er udarbejdet med
rådgivning fra erfarne tidligere topledere fra den tyske automobilindustri, som
er tilknyttet selskabet, og omfatter konsulentydelser inden for kritisk
software udvikling i overensstemmelse med ”Functional Safety” standarden ISI
26262.



Om Rovsing


Rovsing leverer produkter, systemer og software til rumfartsindustrien og yder
inden for udvikling af sikkerhedskritisk software konsulentbistand til
automobilindustrien. Konsulentydelserne vedrører metoder, procedurer og
værktøjer for udvikling af sikkerhedskritisk software samt assistance i
udvikling af software i overensstemmelse med ”Functional Safety” standarden ISO
26262. Selskabets kunder er store globale spillere inden for rumfarts- og
automobilindustrien. Selskabets vækststrategi omfatter salg af standard
produkter til den globale rumfartsindustri samt salg af konsulentydelser til
automobilindustrien, hvor der i stigende grad er behov for Rovsings
kompetencer.


www.rovsing.dk


Yderligere oplysninger


Søren A. Rasmussen, adm. direktør

Telefon (+45) 40 30 54 50




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Rovsing

PRIS 0,18
ÆNDRING 0,00 (-2,22%)
ÅBEN 0,18
SIDSTE LUK 0,18
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER