Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Udbud af aktier i Danske Bank A/S

31-10-12 kl. 31/10 2012 06:44 | Danske Bank 242,50 (-0,49%)

MÅ IKKE UDGIVES, OFFENTLIGGØRES ELLER DISTRIBUERES, DIREKTE ELLER INDIREKTE, I
USA, CANADA, AUSTRALIEN ELLER JAPAN ELLER EN HVILKEN SOM HELST ANDEN
JURISDIKTION HVOR DISTRIBUTION ELLER UDGIVELSE VILLE VÆRE ULOVLIG.


Selskabsmeddelelse
31. oktober 2012
Selskabsmeddelelse nr. 19/2012

Udbud af aktier i Danske Bank A/S



Vi henviser til selskabsmeddelelse nr. 18/2012 af den 30. oktober 2012.

Udbuddet af 76.880.966 nye aktier hver à nominelt 10 kr. i Danske Bank A/S
(“Danske Bank”) (“Udbuddet”) er med succes blevet gennemført.

Den endelige tegningskurs er 93 kr. pr. ny aktie, hvilket giver et
bruttoprovenu til Danske Bank på 7.149.929.838 kr.

Da Udbuddet er overtegnet, er der foretaget individuel tildeling af nye aktier.

I sin egenskab af betalingsagent i forbindelse med Udbuddet har Morgan Stanley
påtaget sig at finansiere Danske Banks kapitalforhøjelse på vegne af
investorer, der tegner de nye aktier i Udbuddet, for at gøre det muligt for
investorerne at modtage aktier udstedt i samme ISIN kode som de eksisterende
noterede aktier på betalingsdatoen.

Danske Bank har, med visse undtagelser, indgået en 6-måneders lock-up aftale
med hensyn til aktier i Danske Bank.

Provenuet fra kapitalforhøjelsen vil blive anvendt til at fremskynde en
forbedring af ratings og opnåelse af kapitalmål samt styrke fundingforholdene
og bringe koncernen mere på linje med dens nordiske konkurrenter. Vi henviser
til selskabsmeddelelse nr. 18/2012 af den 30. oktober 2012.


Størrelse af Udbud

Efter kapitalforhøjelsen vil Danske Banks aktiekapital bestå af 1.008.620.000
aktier hver à nominelt 10 kr., svarende til en aktiekapital på nominelt
10.086.200.000 kr.

De nye aktier udgør ca. 8,3 % af Danske Banks registrerede aktiekapital før
kapitalforhøjelsen og svarer til ca. 7,6 % af Danske Banks registrerede
aktiekapital efter kapitalforhøjelsen.


Forventet tidsplan

Tidspunkt for Morgan Stanleys betaling for kapitalforhøjelsen

(med henblik på afvikling)
31. oktober 2012

Tidspunkt for registrering af kapitalforhøjelsen hos Erhvervsstyrelsen 31.
oktober 2012

Dato for optagelse af de nye aktier til officiel notering
1. november 2012

Tidspunkt for betaling mod levering af nye aktier til investorer
5. november 2012


De nye aktier bliver optaget til handel og officiel notering på NASDAQ OMX
Copenhagen A/S under den eksisterende ISIN-kode (DK0010274414).


De nye aktier

De nye aktier vil i alle henseender være sidestillet med eksisterende aktier i
Danske Bank.

De nye aktier udstedes til ihændehaver via VP Securities A/S, men kan noteres
på navn i Danske Banks ejerbog.

De nye aktier er omsætningspapirer og kan frit overdrages. Ingen aktier,
herunder de nye aktier, har eller vil få særlige rettigheder.

Rettigheder knyttet til de nye aktier, herunder stemmeret og ret til udbytte,
er gældende fra det tidspunkt, hvor kapitalforhøjelsen er registreret hos
Erhvervsstyrelsen.

De nye aktier kan registreres i ejers navn i Danske Banks ejerbog gennem
aktionærens kontoførende bank.


Beskatning og udbytte

Udbytte beskattes i henhold til gældende lovgivning, herunder eventuelle
dobbeltbeskatningsaftaler.

De nye aktier giver ret til udbytte, såfremt udbytte kommer til udbetaling.


ISIN-kode

Eksisterende ISIN-kode DK0010274414.


Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners

Danske Bank og Morgan Stanley er Joint Global Coordinators og Joint Bookrunners
i forbindelse med Udbuddet.


Danske Bank A/S

Kontaktpersoner:

Ordførende direktør Eivind Kolding, telefon 45 14 60 01

Pressechef Kenni Leth, telefon 45 14 56 83/51 71 43 68

Chef for Investor Relations Martin Gottlob, telefon 45 14 07 92


Vigtig meddelelse

Oplysningerne heri må ikke offentliggøres eller distribueres, hverken direkte
eller indirekte, i USA, Canada, Australien eller Japan. Dette skriftlige
materiale udgør ikke noget tilbud om at sælge værdipapirer i nogen
jurisdiktion, herunder USA, ligesom værdipapirerne ikke må udbydes eller sælges
i USA uden forudgående registrering eller i overensstemmelse med en undtagelse
fra registreringskravet som fastsat i U.S. Securities Act of 1933 med senere
ændringer og i regler og bekendtgørelser udstedt i medfør deraf. Det er ikke
hensigten at registrere nogen del af udbuddet i USA eller at gennemføre et
offentligt udbud af værdipapirer i USA.

Udstedelse og salg af værdipapirer i forbindelse med udbuddet er i nogle
jurisdiktioner omfattet af visse juridiske og regulatoriske begrænsninger.
Danske Bank eller dennes rådgivere og/eller repræsentanter påtager sig intet
ansvar for en persons manglende overholdelse af disse begrænsninger.

Oplysningerne heri er ikke et tilbud om at sælge eller en anmodning om et
tilbud om at købe, ligesom de heri nævnte værdipapirer ikke må sælges i nogen
jurisdiktion, hvor et sådant tilbud, anmodning om tilbud eller salg ville være
ulovligt uden forudgående registrering, undtagelse fra registreringskravet
eller forbehold i henhold til værdipapirlovgivningen i denne jurisdiktion.

Denne meddelelse er kun rettet mod investorer i medlemslandene i det Europæiske
Økonomiske Samarbejdsområde /EØS), som er kvalificerede investorer
(”Kvalificerede Investorer”) i henhold til Artikel 2, stk. 1, litra e i
Prospektdirektivet. Værdipapirerne sælges kun til og enhver invitation til,
ethvert tilbud om og enhver aftale om at tegne, købe eller på anden måde
erhverve værdipapirerne vil udelukkende tilgå Kvalificerede Investorer.
Investorer i EØS-medlemslande, som ikke er Kvalificerede Investorer, bør ikke
handle på grundlag af eller henholde sig til indholdet i denne meddelelse. I
denne meddelelse defineres Prospektdirektivet som direktiv 2003/71/EF med
senere ændringer (direktivet og eventuelle gennemførelses–foranstaltninger i de
relevante medlemslande). Denne meddelelse er en annoncering, der har til formål
at opfylde kravene i Prospektdirektivet.

Joint Bookrunners repræsenterer udelukkende Danske Bank og ingen anden i
relation til udbuddet. De betragter ingen anden som deres respektive kunder i
relation til udbuddet, og de er ikke ansvarlige over for nogen anden end Danske
Bank for at yde den beskyttelse, som deres respektive kunder nyder, eller for
at yde rådgivning i relation til udbuddet, indholdet af denne meddelelse eller
transaktioner, aftaler eller andre forhold, der omtales heri.

Hverken Joint Bookrunners eller nogen af deres respektive bestyrelsesmedlemmer,
direktører, medarbejdere, rådgivere eller repræsentanter påtager sig noget
økonomisk eller andet ansvar af nogen art for/eller afgiver nogen udtrykkelig
eller underforstået erklæring om eller indeståelse for sandheden, nøjagtigheden
eller fuldstændigheden af oplysningerne i denne meddelelse (eller om udeladelse
af oplysninger herfra) eller nogen anden skriftlig, mundtlig, visuel eller
elektronisk oplysning vedrørende Danske Bank, dens datterselskaber eller
associerede selskaber, uanset hvordan oplysningen er fremsendt eller gjort
tilgængelig, eller for tab, uanset om dette er opstået ved brug af
annonceringen eller af indholdet heraf eller i øvrigt i forbindelse hermed.
Morgan Stanley kan tage positioner i Udbuddet for egen regning.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Danske Bank

PRIS 242,50
ÆNDRING -1,20 (-0,49%)
ÅBEN 244,10
SIDSTE LUK 243,70
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER