DSV - Generationsskifte i DSV Air & Sea
06-10-14 kl. 6/10 2014 13:15 | DSV 495,60 (+0,32%)
Ved udgangen af marts 2015 fratræder Jørgen Møller, CEO for DSV Air & Sea
Holding A/S. Efter 42 år i DSV træder Jørgen Møller tilbage, og Carsten Trolle
udnævnes til ny CEO for divisionen. Carsten Trolle er i dag ansvarlig for DSV
Air & Sea i Nordamerika.
”Jørgen Møller har med sine mange år i virksomheden været med til at skabe det
DSV, vi kender i dag. Han har været en stor drivkraft bag udviklingen og
væksten i Air & Sea-divisionen, og det skylder vi ham stor tak for. Samtidig
har han formået at opbygge et stærkt globalt ledelsesteam omkring sig. Derfor
er divisionen også i de bedste hænder, når stafetten i april overgår til
Carsten Trolle, der ledelsesmæssigt står for mange af de samme værdier som
Jørgen Møller. Vi ønsker Jørgen Møller og hans familie al mulig held og lykke
på hans nye rejse,” udtaler administrerende direktør Jens Bjørn Andersen.
Jørgen Møller blev en del af DSV organisationen i forbindelse med købet af DFDS
Dan Transport i 2000. Karrieren i Dan Transport, DFDS og DSV regi spænder over
42 år, og siden 1980 har basen for Jørgen Møller og hans familie været New
Jersey, USA. Siden 2001 har han været CEO for Air & Sea divisionen. Jørgen
Møller vil efter sin fratrædelse være tilknyttet DSV i en rådgivende rolle i
forbindelse med særlige projekter.
Carsten Trolle er 48 år og uddannet speditør. Han har 30 års anciennitet i DSV
og har siden 1991 boet i USA, hvor han har virket som branch manager og vice
president. Siden 2008 har han været ansvarlig for DSV Air & Sea i USA og senere
også for hele Nordamerika. Carsten Trolle er desuden en del af divisionens
globale ledelse.
Spørgsmål rettes til Investor Relations Director Flemming Ole Nielsen på
telefon +45 43 20 33 92.
Med venlig hilsen
DSV A/S
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om DSV
PM Ledelsesskifte i DSV Air Sea (06 10 2014).pdf 



