Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Vedtægter for Dalhoff Larsen & Horneman A/S

16-06-15 kl. 16/6 2015 19:24 | DLH 3,85 (+2,39%)

VEDTÆGTER

for

DALHOFF LARSEN & HORNEMAN A/S



NAVN

1.1 Selskabets navn er Dalhoff Larsen & Horneman A/S.

1.2 Selskabet driver virksomhed under følgende binavne:

a) Nordisk Træ-Holding A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

b) Nordisk Træimport A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

c) DLH Træ-Holding A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

d) Nordisk Sav- & Finerværk A/S, Northern Sawmill &
Veneerworks Ltd. (Dalhoff

Larsen & Horneman A/S)

e) OK Træ A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

f) DLH A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

g) DLH Nordisk A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

h) DLH Nordisk Ltd. A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

i) IH Softwood A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

j) Internationalt Hårdttræ A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

k) Nordisk Hårdttræ Co. A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

l) Nordisk Rederi A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

m) Nordisk Timber A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

n) Nordisk Timber Ltd. A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

o) Nordisk Trælast & Hårdttræ Co. A/S (Dalhoff Larsen &
Horneman A/S)

p) Nordisk Trælastagentur A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

q) DLH Timber Ltd. A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

r) DLH Træ A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

s) DLH Finer A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

t) DLH Danmark A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

u) DLH Global Trading & Sourcing A/S (Dalhoff Larsen &
Horneman A/S)

v) DLH Global Sales & Sourcing A/S (Dalhoff Larsen & Horneman
A/S)

w) DLH Global Sales A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

x) DLH Global Sourcing A/S (Dalhoff Larsen & Horneman A/S)

FORMÅL

2.1 Selskabets formål er at drive handel, industri, rederi,
konsulentvirksomhed, investering samt finansiering.

AKTIEKAPITALEN

3.1 Selskabets aktiekapital er fuldt indbetalt og udgør kr.
26.783.248,50, skriver kroner totiseks millioner syvhundrede ottitre tusinde
tohundrede firtiotte 50/100.

3.2 Aktiekapitalen er fordelt i aktier på kr. 0,50 eller multipla
heraf.

4.1 Aktierne er navneaktier og skal noteres på navn i selskabets
aktiebog. Aktierne udstedes gennem og registreres i Værdipapircentralen.
Aktierne er omsætningspapirer.

4.2 Efter notering, jfr. 10.2, giver hvert aktiebeløb på kr. 0,50 én
stemme.

4.3 Ingen aktionær er forpligtet til at lade sine aktier indløse,
hverken helt eller delvist.

4.4 Ingen aktier har særlige rettigheder.

4.5 Såfremt aktiekapitalen udvides ved tegning af nye aktier har
aktionærerne, medmindre generalforsamlingen ved særlig beslutning træffer anden
bestemmelse, ret til forholdsmæssig tegning af de nye aktier.

4.6 Aktierne giver ret til udbytte og andre rettigheder i selskabet
fra det tidspunkt, der er angivet i beslutningen om udvidelsen.

4.7 Udbytte på aktierne udbetales i henhold til de i lov om
Værdipapirhandel m.v. omhandlede regler.

4.8 Udbytte, der ikke er hævet senest 5 år efter forfaldstid,
tilfalder selskabet.

4.9 Selskabets ejerbog føres af Computershare A/S, Kongevejen 418,
2840 Holte, der af bestyrelsen er udpeget som ejerbogsfører på selskabets
vegne.

5.1 Aktiekapitalen kan efter bestyrelsens nærmere bestemmelse med
hensyn til tid og vilkår forhøjes ved tegning af nye aktier uden fortegningsret
for selskabets hidtidige aktionærer. Forhøjelsen kan ske ad én eller flere
gange med indtil i alt nominelt kr. 30.000.000 (6.000.000 stk. aktier af
nominelt kr. 5,00). Forhøjelsen kan ske såvel ved kontant indbetaling som ved
indskud af en bestående virksomhed eller bestemte formueværdier, der i alle
tilfælde skal ske til markedskurs. Bemyndigelsen gælder for en periode på 5 år,
indtil den 1. april 2018, og kan af generalforsamlingen forlænges i én eller
flere perioder på indtil 5 år ad gangen.

De nye aktier skal være navneaktier og skal noteres på navn i
selskabets aktiebog. De nye aktier skal være omsætningspapirer, og der gælder
ingen indskrænkninger i omsætteligheden. Ingen aktier skal have særlige
rettigheder, og ingen aktionær er forpligtet til at lade sine aktier indløse
hverken helt eller delvist.

GENERALFORSAMLING

6.1 Generalforsamlingen har inden for de i selskabets vedtægter
fastsatte grænser den øverste myndighed i alle selskabets anliggender.

7.1 Selskabets generalforsamlinger indkaldes af bestyrelsen ved
bekendtgørelse i Erhvervsstyrelsens it-system og på selskabets hjemmeside med
mindst 3 ugers og højst 5 ugers varsel. Med samme frist skal der ske skriftlig
indkaldelse af alle i ejerbogen noterede aktionærer, som har fremsat begæring
herom. De i ejerbogen noterede aktionærer der har registreret en e-mail
adresse, modtager indkaldelse pr. e-mail.

7.2 Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af
april måned.

7.3 Ekstraordinær generalforsamling afholdes, når bestyrelsen eller
den generalforsamlingsvalgte revisor har forlangt det, når det besluttes af
generalforsamlingen eller efter skriftlig forlangende af aktionærer, der ejer
mindst 5 procent af selskabets aktiekapital. Ekstraordinær generalforsamling
til behandling af et bestemt angivet emne skal indkaldes, senest 2 uger efter
det er forlangt.

7.4 Generalforsamlinger afholdes i Region Hovedstaden.

7.5 Forslag fra aktionærer må, for at komme til behandling på den
ordinære generalforsamling, være indgivet skriftligt til bestyrelsen senest 6
uger før afholdelse af generalforsamling. Modtager bestyrelsen skriftligt
forslag senere end 6 uger før generalforsamlingens afholdelse, afgør
bestyrelsen, om forslaget er fremsat i så god tid, at emnet kan optages på
dagsordenen.

7.6 Senest 3 uger før generalforsamlingen og frem til og med dagen for
dennes afholdelse skal indkaldelsen, dagsorden, de fuldstændige forslag og de
dokumenter der skal fremlægges på generalforsamlingen - samt for den ordinære
generalforsamlings vedkommende tillige revideret årsrapport - fremlægges til
eftersyn for aktionærerne på selskabets hjemmeside.

8.1 Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal omfatte:

1. Fremlæggelse af revideret årsrapport til godkendelse.

2. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i
henhold til den godkendte årsrapport.

3. Valg af formand, valg af næstformand og valg af øvrige
medlemmer til bestyrelsen.

4. Valg af revisor.

5. Indkomne forslag.

6. Eventuelt.

9.1 Generalforsamlingen ledes af en af bestyrelsen valgt dirigent, der
leder forhandlingerne og afgør alle spørgsmål vedrørende sagernes
behandlingsmåde, stemmeafgivningen og dennes resultater. Stemmeafgivningen sker
skriftligt, såfremt dirigenten fastsætter dette, eller det begæres af mindst
1/10 af de repræsenterede stemmer.

9.2 Over det på generalforsamlingen passerede indføres en beretning i
en dertil af bestyrelsen autoriseret protokol, som underskrives af dirigenten.

10.1 Enhver aktionær er berettiget til at deltage i generalforsamlingen,
når han senest 3 dage forud for dennes afholdelse har fået udleveret
adgangskort på selskabets kontor. Adgangskort og stemmesedler rekvireres i
selskabet mod opgivelse af det i ejerbogen noterede navn eller mod forevisning
af VP-kontoudskrift eller depotudskrift samt opgivelse af aktieejerens navn og
adresse.

10.2 Ret til at deltage i og afgive stemmer på generalforsamlingen
tilkommer kun aktionæren i forhold til de aktier, aktionæren besidder på
registreringsdatoen. Registreringsdatoen ligger en uge før generalforsamlingens
afholdelse. De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på
registreringsdatoen på baggrund af aktionærens ejerforhold i ejerbogen.
Herudover medregnes på registreringsdatoen meddelelser om ejerforhold, som
selskabet eller ejerbogsføreren har modtaget med henblik på indførelse i
ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.

10.3 Stemmeret kan udøves i henhold til skriftlig fuldmagt.

11.1 De på generalforsamlingen behandlede anliggender afgøres ved simpel
stemmeflerhed, medmindre selskabsloven foreskriver særlige regler om majoritet.

BESTYRELSE OG DIREKTION

12.1 Selskabet ledes af en bestyrelse, der består af 5-7 af
generalforsamlingen valgte medlemmer samt af de medarbejderrepræsentanter, der
måtte være valgt efter lovgivningens regler herom. Bestyrelsens formand og
næstformand vælges af generalforsamlingen.

12.2 DLH-Fonden har, så længe DLH-Fonden ejer mindst 10 % af selskabets
aktiekapital, ret til at udpege yderligere ét bestyrelsesmedlem.

12.3 Valget efter pkt. 12.1 og udpegelsen efter punkt 12.2 gælder for et
år ad gangen. Genvalg og genudpegelse kan finde sted. Personer, der på
generalforsamlingstidspunktet er fyldt 70 år, kan ikke (gen)vælges eller
(gen)udpeges til bestyrelsen.

13.1 Bestyrelsen har den overordnede ledelse af selskabets anliggender.

13.2 Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden med de nærmere
bestemmelser om udøvelsen af sit hverv.

13.3 Over det på bestyrelsesmøderne passerede føres en protokol, der
underskrives af samtlige tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer.

14.1 Bestyrelsen ansætter en eller flere direktører, hvoraf en kan være
administrerende direktør, til at lede den daglige drift, fastsætter vilkårene
for deres ansættelse og de nærmere regler for deres kompetence.

14.2 Bestyrelsen kan skriftligt meddele prokura, enkel eller kollektiv.

14.3 Selskabet har udarbejdet overordnede retningslinjer for
incitamentsaflønning af ledelsen. Disse retningslinjer er forelagt og vedtaget
på selskabets general­forsamling og kan ses på selskabets hjemmeside.

TEGNINGSREGEL

15.1 Selskabet tegnes af to direktører i forening, af en direktør sammen
med enten bestyrelsens formand, næstformand eller to bestyrelsesmedlemmer eller
af formanden eller næstformanden sammen med et bestyrelsesmedlem.

REVISION OG REGNSKAB

16.1 Selskabets årsrapporter revideres i overensstemmelse med
årsregnskabsloven. Revisionen skal forestås af en af generalforsamlingen valgt
statsautoriseret revisor.

16.2 Revisor vælges for et år ad gangen.

17.1 Selskabets regnskabsår er kalenderåret.

18.1 Årsrapporten skal give et retvisende billede af selskabets og
koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.

19.1 Selskabets årsrapporter og delårsrapporter udarbejdes på engelsk

Som vedtaget på selskabets ekstraordinære generalforsamling den 12. marts 1986
med ændringer af 29. august 1986, 19. november 1986, 29. april 1987, 25. maj
1989, 16. maj 1991, 7. maj 1992, 11. maj 1994, 4. maj 1995, 8. juni 1998, 18.
januar 2000, 4. april 2002, 7. april 2005, 7. februar 2006, 19. april 2006, 18.
april 2007, 16. april 2008, 16. april 2009, 26. august 2009, 9. april 2010, 8.
marts 2011, 12. april 2012, 8. april 2013, den 9. januar 2014 og den 27. april
2015.




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - DLH

PRIS 3,85
ÆNDRING +0,09 (+2,39%)
ÅBEN 3,80
SIDSTE LUK 3,76
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER