Glunz & Jensens datterselskab, GKS, styrker serviceaktiviteter med køb af aktieandel i engelske LPS Ltd.
28-07-15 kl. 28/7 2015 12:04 | Glunz & Jensen 51,00 (-1,92%)
Ringsted, Danmark, 2015-07-28 14:04 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
28. juli 2015
Selskabsmeddelelse nr. 320
Glunz & Jensen Ltd. (UK) har i dag indgået aftale om erhvervelse af 40 % af
aktiekapitalen i engelske Lithographic Processor Services Ltd. (LPS) for en
kontant købssum på GBP 130.000. Overtagelsen af aktieposten finder sted pr. 1.
september 2015 og i købsaftalen er inkluderet en option på køb af yderligere 40
% af aktiekapitalen om 3 år.
LPS leverer prepress services til bl.a. Glunz & Jensens kunder i UK, og er
specialister inden for installation og service af grafisk udstyr. Købet styrker
de eksisterende after sales service-aktiviteter, og er et led i datterselskabet
Grafisk Kvik Service ApS’ (GKS) strategiske målsætning om at etablere sig som
en førende leverandør af service- og supportydelser i Nordeuropa, UK og USA til
både OEM-kunder og deres kunder i medie- og emballageindustrierne.
LPS omsatte i 2014 for 2 mio.kr., og realiserede et EBITDA på 0,8 mio.kr.
Ledelsen, der ejer de resterende 60 % af aktiekapitalen, fortsætter som daglig
ledelse i selskabet.
For yderligere information kontakt:
Adm. direktør Keld Thorsen på telefon +45 2242 0139
Bestyrelsesformand Søren Stensdal på telefon +45 2810 0121
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Glunz & Jensen
320_dk.pdf 



