Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Arkil indgår flere væsentlige kontrakter

10-09-15 kl. 10/9 2015 07:32 | Arkil Holding 1.373 (-0,07%)

Entreprenørfirmaet Arkil har vundet en stribe væsentlige opgaver for blandt
andre Banedanmark, Aarhus Vand, Energinet.dk og Sønderborg Kommune.

Blandt de nye kontrakter er en omfattende opgave i samarbejde med Strukton Rail
Danmark A/S for Banedanmark på Østfyn, en ordre til 265 millioner kr., der
udføres fra januar til august 2016. Arkil skal, som en del af konsortiet
Strukton-Arkil JV I/S, forbedre og modernisere jernbanen på en 27 kilometer
lang strækning mellem Odense og Nyborg. Projektet inkluderer også et større
arbejde med at forny sporskifter på Odense Station.

Arkil har desuden vundet en større belægningsopgave i relation til Femern Bælt
forbindelsen og et omfattende byggemodningsprojekt på Køge Kyst. Sidstnævnte
projekt strækker sig over fire år og er et led i etableringen af en helt ny
bydel ved Sdr. Havn i Køge. For Energinet.dk skal desuden udføres kabellægning
af landkabel i forbindelse med etablering af havmølleparken Kriegers Flak. Også
i Sønderborg er der indgået en flerårig partneringaftale om vedligeholdelse og
fornyelse af vejbelægningerne i byområderne. Disse opgaver udgør en samlet
kontraktsum på ca. 150 millioner kr.

Sidst i september forventer Arkil at indgå kontrakt og en partnerskabsaftale
med Aarhus Vand, Favrskov Spildevand og Odder Spildevand omkring fornyelse af
vand- og spildevandsledninger. Kontrakten er en rammeaftale i totalentreprise,
der forløber over de næste seks år, og er på cirka 270 millioner kr.

Administrerende direktør Jesper Arkil udtaler:

"Ordreindgangen skal naturligvis være høj i denne del af sæsonen. Opgaverne
bekræfter vores tendens til en gradvist stigende og mere langsigtet aktivitet
inden for ny-anlæg, jernbane, vejvedligehold, og ikke mindst vand- og
spildevandsområdet".

Tilgangen af nye ordrer giver dog ikke anledning til ændringer i de udmeldte
resultatforventninger for 2015.

Eventuelle spørgsmål kan rettes til administrerende direktør Jesper Arkil på
tlf. 73225050.

Med venlig hilsen
ARKIL HOLDING A/S

Jesper Arkil
Administrerende direktør




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Arkil Holding

PRIS 1.373
ÆNDRING -1,00 (-0,07%)
ÅBEN 1.373
SIDSTE LUK 1.374
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER