ALKs partner, Torii, indsender registreringsansøgning for tabletvaccine mod cedertræsallergi i Japan
25-12-15 kl. 25/12 2015 08:00 | ALK-Abello 999,00 (-0,05%)
København, 2015-12-25 09:00 CET (GLOBE NEWSWIRE) --
ALK (ALKB:DC / OMX: ALK B / AKABY / AKBLF) meddelte i dag, at dets partner,
Torii, har indsendt en registreringsansøgning i Japan for tabletvaccinen til
behandling af allergisk rhinitis forårsaget af japansk cedertræpollen.
ALKs partner i Japan, Torii Pharmaceutical Co., Ltd., har indsendt en
registreringsansøgning til de japanske sundhedsmyndigheder for tabletvaccinen
mod cedertræsallergi.
Jens Bager, ALKs administrerende direktør, siger: ”Med registreringsansøgningen
i Japan sætter vi yderligere fart i vores strategi om at ændre ALK fra et
selskab med fokus på Europa til et selskab med global rækkevidde. Vi ser frem
til at følge registreringsprocessen og er overbeviste om, at produktet vil
vise sin værdi som en ny behandlingsmulighed for de japanske allergilæger og
-patienter, hvis det bliver godkendt.”
Japan er verdens næststørste marked for allergimedicin efter USA. Det anslås,
at 25-35 millioner mennesker lider af allergi forårsaget af japansk
cedertræpollen eller husstøvmider. Japan har den højeste andel af patienter i
verden, der er diagnosticeret med allergisk rhinitis. Til trods herfor er
allergivaccination endnu ikke særlig udbredt.
”Hvis produktet godkendes, vil allergivaccinen mod japansk cedertræpollen kunne
komme på markedet i Japan i 2017, hvilket betyder, at Torii kan tilbyde
innovative produkter mod de to mest udbredte allergier i Japan til patienter,
der ikke har tilstrækkelig effekt af traditionel, symptomdæmpende
allergimedicin,” siger Jens Bager.
ALKs partnerskab med Torii omfatter udvikling, registrering og
kommercialisering af ALKs tabletvaccine mod japansk cedertræsallergi og en
tabletvaccine mod husstøvmideallergi, som blev lanceret på det japanske marked
tidligere på måneden under navnet MITICURE™. Aftalen omfatter desuden en
injektionsbaseret allergivaccine og diagnostiske produkter til
husstøvmideallergi, der fornylig blev godkendt af de japanske myndigheder.
ALK-Abelló A/S
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Jens Bager, adm. direktør, tlf. 4574 7576
Investor Relations: Per Plotnikof, tlf. 4574 7527, mobil 2261 2525
Presse: Jeppe Ilkjær, tlf. 7877 4532, mobil 3050 2014
Om ALK
ALK er en global, forskningsbaseret medicinalvirksomhed, der fokuserer på
forebyggelse, diagnosticering og behandling af allergi. ALK er en af verdens
førende virksomheder inden for allergivaccination (immunterapi) – en behandling
af selve årsagen til allergi. Virksomheden har ca. 1.900 medarbejdere og
datterselskaber, produktionsfaciliteter og distributører over hele verden. ALK
har indgået partnerskabsaftaler med Merck, Torii, Abbott og Seqirus (tidligere
bioCSL) om kommercialisering af sublinguale tabletbaserede allergivacciner i
henholdsvis Nordamerika, Japan, Rusland, Australien og New Zealand. Selskabet
har hovedkvarter i Hørsholm og er børsnoteret på NASDAQ Copenhagen. Læs mere på
www.alk.net.
Om Torii Pharmaceutical Co., Ltd.
Torii Pharmaceutical Co., Ltd. (Torii), som blev grundlagt i 1921, fremstiller
og distribuerer farmaceutiske produkter. Torii er et børsnoteret selskab med
hovedsæde i Tokyo (TSE:4551). Selskabet har ca. 500 salgsrepræsentanter, som
arbejder ud fra 14 filialkontorer i hele Japan. Torii markedsfører lægemidler
inden for en række terapeutiske prioritetsområder: nyresygdomme og hæmodialyse,
akutte sygdomme, HIV, hudsygdomme (f.eks. atopisk dermatit), gigt og allergi.
Torii har i mere end 40 år været den eneste virksomhed i Japan, som fremstiller
og sælger allergenspecifikke lægemidler. Toriis hovedaktionær er Japan Tobacco.
Læs mere på www.torii.co.jp.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om ALK-Abello
FM_24_15DK_25122015.pdf 



