Forløb af den ordinære generalforsamling
05-04-16 kl. 5/4 2016 16:21 | xxxPINtronic inactive 1 0,00 (0,00%)
København, 2016-04-05 18:21 CEST (GLOBE NEWSWIRE) --
Nr. 14/2016
På den ordinære generalforsamling afholdt i dag i ISS A/S ("Selskabet") blev
årsrapporten for 2015 godkendt. Derudover vedtog generalforsamlingen:
-- at udbetale udbytte på kr. 7,40 pr. aktie á nominelt kr. 1, og at allokere
den resterende del af årets resultat til overført overskud,
-- at meddele decharge til medlemmer af bestyrelsen og direktionen,
-- at bemyndige bestyrelsen til i perioden indtil 30. april 2017 at lade
Selskabet erhverve egne aktier, én eller flere gange, for en samlet nominel
værdi på op til 10% af Selskabets aktiekapital, idet Selskabets beholdning
af egne aktier efter en sådan erhvervelse ikke må overstige 10% af
Selskabets aktiekapital,
-- at godkende vederlaget til bestyrelsen for 2016 baseret på det samme
vederlagsniveau som for 2015,
-- at genvælge Lord Allen of Kensington Kt CBE, Thomas Berglund, Claire
Chiang, Henrik Poulsen og Cynthia Mary Trudell som medlemmer af
bestyrelsen, og at vælge Ben Stevens som nyt medlem af bestyrelsen,
-- at genvælge Ernst & Young P/S som Selskabets revisor,
-- at godkende ændringerne til Selskabets vedtægter foreslået af bestyrelsen
vedrørende (a) engelske selskabsmeddelelser, (b) ophævelse af aldersgrænse
for bestyrelsesmedlemmer og (c) påkrævede antal medlemmer af direktionen,
og
-- at godkende ændringerne af vederlagspolitikken og de overordnede
retningslinjer for incitamentsaflønning som foreslået af bestyrelsen.
Efter afholdelsen af den ordinære generalforsamling konstituerede bestyrelsen
sig ved valg af Lord Allen of Kensington Kt CBE som formand og Thomas Berglund
som næstformand for bestyrelsen.
ISS A/S
Lord Allen of Kensington Kt CBE
Formand
Investorhenvendelser
Nicholas Ward, Head of Group Investor Relations, +45 3817 62 51
Martin Kjær Hansen, Investor Relations Manager, +45 38 17 64 31
Pressehenvendelser
Manuel Vigilius, Global Media Relations Manager, +45 38 17 64 04
Om ISS
ISS-koncernen blev grundlagt i København i 1901 og er vokset til at være en af
verdens førende facility services-virksomheder. ISS tilbyder en bred vifte af
ydelser, herunder: Cleaning services, catering, security services, property
services og support services samt facility management. ISS’ globale omsætning
udgjorde DKK 79,6 mia. i 2015, og ISS har ca. 505.000 medarbejdere og
aktiviteter i mere end 75 lande i Europa, Asien, Nordamerika, Latinamerika og
Stillehavsområdet og betjener tusindvis af kunder i både den private og
offentlige sektor. For yderligere oplysninger om ISS-koncernen, gå til
www.issworld.com.
ISS A/S, ISIN DK0060542181, ISIN US4651472056
ISS Global A/S, ISIN XS1145526585, ISIN XS1330300341, ISIN XS1145526825
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om xxxPINtronic inactive 1
ISS Selskabsmeddelelse - forløb af generalforsamling.pdf 



