Forløb af ordinær generalforsamling tirsdag den 12. april 2016
12-04-16 kl. 12/4 2016 10:56 | A.P. Møller-Mærsk A 11.870 (+0,25%)
SELSKABSMEDDELELSE
A.P. Møller - Mærsk A/S – Forløb af ordinær generalforsamling tirsdag den 12.
april 2016
Generalforsamling i A.P. Møller - Mærsk A/S afholdtes tirsdag den 12. april
2016 i Bella Center, København, i henhold til nedenstående dagsorden.
Bestyrelsen havde udpeget advokat Søren Meisling til dirigent.
Dagsorden
1. Der afgives beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår.
Formanden afgav beretning om selskabets virksomhed i det forløbne driftsår.
1. Den reviderede årsrapport fremlægges til godkendelse.
Den reviderede årsrapport blev fremlagt og godkendt.
1. Der træffes beslutning om decharge
.
Generalforsamlingen meddelte bestyrelsen decharge.
1. Der træffes beslutning om anvendelse af overskud, herunder udbyttets
størrelse, eller dækning af underskud i henhold til den godkendte
årsrapport.
Bestyrelsens forslag om anvendelse af selskabets overskud i henhold til den
godkendte årsrapport for 2015 blev godkendt, idet det besluttedes at udbetale
et ordinært udbytte på DKK 300 pr. aktie à nominelt DKK 1.000.
1. Fornødent valg af medlemmer til bestyrelsen.
Fra bestyrelsen afgik Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Renata Frolova, Jan Leschly,
Palle Vestergaard Rasmussen, Robert Routs, Robert Mærsk Uggla og Sir John Bond.
Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Renata Frolova, Jan Leschly, Palle Vestergaard
Rasmussen, Robert Routs og Robert Mærsk Uggla blev genvalgt til bestyrelsen.
På bestyrelsens forslag blev Jim Hagemann Snabe valgt ind som nyt medlem af
bestyrelsen.
Bestyrelsen bestod herefter af:
Michael Pram Rasmussen, Niels Jacobsen, Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, Robert
Routs, Dorothee Blessing, Arne Karlsson, Palle Vestergaard Rasmussen, Niels
Bjørn Christiansen, Robert Mærsk Uggla, Renata Frolova, Jan Leschly og Jim
Hagemann Snabe.
1. Valg af revision.
KPMG Statsautoriseret Revisionspartnerselskab og PricewaterhouseCoopers
Statsautoriseret Revisionspartnerselskab afgik som selskabets revisorer.
PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt
som selskabets revisor.
1. Behandling af eventuelle forslag fra bestyrelse eller aktionærer.
1) Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at nedsætte selskabets
aktiekapital i overensstemmelse med følgende:
Aktiekapitalen skulle nedsættes fra nominelt kr. 21.545.382.000 med nominelt i
alt kr. 728.520.000, fordelt på 146.122 stk. A-aktier og 582.398 stk. B-aktier
á 1.000 kr., til nominelt kr. 20.816.862.000, ved annullering af egne aktier.
Kapitalnedsættelsen skulle ske til overkurs, idet kapitalnedsættelsen skulle
ske til kurs 905,02 og 923,28 for henholdsvis A- og B-aktierne, jf.
selskabslovens § 188, stk. 2, svarende til den gennemsnitlige kurs, hvortil
aktierne var tilbagekøbt. Nedsættelsesbeløbet skulle anvendes til udbetaling
til selskabet som kapitalejer, idet beløbet skulle overføres fra selskabets
bundne kapital til dets frie reserver.
Som følge af forslaget skulle vedtægternes § 2.1 ændres.
1. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om ændring af selskabets
aktier fra at være ihændehaveraktier til at være navneaktier. Som følge af
forslaget skulle vedtægternes § 2.3 ændres.
2. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om at slette bestemmelsen i
vedtægternes § 9.1 om, at indkaldelse til generalforsamlinger skulle ske
via Erhvervsstyrelsens it-system. Som følge af forslaget skulle
vedtægternes § 9.1 ændres.
3. Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag om, at vedtægternes § 11.2,
1. punktum ændredes således, at henvisningen til selskabets registrerede
aktiekapital udgik. Som følge af forslaget skulle vedtægternes § 11.2, 1.
punktum ændres.
Generalforsamlingen hævedes.
Kontaktperson: Executive Vice President Lars-Erik Brenøe, tlf. nr. 33 63 36 07
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om A.P. Møller-Mærsk A
OMX forløb dk.pdf 



