Referat af generalforsamling i Danske Andelskassers Bank A/S
25-04-16 kl. 25/4 2016 18:34 | Danske Andelskassers Bank 5,35 (+2,88%)
Selskabsmeddelelse nr. 8 | 25. april 2016
Danske Andelskassers Bank A/S har mandag den 25. april 2016 holdt sin ordinære
generalforsamling i bankens lokaler, Baneskellet 1 i Hammershøj.
Generalforsamlingen blev afholdt i henhold til den annoncerede dagsorden.
1. Valg af dirigent
Juridisk direktør advokat Camilla Nowak blev valgt til dirigent.
2. Bestyrelsens beretning om bankens virksomhed i det forløbne år
Bestyrelsesformand Jakob Fastrup aflagde beretning på vegne af bestyrelsen.
3. Fremlæggelse af årsberetning og årsregnskab med revisionspåtegning til
godkendelse
Det reviderede årsregnskab blev godkendt af generalforsamlingen.
4. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det
godkendte regnskab
Bestyrelsens forslag om at dække det negative resultat ved overførsel fra
egenkapitalen blev godkendt af generalforsamlingen.
5. Vederlag og lønpolitik
Bestyrelsens forslag til vederlag til medlemmerne af bestyrelsen samt de af
bestyrelsen nedsatte udvalg blev godkendt. Den af bestyrelsen udarbejdede
lønpolitik blev ligeledes godkendt.
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
Bestyrelsen havde forud for indkaldelse til generalforsamling fastsat antallet
af generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer til 8.
Følgende bestyrelsesmedlemmer blev genvalgt for 2 år:
Helle Okholm
Asger Pedersen
Følgende nye kandidater blev valgt ind i bestyrelsen for 2 år:
Michael Ahm
Britt Hauervig
7. Valg af revisionskyndigt bestyrelsesmedlem
Helle Okholm blev valgt som revisionskyndigt medlem.
Som suppleant til det revisionskyndige medlem valgtes Bent Andersen.
8. Valg af revisor
Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab blev genvalgt som ekstern
revisor.
9. Behandling af forslag fra bestyrelse eller aktionærer
Der forelå ikke forslag fra bestyrelse eller aktionærer til behandling.
10. Eventuelt
Der fremkom enkelte kommentarer under punktet.
I forlængelse af generalforsamlingen blev der holdt bestyrelsesmøde, hvor
bestyrelsen konstituerede sig med advokat Jakob Fastrup som bestyrelsesformand
og Michael Ahm som næstformand.
Yderligere information
Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen i
Danske Andelskassers Bank kontaktes på telefon 87 99 30 33 eller mobil 23 72 55
70.
Denne selskabsmeddelelse indeholder visse fremadrettede udsagn, herunder udsagn
om Danske Andelskassers Banks aktiviteter. Sådanne fremadrettede udsagn er
baseret på oplysninger, antagelser og vurderinger, som Danske Andelskassers
Bank finder rimelige. Disse fremadrettede udsagn omfatter kendte og ukendte
risici, usikkerheder og andre væsentlige forhold, der kan få Danske
Andelskassers Banks faktiske resultater, udvikling eller præstationer eller
branchens resultater til at afvige væsentligt fra de fremtidige resultater,
udvikling eller præstationer, der er udtrykt eller underforstået i forbindelse
med disse fremadrettede udsagn. Hvis en eller flere af disse risikofaktorer
eller usikkerhedsmomenter udløses, eller hvis en underliggende forudsætning
viser sig at være forkert, kan Danske Andelskassers Banks faktiske økonomiske
stilling eller driftsresultater afvige væsentligt fra det, der er beskrevet som
forudsat, vurderet, skønnet eller forventet.
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Danske Andelskassers Bank
Danske Andelskassers Bank_Selskabsmeddelelse_Referat af generalforsamling den 25. april 2016.pdf 



