Guide oversigt
Aktiespil overblik
Oversigt-widget
Din Oversigt består af to primære områder: Din portefølje (eller tre porteføljer hvis du har Plus) og dine teams.
For at handle aktier i spillet skal du først oprette en portefølje. Det gør du ved at klikke på den grønne knap, hvorpå der står 'Handl'. Derefter kommer du ind i porteføljen og kan begynde at handle aktier med det samme. Hvis du har Plus, så opretter du også din anden og tredie portefølje fra din oversigt.
"Mine Porteføljer" består af forskellige tal: Din placering, din porteføljes daglige ændring, din totale profit/tab, saldo og med tiden også de medaljer vi tildeler dig for dine bedrifter.
Din placering kan deles på Facebook ved at klikke på Facebookknappen.
I "Mine Teams" kan du finde dit teams placering, daglig ændring i jeres porteføljer, jeres profit/tab og endelig hvor mange medlemmer I er. Hvis du har fået en invitation fra en anden bruger, kan du se invitationen under "Mine teams".
Du kan lave dit eget team ved at klikke på "Opret et nyt team" -knappen.
Spiloversigt
"Spiloversigt" er din personalige væg, hvor vi holder dig opdateret med alt der sker i Aktiespillet. Alt hvad du kan se på din væg kan du dele, stemme eller kommentere på. Alt lige fra dine handler, medaljer, spilmeddelelser og tilmed sjove citater kan du finde på din væg. Det er en fed måde at få et dagligt overblik over hvad der sker på markederne og hvordan det går dig i Aktiespillet.
Opdatér siden
Til højre for din væg kan du opdatere væggen for at se om der er nogen der har skrevet til dig. Opdatér for at finde dine egne nylige handler og beskeder fra dine teams og meget andet.
Din placering
Der er to former for placeringer i Aktiespillet: En individuel rangliste og en team-rangliste. Hver af dine porteføljer har en individuel placering. Det betyder at Plus medlemmer har tre muligheder for at vinde Aktiespillet. Din individuelle placering er baseret på din profit/afkast. Team ranglisten er baseret på gennemsnittet af alle teamets porteføljer. Så jo bedre du er til at investere desto højere position. Simpelt ikke?
I ranglisten kan du endvidere se de medaljer og bedrifter de enkelte medlemmer er blevet tildelt af os. Læs mere om medaljerne her.
Portefølje
Handle aktier: køb og salg
Din første handel er nem hos os. Og det er sådan set hele kernen i spillet. Du kan handle aktier på 2 måder. Du kan klikke på den store grønne "handl" knap. Når du allerede har aktier i porteføljen, kan du hurtigt sælge eller købe flere ved at klikke på + eller - ikonerne i din portefølje.
Når du har trykket på en af knapperne, så kommer der et pop-up vindue, hvor du kan vælge hvilken type handel og hvilken aktie du ønsker.
Når du handler, vises en oversigt over din handel i bunden af pop-up vinduet.
Hvis du har det ekstra godt med dine handler, eller bare vil hjælpe vennerne med nogle gode investeringstips, så kan du dele dine handler i Aktiespillet og på Facebook.
Data om din portefølje
Til højre for "Handl" knappen kan du se din porteføljedata, herunder den samlede værdi af dine aktier, dit afkast, dine kontanter og den totale værdi.
Dit porteføljenavn er autogenereret, men du kan nemt give porteføljen et nyt navn ved at klikke på "omdøb" -knappen.
Aktiespilspræstationer
Selvfølgelig handler det meste i Aktiespillet om dit afkast, men vi tildeler dig også medaljer for andre bedrifter i Aktiespillet. Hvordan og hvorfor medaljerne tildeles, kan du se sidst i denne tutorial. Medaljerne bliver vist i din oversigt, i ranglisterne og selvfølgelig på din væg.
Oversigt - Overblik over alle dine aktier
Overblik over alle dine aktier |
|
Detaljeret information om kurserne på dine aktier |
|
Alle handler som du har foretaget i Aktiespillet, samt evt udbytter og andet. |
|
Vores analyser på de aktier du har i porteføljen |
|
Finansnyheder, der relaterer sig til din portefølje |
|
Hvad mener de andre brugere om dine aktier? Læs og giv dine anbefalinger |
|
ProInvestors forum for private investorer er Danmarks mest seriøse. Du er meget velkommen til at deltage! |
Plus giver tre porteføljer
Hvis du opgraderer til Plus medlemsskab så får du tre porteføljer at spille med i stedet for en.
Vælg portefølje
Når du har mere end en portefølje som Plus medlem, så opretter du din anden og tredie portefølje ved at trykke på knappen "opret en portefølje". Så snart du har mere end en portefølje så får du en dropdown menu, hvor du kan vælge mellem dine forskellige porteføljer.
De små spørgsmålstegn
Når du kører din mus over de små spørgsmålstegn så viser vi dig definitionerne fra vores Finansordbog.
Long og short
I ProInvestors aktiespil kan du både købe og sælge aktier (long) og short-sælge og short-købe aktier (short). ‘Go short’ eller ‘sell short’ vil sige at sælge værdipapirer eller valuta, der endnu ikke ejes, i forventning om senere at kunne afdække positionen ved at købe til en lavere kurs. Hvordan kan man sælge noget man ikke ejer? Man låner så at sige aktien, sælger den og køber den så tilbage på et senere tidspunkt. Ved short handel, vinder du penge når aktien falder, mens du ved long handel vinder penge når aktiekursen stiger.
Handelspris
Alle handler bliver afviklet til realtidskursen. Denne kurs kan variere fra den kurs du ser på aktien, da den viste kurs er min. 15 minutter forsinket. Hvis du ønsker at se kurser i realtid, skal du have et abonnement på Realtid eller Plus her på ProInvestor.
Samarbejde
Hvordan man opretter et team
Fuglerne flyver i flok, hvis de er mange nok. Et team gør Aktiespillet meget sjovere. Lav et team under din oversigt ved at trykke på den grønne "Opret et ny team" knap. På den følgende side udfylder du bare Teamets navn, evt. beskrivelse og uploader evt. billede.
Hvordan man inviterer sine venner til sit team
Når du laver et et team, så kan du både invitere eksisterende brugere på ProInvestor ved deres brugernavn eller via deres e-mail, hvis de ikke har en profil på ProInvestor i forvejen. Skriv deres email eller brugernavn og tryk på "Tilføj" knappen. Du kan også invitere dine venner fra Facebook. Bare klik på Facebook "Tilføj" knappen. Dem du inviterer, modtager en invitation fra dig.
Team headeren
I toppen af din teamside kan du se de vigtigste informationer om dit team, f.eks position, afkast og antal medlemmer. Som Administrator så kan du opdatere dit team ved at trykke på "Administrér team" under jeres teams billede og invitere flere til teamet.
Team væg
På jeres fælles væg kan I diskutere alt om aktiestrategier og hvad I skal gøre for at slå de andre teams.
Som team medlem kan du se dine venners bedrifter, medaljer, køb og salg af aktier og deres anbefalinger.
Hvordan man kommenterer og stemmer op
Hver besked eller notifikation på teamvæggen følges altid af 3 muligheder.
Del på Facebook. Stem op. Kommenter. Hvis du synes det er værd at dele dit teams førsteplads på Facebook, så klikker du bare på 'del på Facebook'. Enkelt.
Det samme gør du hvis du vil henlede dine venner på en interessant begivenhed. Tryk på Stem op så dine venner kan se hvad du kan lide.
Det Gyldne Plus
Primus Inter Pares. Denne gruppe er forbeholdt Plus-medlemmer som automatisk kæmper om Det Gyldne Plus. Vinderen er den, der har den bedste portefølje af plus medlemmerne. Vinderen får 1 års gratis plus medlemsskab.
Medaljer og beskeder
Hvad vores ikoner og medaljer betyder
Du kan finde en beskrivelse af vores medaljer og Ikoner forneden. Og husk: Dem der tager spøg for spøg, og alvor kun alvorligt, har fattet begge ting meget dårligt :-)
Du eller en af dine venner har anbefalet SALG af en aktie |
|
Du eller en af dine venner har anbefalet KØB af en aktie |
|
Placering på ranglisten (her top 100) |
|
Du eller en af dine venner har købt en aktie |
|
Du eller en af dine venner har solgt en aktie |
|
Du eller en af dine venner har vigtige ændringer i porteføljen |
|
Dagens vinder i C20 indexet Dagens taber i C20 indexet |
|
Dagens åbning på C20 indexet (her: +2,5%) |
|
Dagens luk på C20 indexet (her: -2,5%) |
|
Dagens citat fra lysende hoveder gennem tiden |
|
Du eller en af dine venner har inviteret en anden ven |
|
Du eller en af dine teammedlemmer har oprettet et indlæg på teamvæggen, eller kommenteret på et indlæg |
|
Du eller en ven har vundet en ProInvestor-kop ved at have vundet den ugentlige aktiecup |
|
Du eller en ven har inviteret flere venner til sit team (her: 10 venner) |
|
Du eller en ven har formået et stort afkast på sin portefølje (her: 30%) |
|
Du eller en ven har gennemført et stort antal handler i sin portefølje (her: 250 handler) |
|
Du eller en ven har oprettet et nyt team |
|
En besked fra ProInvestor |
|
En ny deltager i Aktiespillet har oprettet en profil |
Om ProInvestor Aktiespil
Om spillet
ProInvestors aktiespil er en sjov og risikofri måde at prøve kræfter med aktiemarkedet. Du kan samtidigt lære en masse fra vores eksisterende sociale netværk af private investorer.Aktiespillet er en simulering af handler med aktier fra det danske C20 index . Handlerne foretages via din portefølje. Spillet er 100% gratis.
I spillet kan du gratis både købe og shorte aktier. Du kan maksimalt købe for 20% af din samlede portefølje i én aktie. Du kan kun handle aktier i fondsbørsens åbningstid mellem kl 9.00 og 17.00.
Kurserne er de rigtige kurser, dog 15 min forsinket. Du kan dog få et forspring fra dine konkurrenter og købe Realtid eller Plus og se aktierne i realtid. Vinderne af aktiespillet er dem, som ved hjælp af handlerne formår at skabe det største afkast i deres portefølje.
Vi har en Guide hvor du kan læse mere om hvordan du handler, samt benytter dig af de mange andre features i spillet.
Varighed
Aktiespillet kører hvert kvartal. Det første spil blev afviklet 1. november 2011 til 30. december 2011 kl. 16.00. Efterfølgende spil begynder første handelsdag i kvartalet kl. 09:00 og slutter den sidste handelsdag i kvartalet ved markedets luk. I hvert kvartal vil ProInvestor uddele præmier til vinderne.Efter hvert kvartal vil vi starte en ny runde, det betyder at din portefølje bliver nulstillet - ligeledes dine points.
Vi sletter dog ikke din profil samt dine teams, så du kan nemt starte en ny runde. Du kan spille lige så mange runder du vil.
Regler
Alle over 18 år kan deltage i spillet.Enhver form for snyd vil betyde permanent bortvisning fra spillet og fra ProInvestor. Alle porteføljer ville blive gennemgået inden tildeling af præmier. Mistænkelig aktivitet vil medføre til diskvalifikation.
Der er kun tilladt én portefølje per juridisk person. Det er gratis at have en portefølje. Du må ikke oprette flere brugere med nye email adresser for at få adgang til flere porteføljer. Som betalendePlus medlem har du 3 porteføljer. Slutter dit plus medlemsskab inden aktiespillet er afgjort, spiller du kun med din første gratis portefølje.
Det er ikke tilladt at få andre juridiske enheder eller personer til at oprette porteføljer som man selv styrer.
Mistænker vi en person for at omgå disse begrænsninger, eller blot forsøge herpå, kan vi til enhver tid ekskludere den mistænkte person og dennes porteføljer fra videre deltagelse i vores Aktiespil og videregive evt. opnåede præmier til den næste deltager i stillingen.
Det Gyldne Plus
Primus Inter Pares. Denne gruppe er forbeholdt Plus-medlemmer som automatisk kæmper om Det Gyldne Plus. Vinderen er den, der har den bedste portefølje af plus medlemmerne. Vinderen får 1 års gratis plus medlemsskab.Kontakt os
Du er altid velkommen til at kontakte os på eller ringe på +45 70 27 70 24. Du kan også give feedback - det er den lille smiley helt ude til venstre i skærmenC20-mesterskabet
Hvem kan at være med?
Alle gymnasier, HHX, STX, HF og HTX i kongeriget, dog maks. 1 team per gymnasium. Hvis I kommer fra en stor skole med flere gymnasier kan I godt have flere teams.
Hvordan opretter jeg et team?
Du skal være underviser på det pågældende gymnasium
- Du skal oprette en profil på ProInvestor først, eller logge ind, hvis du har en profil i forvejen.
- Dernæst opretter du et team
- Invitér 50 studerende
- Skriv tilbage til Mads fra Niels Brock, han tjekker om alt er i orden
- Deltag, handel og vind!
Hvornår starter Mesterskabet?
Den 1. december, men I spiller først med, så snart jeres team har 50 medlemmer.
Hvornår afsluttes Mesterskabet?
Den 31. marts 2012
Hvordan vinder vi?
Det er de 15 bedste porteføljer i jeres team, som bestemmer teamets placering, så sørg altid for at skaffe dig gode team-medlemmer
