Det danske arbejdsmarkedets høje omkostningsniveau, som til en hvis grad har kunnet forsvares på grund af tilsvarende stigning i produktivitieten, har nu fået endnu et hak.
Grunden gives i en ny rapport, som er dyster dyster læsning. Rapporten kan læses her http://www.e-pages.dk/di/208016840/fullpdf/full4d6a187def88d.pdf
Et uddrag om produktivitet:
Der er flere årsager til den aftagende vækst i produktiviteten > Der bliver investeret for lidt. Investeringerne i nye maskiner, bygninger og
transportmidler kan forklare en stor del af produktivitetsfremgangen fra 1966 til nu, men disse investeringer bidrager mindre og har siden 1994 næsten ikke været med til at løfte produktiviteten.
> Bidraget fra investeringer i IT-kapital er også aftaget en lille smule i den seneste periode, men modsat de øvrige investeringer har de været med til at hæve produktiviteten i perioden.
> Uddannelsesniveauet stagnerer. De nye generationer der kommer ind på arbejds- markedet er ikke længere væsentligt bedre uddannede end arbejdsstyrken generelt.
> Bidraget fra organiseringen af arbejdet, innovation og brugen af ny viden (totalfaktorproduktiviteten) er aftaget over tid.
Bottomline er at vi skal arbejde mere, arbejde klogere og der skal store reformer til. Så mangler vi sådan set bare at politikerne kommer med ind i kampen. For her er skriften på væggen. Det går bare ikke længere!
Grunden gives i en ny rapport, som er dyster dyster læsning. Rapporten kan læses her http://www.e-pages.dk/di/208016840/fullpdf/full4d6a187def88d.pdf
Et uddrag om produktivitet:
Der er flere årsager til den aftagende vækst i produktiviteten > Der bliver investeret for lidt. Investeringerne i nye maskiner, bygninger og
transportmidler kan forklare en stor del af produktivitetsfremgangen fra 1966 til nu, men disse investeringer bidrager mindre og har siden 1994 næsten ikke været med til at løfte produktiviteten.
> Bidraget fra investeringer i IT-kapital er også aftaget en lille smule i den seneste periode, men modsat de øvrige investeringer har de været med til at hæve produktiviteten i perioden.
> Uddannelsesniveauet stagnerer. De nye generationer der kommer ind på arbejds- markedet er ikke længere væsentligt bedre uddannede end arbejdsstyrken generelt.
> Bidraget fra organiseringen af arbejdet, innovation og brugen af ny viden (totalfaktorproduktiviteten) er aftaget over tid.
Bottomline er at vi skal arbejde mere, arbejde klogere og der skal store reformer til. Så mangler vi sådan set bare at politikerne kommer med ind i kampen. For her er skriften på væggen. Det går bare ikke længere!
Bottom line er at alt det manglende vækst diskussion tager alt for meget plads i en tid, hvor Verdens befolkning og beslutningstagere burde være optaget af hvordan væksten og ressourceforbruget kan reduceres uden, at vi helt smadre økonomien og overlevelsesmulighederne for vores efterkommere.
De gamle dyder og paroler: arbejd mere og forbrug mere bør der snart være nogen, der kan gøre op med - og ændre til arbejd mindre og forbrug væsentligt mindre.
De gamle dyder og paroler: arbejd mere og forbrug mere bør der snart være nogen, der kan gøre op med - og ændre til arbejd mindre og forbrug væsentligt mindre.
27/2 2011 12:51 4
39485 Vi er langt forbi det stadie hvor det overhovedet er realistisk at vi skal kunne arbejde mindre for at forbruge mindre.
Danmark er fremadrettet i så digre vanskeligheder at vi stadig skal arbejde meget mere for bare at få mulighed for at forbruge mindre.
Vi skal arbejde meget hårdt for at få lov til at forbruge det samme, og meget meget hårdere for at få mulighed til at forbruge mere.
Og jeg mener diskussionen om dansk økonomi har fyldt alt for lidt i forhold til burka, dagplejeinstitutioner og madordninger.
Danmark er fremadrettet i så digre vanskeligheder at vi stadig skal arbejde meget mere for bare at få mulighed for at forbruge mindre.
Vi skal arbejde meget hårdt for at få lov til at forbruge det samme, og meget meget hårdere for at få mulighed til at forbruge mere.
Og jeg mener diskussionen om dansk økonomi har fyldt alt for lidt i forhold til burka, dagplejeinstitutioner og madordninger.
der er politiske kredse der har ønske om at gøre det værre end det er. Det er intet nyt i.
Med begrænset arbejdsløshed og gedigne overskud på betalingsbalancen er de eneste problemer vi har et indenlandsk fordelingsproblem.
Med begrænset arbejdsløshed og gedigne overskud på betalingsbalancen er de eneste problemer vi har et indenlandsk fordelingsproblem.
27/2 2011 13:01 339487 Det var måske sandt for 5 år siden, men er det ikke længere.
Vores olieindtægter har været en sovepude fsva. betalingsbalancen.
Ligningen er meget enkel. I udlandet arbejde man mere for mindre. Det er en ligning man på sigt ikke kan tale eller fordele sig ud af.
Vores olieindtægter har været en sovepude fsva. betalingsbalancen.
Ligningen er meget enkel. I udlandet arbejde man mere for mindre. Det er en ligning man på sigt ikke kan tale eller fordele sig ud af.
I de 40 år jeg kan huske økonomiske diskussioner og politik er Danmark kørt fra den ene uoverstigelige krise til den næste - og det er altid blevet værre og værre.
Men indkøbsvognen i supermarkedet, kvaliteten af rødvinen og mængden af affald, skraldemanden henter hver uge, fortæller en anden historie - og jeg kan godt forstå, at danskerne nægter at tro på økonomerne dommedagsprofetier. Dels plejer den slags ikke at passe og dels har vi det bedre end vi nogensinde har haft.
Jeg forstår ikke, hvorfor det absolut skal være en dårlig ting at have et samfund, hvor vi arbejder mindre end alle andre, og hvor vi samtidig er ligeså rige på forbrugsmuligheder som alle andre.
Det er den slags jeg har brugt mit arbejdsliv på personligt at opnå.
Men indkøbsvognen i supermarkedet, kvaliteten af rødvinen og mængden af affald, skraldemanden henter hver uge, fortæller en anden historie - og jeg kan godt forstå, at danskerne nægter at tro på økonomerne dommedagsprofetier. Dels plejer den slags ikke at passe og dels har vi det bedre end vi nogensinde har haft.
Jeg forstår ikke, hvorfor det absolut skal være en dårlig ting at have et samfund, hvor vi arbejder mindre end alle andre, og hvor vi samtidig er ligeså rige på forbrugsmuligheder som alle andre.
Det er den slags jeg har brugt mit arbejdsliv på personligt at opnå.
27/2 2011 13:34 239491 Det har været muligt historisk netop fordi vores produktivitet hele tiden har været stigende.
Det er den ikke længere, så nu skal der nye boller på suppen.
Vi har det godt nu, og har haft det sidste år, gennem et realkredit lånefinancieret overforbrug. Vores (gode) velfærdssystem sikrer at nedgange i økonomien får mindre og senere gennemslag i privat forbruget, men til gengæld kommer vi senere ud af krisen.
Og min påstand er at vi kun lige er på vej ind i krisen i Danmark.
De danske borgere og forbrugere ved endnu ikke hvor galt det står til. Det ved vi i Dansk Erhvervsliv så til gengæld.
Heldigvis går det godt både i tyskland og sverige, som hjælper vores eksport.
Men vi halter bagefter i innovation og nu lukker vores produktionsvirksomheder på stribe, så kilderne til fremtidens og nutidens vækst er ved at tørre ud, mens vi alle sammen håber på det holder vores tid ud. Det gør det ikke.
Det er den ikke længere, så nu skal der nye boller på suppen.
Vi har det godt nu, og har haft det sidste år, gennem et realkredit lånefinancieret overforbrug. Vores (gode) velfærdssystem sikrer at nedgange i økonomien får mindre og senere gennemslag i privat forbruget, men til gengæld kommer vi senere ud af krisen.
Og min påstand er at vi kun lige er på vej ind i krisen i Danmark.
De danske borgere og forbrugere ved endnu ikke hvor galt det står til. Det ved vi i Dansk Erhvervsliv så til gengæld.
Heldigvis går det godt både i tyskland og sverige, som hjælper vores eksport.
Men vi halter bagefter i innovation og nu lukker vores produktionsvirksomheder på stribe, så kilderne til fremtidens og nutidens vækst er ved at tørre ud, mens vi alle sammen håber på det holder vores tid ud. Det gør det ikke.
27/2 2011 13:56 cyber 039495 Du har ret Aka. Den krise vi er på vej ind i, ligner ikke noget vi har haft før. Personligt er jeg pissetræt af at se den ene kollega efter den anden blive fyret, så det bliver en forløsning selv at få kniven. Næsten 39.000 flere blev ramt af ledighed i 2010 sammenlignet med året før iflg DST. I 2009 var 388.000 danskere ledige på et eller andet tidspunkt, i 2010 var det cirka 427.000, en stigning på 10 procent.
sent from iPhone
sent from iPhone
Det er vel ikke pointen, at vi har det dårligt nu ? Pointen er, at vi vil få det dårligt - med dobbelte underskud. At gøre det til et rent indenlandsk problem for nuværende er da korrekt, vi kan bare hæve verdens højeste skatter til verdens aller-allerhøjeste skatter og ansætte nogle flere i det offentlige til at administrere og kontrollere. Men hvis vi om 10-20-30 år skal have en levestandard, som den vi har idag, når olieprisen er på +200 USD, stålprisen +100 % og kineserne ikke vil arbejde helt så gratis længere, så er vi nødt til at gøre noget nu - udøve den rettidige omhu - og fremtidssikre samfundet ikke med flere offentlige ansatte til at administrere, men med job der frembringer goder der efterspørges. At henvise til at der tidligere har været kriser og ignorere at disse kriser blev imødegået - oftest sent - er ikke noget argument for at ignorere de problemer, vi er på vej ind i, griber vi ikke ind nu, bliver det såmeget mere smertefuldt senere.
10-20-30 år. Så lang tid har vi endnu aldrig kunne se frem i lille Danmarks økonomi - og det bliver svære og svære. Det er nemt nok at lave nogle befolkningsprognoser og den slags passive fremskrivninger; men hvad med det der rigtigt tæller i regnestykket - innovation, produktivitetsforbedringer og omverdens indflydelse - hvordan får vi dem plottet ind i regnearket.
Den der med lønnedgang og andre forsøg på kollektiv selvmord tror jeg ikke på - det svarer til, at vi vil til at genindføre tekstilfabrikkerne i Herning. Det kan da godt være det bliver nødvendigt, engang. Men begynde at lave politik i den hensigt synes jeg ikke man skal før det er højest nødvendigt.
Fremskridtssikringen af økonomien vil ligge i mindre ressourceforbrug og ikke et større.
Rettidig omhu - læs lige lederen om punkt 22 i linket- det er side 3:
http://www.danskebank.dk/Flash/ePages/Investering-02-2011/fullpdf/fullpdf.pdf
Den der med lønnedgang og andre forsøg på kollektiv selvmord tror jeg ikke på - det svarer til, at vi vil til at genindføre tekstilfabrikkerne i Herning. Det kan da godt være det bliver nødvendigt, engang. Men begynde at lave politik i den hensigt synes jeg ikke man skal før det er højest nødvendigt.
Fremskridtssikringen af økonomien vil ligge i mindre ressourceforbrug og ikke et større.
Rettidig omhu - læs lige lederen om punkt 22 i linket- det er side 3:
http://www.danskebank.dk/Flash/ePages/Investering-02-2011/fullpdf/fullpdf.pdf
Når overenskomsten ikke dækker inflationen så er der reelt tale om lønnedgang.
De overenskomster, der er offentliggjort de seneste dage indeholder alle reelt en lønnedgang, og dermed en erkendelse af at lønningerne pt er presset for højt op i forhold til konkurrencesituationen.
Disse overenskomster er i min optik ansvarlige. Solidarisk med de arbejdsløse, som får en større chance for et job. Solidarisk med de kolleger, hvis job hænger i en tynd tråd. Og ansvarligt i forhold til den samlede nationaløkonomi.
Der er heller ingen tvivl om at den offentlige sektor er blevet for stor en del af den samlede økonomi, og skal slankes en smule. Det ærgrer mig så at politikerne med rettigheder her der og alle vegne, på forhånd har afskåret sig fra en fordomsfri vurdering af, hvor der mest smertefrit kan skæres.
De overenskomster, der er offentliggjort de seneste dage indeholder alle reelt en lønnedgang, og dermed en erkendelse af at lønningerne pt er presset for højt op i forhold til konkurrencesituationen.
Disse overenskomster er i min optik ansvarlige. Solidarisk med de arbejdsløse, som får en større chance for et job. Solidarisk med de kolleger, hvis job hænger i en tynd tråd. Og ansvarligt i forhold til den samlede nationaløkonomi.
Der er heller ingen tvivl om at den offentlige sektor er blevet for stor en del af den samlede økonomi, og skal slankes en smule. Det ærgrer mig så at politikerne med rettigheder her der og alle vegne, på forhånd har afskåret sig fra en fordomsfri vurdering af, hvor der mest smertefrit kan skæres.
Vi taler på en eller anden måde fuldstændig forbi hinanden. Man kan ikke fastlægge udviklingen 10-20-30 år frem, men det skal da ikke få os til at lalle frem uden at prøve at gøre det ? Vi kan allerede nu se, at det kniber med produktivitetsforbedringer og innovation, vi behøver ikke vente længere, der skal ske noget nu ! Løn er et relativt begreb, vi skal ikke nødvendigvis have en nominel lønnedgang, selvom det sikkert er et effektivt virkemiddel, men vi skal ned i lønstigningstakt, langt ned, lavere end vores konkurrenter, som ikke kun er små gule, der er arbejdsgale, men også vores nærmeste naboer i Sverige og Tyskland.
Din kommentar om " fremtidssikringen af økonomien vil ligge i mindre ressourceforbrug og ikke et større" så er det jo slet ikke det jeg argumenterer for, men nærmere det du argumenterer for - lave lønstigninger giver lavere ressourceforbrug - ikke højere. Det er fint nok at folk er glade og tilfredse her og nu, men det bliver de ikke ved med at være, når de ser den udvikling, der gør at andre nationers befolkning øger forbruget og de selv må se på f.eks. en sundhedssektor, der ikke kan tilbyde state of art p.g.a. manglende økonomiske ressourcer, enten p.g.a. det kvalificerede personale foretrækker en bedre aflønning andetsteds eller der bare mangler investeringer i nyt højteknologisk materiel og medicin. Vi bliver simpelthen nødt til at yde mere bare for at opretholde det nuværende forbrug, priserne på vores importvarer vil være stigende og enten skal det overvæltes på vores eksportvarer eller mængden skal øges.Det sker i en situation hvor den private beskæftgelse er mindsket voldsomt og den offentlige er øget voldsomt, det er bare ikke holdbart, som det kører nu.
Istedet for artiklen om Catch-22 så læs artiklen om Vestens undergang - og gys.
Din kommentar om " fremtidssikringen af økonomien vil ligge i mindre ressourceforbrug og ikke et større" så er det jo slet ikke det jeg argumenterer for, men nærmere det du argumenterer for - lave lønstigninger giver lavere ressourceforbrug - ikke højere. Det er fint nok at folk er glade og tilfredse her og nu, men det bliver de ikke ved med at være, når de ser den udvikling, der gør at andre nationers befolkning øger forbruget og de selv må se på f.eks. en sundhedssektor, der ikke kan tilbyde state of art p.g.a. manglende økonomiske ressourcer, enten p.g.a. det kvalificerede personale foretrækker en bedre aflønning andetsteds eller der bare mangler investeringer i nyt højteknologisk materiel og medicin. Vi bliver simpelthen nødt til at yde mere bare for at opretholde det nuværende forbrug, priserne på vores importvarer vil være stigende og enten skal det overvæltes på vores eksportvarer eller mængden skal øges.Det sker i en situation hvor den private beskæftgelse er mindsket voldsomt og den offentlige er øget voldsomt, det er bare ikke holdbart, som det kører nu.
Istedet for artiklen om Catch-22 så læs artiklen om Vestens undergang - og gys.
Lavede Anker Jørgensen forarbejdet for Poul Schlutter's succes/popularitet i 80-erne og gjorde Nyrup/Lykketoft forarbejdet for opturen under Anders Fogh i 00-erne ?
http://blog.politiken.dk/kamphanerne/2011/02/26/en-hyldest-til-ankers-politik/
Kan vi ikke blive enige om at vi har en træt regering lige pt der er ved at drukne i små sager og mangler det store forkromede overblik ?
http://blog.politiken.dk/kamphanerne/2011/02/26/en-hyldest-til-ankers-politik/
Kan vi ikke blive enige om at vi har en træt regering lige pt der er ved at drukne i små sager og mangler det store forkromede overblik ?
27/2 2011 13:45 vouskootia 139492 vi er vel inde i en fortsat periode hvor vi arbejder mindre og forbruger mere.
vi bliver rigere og rigere (set på at vi har råd til mere og mere luksus, rejser, mm.)
ressourcerne skal nok findes - landbruget har aldrig dyrket mere (på samme areal), olien skal nok blive skiftet ud med andre ressourcer når det er økonomisk rentabelt (eller politikkerne forcererer det ved subsidering - klogt?) - måske genbrug vil vinde mere indpas fremover også når der kommer økonomi i det?
har i læst lars tvedes bog supertrends? interessant læsning i den forbindelse med de udsagn herinde.
det jeg er mest nervøs for er hvad der sker når et land/region går fra befolkningsvækst til befolkningstilbagegang - og dermed ældrebyrder....
har vi klaret det før i dansk historik? og hvordan vil vi klare det?
hvad gør de danske politikkere forskelligt fra fx. japan? er de danske bedre til at håndtere situationen og har de lært noget af den internationale erfaring?
vi bliver rigere og rigere (set på at vi har råd til mere og mere luksus, rejser, mm.)
ressourcerne skal nok findes - landbruget har aldrig dyrket mere (på samme areal), olien skal nok blive skiftet ud med andre ressourcer når det er økonomisk rentabelt (eller politikkerne forcererer det ved subsidering - klogt?) - måske genbrug vil vinde mere indpas fremover også når der kommer økonomi i det?
har i læst lars tvedes bog supertrends? interessant læsning i den forbindelse med de udsagn herinde.
det jeg er mest nervøs for er hvad der sker når et land/region går fra befolkningsvækst til befolkningstilbagegang - og dermed ældrebyrder....
har vi klaret det før i dansk historik? og hvordan vil vi klare det?
hvad gør de danske politikkere forskelligt fra fx. japan? er de danske bedre til at håndtere situationen og har de lært noget af den internationale erfaring?
27/2 2011 13:46 139493 Jeg synes gerne jeg vil vedsende denne slide.
Vi kan fra Danske Bank Riskmanagement report se at DK er dårligst i norden når det kommer til at svare deres lån. Og mon ikke det blot går en vej...til det værre.
Læg iøvrigt godt mærke til tallene i Irland. Nogle har det værre end os, men Danske Bank har gjort en forfærdelig figur ved at købe ind i Irland.
Jeg tror ikke jeg nogensinde har set så mange lån i default i procent af udlån.
Vi kan fra Danske Bank Riskmanagement report se at DK er dårligst i norden når det kommer til at svare deres lån. Og mon ikke det blot går en vej...til det værre.
Læg iøvrigt godt mærke til tallene i Irland. Nogle har det værre end os, men Danske Bank har gjort en forfærdelig figur ved at købe ind i Irland.
Jeg tror ikke jeg nogensinde har set så mange lån i default i procent af udlån.
27/2 2011 14:15 vouskootia 139496 Uhmn, er det ikke kun danske banks kunder der omtales?
Ud fra det kan man udlede at de har været for ringe til risikovurdering/satset for hårdt i danmark, baltiske lande og nordirland?
nogle andre markeder de er på kører det så bedre (måske de der har en anden kunde type på de markeder? hvad er danske banks aktiviteter fx. i norge, sverige og finland?)
Ud fra det kan man udlede at de har været for ringe til risikovurdering/satset for hårdt i danmark, baltiske lande og nordirland?
nogle andre markeder de er på kører det så bedre (måske de der har en anden kunde type på de markeder? hvad er danske banks aktiviteter fx. i norge, sverige og finland?)
27/2 2011 14:21 239498 Det er kun danske bank, som jo ejer realkredit Danmark, så det er fuldt repræsentativt for hvordan det ser ud i DK.
På et tidspunkt kan sandheden ikke længere skjules, spørgsmålet er hvor længe.
Men danskere vil ikke indse at der er en grundlæggende modsætning i meget fritid og høje lønninger.
Det må vi der starter virksomhed i Danmark tage til efterretning. Derfor vælger vi ikke at starte mere op.
De rigtige dygtige forsvinder så ud af landet og starter virksomhederne der. Det er egentligt ret sørgeligt fordi det er så enkel en udvikling.
På et tidspunkt kan sandheden ikke længere skjules, spørgsmålet er hvor længe.
Men danskere vil ikke indse at der er en grundlæggende modsætning i meget fritid og høje lønninger.
Det må vi der starter virksomhed i Danmark tage til efterretning. Derfor vælger vi ikke at starte mere op.
De rigtige dygtige forsvinder så ud af landet og starter virksomhederne der. Det er egentligt ret sørgeligt fordi det er så enkel en udvikling.
27/2 2011 14:33 vouskootia 039499 Det er måske repræsentatitivt for DK, men synes ikke nok til at bruge tallene til at sammenligne norden med (formentlig helt andre kunder som Danske bank har i resten af norden?)
Er ellers enig i at det vil være godt med fundamentale ændringer i samfundet
(og er også selv iværksætter med et startup - som vi har valgt at placere i DK)
Er ellers enig i at det vil være godt med fundamentale ændringer i samfundet
(og er også selv iværksætter med et startup - som vi har valgt at placere i DK) Jeg ønsker at (blive) erindre(t) om at da Countrywide gik ned var det med lavere impairment og default ratio.
Men jeg kan ikke finde det lige nu.
Default på segmentet subprime i US nåede op på 12% i 2010, I Irland er 10% af Danske Banks lån i default! Det svarer til at 85% af udlånet er i subprime segmentet!
Men jeg kan ikke finde det lige nu.
Default på segmentet subprime i US nåede op på 12% i 2010, I Irland er 10% af Danske Banks lån i default! Det svarer til at 85% af udlånet er i subprime segmentet!
Vedr. Danske Bank, så strammer de endnu engang op på udlånsiden. Selv gamle kunder med god økonomi og sikkerhedsstillelse skal nu gennem endnu mere skærpede krav for at få lån og kassekreditter.
Med venlig hilsen
Hegu
Med venlig hilsen
Hegu27/2 2011 20:27 BiopOrBust 139509 Af den anden graf fremgår det at det af alle de nævnte lande er Grækenland der har den højeste gennemsnitlige årlige arbejdstid!
Enten så er det en understregning af pointen om at det ikke er nok at arbejde mere, men at der også skal arbejdes smartere - eller også sår det en vis tvivl om rigtigheden af de bagvedliggende data...
Enten så er det en understregning af pointen om at det ikke er nok at arbejde mere, men at der også skal arbejdes smartere - eller også sår det en vis tvivl om rigtigheden af de bagvedliggende data...
TV2: Danske vidensjob flytter. Direktørerne i landets største virksomheder ser sort på muligheden for at fastholde fremtidens industrijob. To ud af tre chefer forventer, at industrijob forsat vil forsvinde til udlandet, og at de får følgeskab af de vidensjob, alle ellers troede, Danmark skulle bygge sin fremtid på.
sent from iPhone
sent from iPhone
Det er 10 år siden jeg gjorde opmærksom på, at man har ingen "kloge job" har uden de "dumme job". At forestille sig man kan opretholde de højtlønnede specialiserede jobs uden hele tiden at skaffe ny viden fra produktionen er udelukket. DK lukker og slukker som de første, men hele Vesten er på vej mod sin undergang - hvad enten det så bliver kommunisterne eller islamisterne, der står verdens herskere efterfølgende.
Vi skal et par år tilbage, da skrækscenariet gik op for mig, og jeg er stadig rystet. Hvis man kikker politikerne efter i sømmene, er de alle som en påvirket af Danmarks økonomiske situation. Har man bare en brøkdel psykologisk sans, kan man fornemme at facaderne krakelerer hos dem.
sent from iPhone
sent from iPhone
Negativ vækst i Q4...
Enlig svale siger Danske Bank. Det må vi da håbe for banken, da den i betydelig grad er et play på at Dansk Økonomi ikke forværres.....
Der er ikke tale om en længerevarende negativ tendens, når bruttonationalproduktet faldt med 0,4 pct i 4. kvartal af 2010, vurderer cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian. Det er første gang i 2010, der har været negativ vækst i den samlede danske økonomi.
- Selvom dagens tal således var skuffende, så vurderer vi ikke, at der er tale om en ny tendens. Det er vigtigt at erindre, at BNP-opgørelserne er behæftet med en betydelig statistisk usikkerhed og derfor svinger ganske meget fra kvartal til kvartal, skriver Steen Bocian i en analyse.
Han hæfter sig ved, at eksporten faldt, mens importen steg. Derudover faldt det offentlige forbrug og lagerudviklingen trak BNP ned med 0,2 pct.point. På den positive side steg forbruget, hvor særligt bilsalget var med til at drive fremgangen.
- Faldet i eksporten er klart det mest skuffende ved dagens tal. Faldet kommer trods fremgang i virksomhedernes køb og salg til udlandet. Det er en smule overraskende, da der normalt er en god sammenhæng mellem de to statistikker, vurderer cheføkonomen.
Fra 2009 til 2010 er BNP samlet steget med 2,1 pct. Danske Bank venter, at 2011 vil ende på samme vækstniveau.
- Vi forventer en vækst i samme størrelsesorden i 2011, selvom der ikke er nogen tvivl om, at faldet i 4. kvartal gør det svært at nå op på en så høj vækst i år, skønner Steen Bocian.
Enlig svale siger Danske Bank. Det må vi da håbe for banken, da den i betydelig grad er et play på at Dansk Økonomi ikke forværres.....
Der er ikke tale om en længerevarende negativ tendens, når bruttonationalproduktet faldt med 0,4 pct i 4. kvartal af 2010, vurderer cheføkonom i Danske Bank, Steen Bocian. Det er første gang i 2010, der har været negativ vækst i den samlede danske økonomi.
- Selvom dagens tal således var skuffende, så vurderer vi ikke, at der er tale om en ny tendens. Det er vigtigt at erindre, at BNP-opgørelserne er behæftet med en betydelig statistisk usikkerhed og derfor svinger ganske meget fra kvartal til kvartal, skriver Steen Bocian i en analyse.
Han hæfter sig ved, at eksporten faldt, mens importen steg. Derudover faldt det offentlige forbrug og lagerudviklingen trak BNP ned med 0,2 pct.point. På den positive side steg forbruget, hvor særligt bilsalget var med til at drive fremgangen.
- Faldet i eksporten er klart det mest skuffende ved dagens tal. Faldet kommer trods fremgang i virksomhedernes køb og salg til udlandet. Det er en smule overraskende, da der normalt er en god sammenhæng mellem de to statistikker, vurderer cheføkonomen.
Fra 2009 til 2010 er BNP samlet steget med 2,1 pct. Danske Bank venter, at 2011 vil ende på samme vækstniveau.
- Vi forventer en vækst i samme størrelsesorden i 2011, selvom der ikke er nogen tvivl om, at faldet i 4. kvartal gør det svært at nå op på en så høj vækst i år, skønner Steen Bocian.
Steen Bocian må til at vågne op.
Med to hårde vintermåneder, - hvor alt anlægsarbejde er gået i stå.
Med Danske Bank, der strammer skruen overfor erhvervsvirksomhederne.
Med stigende råvarepriser og lange leveringstider på disse
Med mange små og mellemstore virksomheder, der lukker med tilhørende fyringer
Men stort set ingen investeringer i nyt produktionsudstyr
Med stigende arbejdsløshed og frygt for samme
Med svigtende detailsalg, hvor folk er blevet bange for fyringer og stigende rente og derfor kun køber det allermest nødvendige
Med mange teknisk insolvente husejere, hvor man taler om realkreditinstitutioner, der måske vælter på grund af F1 lån
Med en næsten 9 mia overskridelse af kommunernes regnskaber i 2010, - hvilket skal hentes med tilsvarende besparelser i 2011.
Etc...
Så er det en ommer Steen Bocian.
Vi får negativ vækst også i Q1 og kommer dermed i recession. Længere er den ikke, - desværre.
Gobe
Med to hårde vintermåneder, - hvor alt anlægsarbejde er gået i stå.
Med Danske Bank, der strammer skruen overfor erhvervsvirksomhederne.
Med stigende råvarepriser og lange leveringstider på disse
Med mange små og mellemstore virksomheder, der lukker med tilhørende fyringer
Men stort set ingen investeringer i nyt produktionsudstyr
Med stigende arbejdsløshed og frygt for samme
Med svigtende detailsalg, hvor folk er blevet bange for fyringer og stigende rente og derfor kun køber det allermest nødvendige
Med mange teknisk insolvente husejere, hvor man taler om realkreditinstitutioner, der måske vælter på grund af F1 lån
Med en næsten 9 mia overskridelse af kommunernes regnskaber i 2010, - hvilket skal hentes med tilsvarende besparelser i 2011.
Etc...
Så er det en ommer Steen Bocian.
Vi får negativ vækst også i Q1 og kommer dermed i recession. Længere er den ikke, - desværre.
Gobe
Og lidt spredt fægtning og citater fra Dansk Statistiks seneste konjunkturstatistikker og nøgletal - Bare så kan sidde og græde over det samme:
Uændret bruttoledighed
Bruttoledigheden for december er stort set uændret i forhold til november. Ledigheden faldt således med 200 fra november til december, hvorved der i december var 167.100 bruttoledige, svarende til 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Bruttoledighed vil sige personer, der umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet, uafhængigt af om de er i aktivering eller ej. Tallene er omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving.
Opbremsning i den offentlige beskæftigelse
Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service var i tredje kvartal på samme niveau som kvartalet før, idet antallet af fuldtidsbeskæftigede faldt med 0,1 pct. svarende til 700 fuldtidsbeskæftigede. Det er første gang siden 2007, hvor den sæsonkorrigerede serie startede, at beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service ikke er steget fra et kvartal til det næste. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.
Fortsat stabil forbrugertillid
Forbrugertillidsindikatoren er i februar -0,5 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste 6 måneder har niveauet svinget mellem -0,7 og 3,6 med et gennemsnit på 1,4. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation.
Private lønstigninger på 2,2 pct.
Lønnen i den private sektor steg 2,2 pct. fra fjerde kvartal 2009 til samme kvartal 2010. Det er 0,1 procentpoint mindre end stigningen på årsbasis i tredje kvartal. I fjerde kvartal var lønstigningen fortsat størst inden for finansiering og forsikring (3,9 pct.) og mindst inden for handel og transport mv. (1,3 pct.).
Eksporten af varer stiger
I december steg eksporten 4,9 pct., og importen steg 2,0 pct. Overskuddet på handelsbalancen var i december 6,7 mia. kr. Hovedindtrykket er dog, at både eksport og import har været præget af stabilitet de seneste tre kvartaler. Det viser de sæsonkorrigerede tal, eksklusive skibe og fly mv.
Julehandlen lidt større end sidste år
Detailsalget var i december på samme niveau som i november, når tallene er renset for prisudvikling og normale sæsonudsving. Dermed fortsatte de relativt små månedlige udsving, som kendetegnede udviklingen den sidste halvdel af 2010. Det samlede detailsalg i november og december var 1,1 pct. højere i 2010 end i 2009 (renset for prisudvikling, men ikke for sæsonudsving). Salget i december alene var 0,3 pct. højere end året før.
Rekordoverskud på betalingsbalancen i 2010
I 2010 var overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for hele året på 93,6 mia. kr. Dette er det højeste betalingsbalanceoverskud, der er registreret i et kalenderår. Det næsthøjeste overskud blev registreret i 2005 og var på 67,1 mia. kr. Overskuddet for 2010 skyldes især et overskud på varer og tjenester på 99,9 mia. kr., mens løn- og formueindkomst gav et overskud på 23,9 mia. kr. og løbende overførsler gav et underskud på 30,1 mia. kr.
Lidt flere tvangsauktioner
I januar 2011 blev der bekendtgjort 437 tvangsauktioner mod 429 måneden før, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det svarer til en stigning på 2 pct. Men i løbet af de seneste 12 måneder har antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner udvist en svagt faldende tendens.
Danmark har en kedelig føring i Norden, både når det kommer til personer, der rammes af kræft, og kræftpatienter, der dør af deres sygdom. Problemet er først og fremmest den danske livsstil
Tegner man en graf over kræftdødeligheden i de nordiske lande, er det ikke til at komme uden om, at Danmark ligger højere end både Norge, Sverige og Finland.
Allerede blandt de yngre aldersgrupper, hvor kræftsygdom og dødelighed er langt mindre hyppig end blandt de ældre generationer, skiller Danmark sig negativt ud.
For hver 100.000 danske mænd i alderen 35-44 år var der således 23 dødsfald på grund af kræft i 2008, hvor de nyeste tal er fra.
Til sammenligning var der 22 i Finland, 19 i Sverige og 18 i Norge. Det fremgår af Nordisk statistisk årbog 2010.
Uændret bruttoledighed
Bruttoledigheden for december er stort set uændret i forhold til november. Ledigheden faldt således med 200 fra november til december, hvorved der i december var 167.100 bruttoledige, svarende til 6,1 pct. af arbejdsstyrken. Bruttoledighed vil sige personer, der umiddelbart står til rådighed for arbejdsmarkedet, uafhængigt af om de er i aktivering eller ej. Tallene er omregnet til fuld tid og korrigeret for normale sæsonudsving.
Opbremsning i den offentlige beskæftigelse
Beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service var i tredje kvartal på samme niveau som kvartalet før, idet antallet af fuldtidsbeskæftigede faldt med 0,1 pct. svarende til 700 fuldtidsbeskæftigede. Det er første gang siden 2007, hvor den sæsonkorrigerede serie startede, at beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service ikke er steget fra et kvartal til det næste. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.
Fortsat stabil forbrugertillid
Forbrugertillidsindikatoren er i februar -0,5 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste 6 måneder har niveauet svinget mellem -0,7 og 3,6 med et gennemsnit på 1,4. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation.
Private lønstigninger på 2,2 pct.
Lønnen i den private sektor steg 2,2 pct. fra fjerde kvartal 2009 til samme kvartal 2010. Det er 0,1 procentpoint mindre end stigningen på årsbasis i tredje kvartal. I fjerde kvartal var lønstigningen fortsat størst inden for finansiering og forsikring (3,9 pct.) og mindst inden for handel og transport mv. (1,3 pct.).
Eksporten af varer stiger
I december steg eksporten 4,9 pct., og importen steg 2,0 pct. Overskuddet på handelsbalancen var i december 6,7 mia. kr. Hovedindtrykket er dog, at både eksport og import har været præget af stabilitet de seneste tre kvartaler. Det viser de sæsonkorrigerede tal, eksklusive skibe og fly mv.
Julehandlen lidt større end sidste år
Detailsalget var i december på samme niveau som i november, når tallene er renset for prisudvikling og normale sæsonudsving. Dermed fortsatte de relativt små månedlige udsving, som kendetegnede udviklingen den sidste halvdel af 2010. Det samlede detailsalg i november og december var 1,1 pct. højere i 2010 end i 2009 (renset for prisudvikling, men ikke for sæsonudsving). Salget i december alene var 0,3 pct. højere end året før.
Rekordoverskud på betalingsbalancen i 2010
I 2010 var overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for hele året på 93,6 mia. kr. Dette er det højeste betalingsbalanceoverskud, der er registreret i et kalenderår. Det næsthøjeste overskud blev registreret i 2005 og var på 67,1 mia. kr. Overskuddet for 2010 skyldes især et overskud på varer og tjenester på 99,9 mia. kr., mens løn- og formueindkomst gav et overskud på 23,9 mia. kr. og løbende overførsler gav et underskud på 30,1 mia. kr.
Lidt flere tvangsauktioner
I januar 2011 blev der bekendtgjort 437 tvangsauktioner mod 429 måneden før, når der er korrigeret for sæsonudsving. Det svarer til en stigning på 2 pct. Men i løbet af de seneste 12 måneder har antallet af bekendtgjorte tvangsauktioner udvist en svagt faldende tendens.
Danmark har en kedelig føring i Norden, både når det kommer til personer, der rammes af kræft, og kræftpatienter, der dør af deres sygdom. Problemet er først og fremmest den danske livsstil
Tegner man en graf over kræftdødeligheden i de nordiske lande, er det ikke til at komme uden om, at Danmark ligger højere end både Norge, Sverige og Finland.
Allerede blandt de yngre aldersgrupper, hvor kræftsygdom og dødelighed er langt mindre hyppig end blandt de ældre generationer, skiller Danmark sig negativt ud.
For hver 100.000 danske mænd i alderen 35-44 år var der således 23 dødsfald på grund af kræft i 2008, hvor de nyeste tal er fra.
Til sammenligning var der 22 i Finland, 19 i Sverige og 18 i Norge. Det fremgår af Nordisk statistisk årbog 2010.
det er en spændende liste fordi det i min bog jo peger i modsatretning af det jeg siger. At vi er i knibe. Derfor er nogle af tallene paradoksale.
Jeg giver selvklart point for det her bliver kun en mere kvalificeret debat af at få fakta og kontra tal på bordet.
Ledighedstal interesserer mig ikke længere da de er udsat for manipulation hele tiden, og kan være påvirket af den forholdsmæssige store afgang fra arbejdsmarkedet vi ser nu og fremadrettet med babyboomernes pension og efterløn.
Så jeg mener vi skal have gang i beskæftigelsestallene.
Antallet af tvangsauktioner er interessant og ligger stadig lavt, men det er også historisk lav rente, så vi ved at vi bliver ramt af forsinkelse på disse. De vækker ikke selv til uro, men det gør danske banks og min påstand er som sagt også at DK er på vej ind i krisen, ikke midt i den.
Betalingsbalance og eksport er de 2 tal der for alvor skal dyrkes efter min mening. Hvordan ser de ud ex. nordsø olie.
Men det er spændende diskussion, som lige blev mere spændende.
Jeg giver selvklart point for det her bliver kun en mere kvalificeret debat af at få fakta og kontra tal på bordet.
Ledighedstal interesserer mig ikke længere da de er udsat for manipulation hele tiden, og kan være påvirket af den forholdsmæssige store afgang fra arbejdsmarkedet vi ser nu og fremadrettet med babyboomernes pension og efterløn.
Så jeg mener vi skal have gang i beskæftigelsestallene.
Antallet af tvangsauktioner er interessant og ligger stadig lavt, men det er også historisk lav rente, så vi ved at vi bliver ramt af forsinkelse på disse. De vækker ikke selv til uro, men det gør danske banks og min påstand er som sagt også at DK er på vej ind i krisen, ikke midt i den.
Betalingsbalance og eksport er de 2 tal der for alvor skal dyrkes efter min mening. Hvordan ser de ud ex. nordsø olie.
Men det er spændende diskussion, som lige blev mere spændende.
28/2 2011 19:06 troldmanden 039546 Steen Bocian er notorisk positiv. Hele vejen frem til finanskrisen og et stykke ind i den var han stadig super optimist på boligpriserne.
