Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

Kursmanipulation


55792 Martina 19/4 2012 10:48
Oversigt

Hændelse 1:
Jyllands Postens journalister skrev d.16.april 2012 en artikel om at Goldwin og Sinovel overvejer at afgive et købstilbud på Vestas. Kilden skulle være danske corporate finance-folk der er tæt på "processen", dvs et igangværende projekt. Det er jo en markant konkret nyhed, og Vestas steg jo også efterfølgende med over 20%. I går dementerede både Sinovel og Goldwin historien, og Vestas faldt tilbage, næsten til status quo.

Hændelse 2:
En skribent på Euroinvestor, en nordjyde fra Hjørring, skrev 6.juli 2007 bl.a følgende: "Kæmpe ordre til Vestas. Har talt med 2 indflydelsesrige medarbejdere fra Vestas, som uafhængigt af hinanden bekræfter en kommende megaordre fra Kina.

Skribenten på Euroinvestor modtog en dom på 60 dages fængsel for kursmanipulation.

For mig at se er det faktisk to sider af samme sag. Men bør journalisterne "gå fri" fra en eventuel anklage om kursmanipulation, blot fordi de er journalister?

Jeg mener at Finanstilsynet burde melde journalisterne til Politiet for kursmanipulation.
Hvad mener forum?



19/4 2012 12:02 Spekulant.dk 155801



Mon ikke nærmere det er personerne journalisten har fået sine oplysninger fra, som bør undersøges nærmere? Tvivler stærkt på at journalisten har været ude på at manipulere Vestas-aktien for egen vindings skyld. Han har tilgengæld måske været hamrende naiv, og har ladet sig forblænde af en fantastisk historie serveret på et sølvfad...



19/4 2012 12:14 cykling 055802



Måske har man allerede undersøgt rigtigheden og ikke fundet grund til og gå vider med sagen.



19/4 2012 12:21 Razorgarf 155803



Uanset hvad, så sidder der altså nogen med magt nok til at kunne "plante" en nyhed/rygte som den her, og de tjener kassen. Det skal ikke undre mig det mindste, at der sidder nogle (måske kinesere i dette tilfælde) som har lavet en snedig plan.

Jeg venter bare på der bliver afsløret et kæmpe spion netværk, som aflytter bestyrelsesmøder osv..



19/4 2012 12:29 cykling 055805



Der er vel ikke noget mærkeligt i og undersøge mulighederne for opkøb.Det er vel noget man diskutere i en hver bestyrelse.Men der er rigtig langt fra og undersøge muligheden og til afgivelse af bud.



19/4 2012 12:51 overleif 155807



Finanssektoren har ikke længere nogen troværdighed. Der er masser af uhyggelige eksempler på hvorledes de i deres primitive bestræbelser på at fylde egne lommer har fyldt alle andre med løgn. Det har de gjort før krisen, under krisen og de er i fuld gang i igen, jeg er ikke et sekund i tvivl. Et meget anvendt instrument i den retning er netop rygter.

Som du har opstillet dit spørgsmål kunne du jo stille det til Finanstilsynet og spørge om de undersøger og afprøver sådanne rygter, hvilket de bør



19/4 2012 13:00 vouskootia 255808



man kunne også begynde at stille lidt krav til folk i almindelighed....

undervise i at folk ikke skal stole blindt på sælgere; om de så er brugt-bils sælgere, politikere, eller aktie-handlere.

når man over-regulerere så indgyder man en form for falsk tryghed for folk - og rygter vil man aldrig kunne komme til livs med regulering (internettet er kommet)



19/4 2012 13:12 overleif 155809



Kritisk sans er uhyre vigtig. Men den synes afskaffet. Hvis folk kan læse det på nettet, så er det per definition sandt.
Så en voldsom udfordring at genindføre den, og det er der flere grunde til. Samfundet hvilet på flere piller, 2 af de væsentligste er politikerne og bankerne, som dog begge bliver mere og mere løgnagtige. Når man ikke kan stole på dem hvad skal man så stole på?



19/4 2012 13:30 Razorgarf 155810



Jeg er helt enig med jeg begge, men de fleste kan eller gider ikke holde styr på det hele, så vi befinder os faktisk i en uhyggelig situation/tid, hvor slibrige personer slipper afsted med for meget.



19/4 2012 19:18 Martina 255827



Jeg har nu anmeldt JP til finanstilsynet. Desværre hører jeg nok ikke mere, da de i deres venlige svar skriver at de ikke offentliggører oplysninger om undersøgelsen, og om de i det hele taget undersøger sagen. Typisk bureaukrati. Men jeg håber at JP en skønne dag for en røffel fra Finanstilsynet.



19/4 2012 20:24 dollarhaj 055828



Jeg synes det er godt gået Martina, jeg synes også denne sag skal undersøges nærmere.



20/4 2012 01:40 malurt 355834



selvfølgelig får JP ikke nogen røffel - det fremgår direkte af værdipapirhandelsloven, at redaktører kan viderebringe kurspåvirkende oplysninger, medmindre de selv drager fordel af det.

Jeg håber, at investorerne en skønne dag lærer, at de ikke skal stole på alt det, der står i avisen.

I øvrigt ved vi stadig ikke om JPs oplysninger har været sande eller falske. Det er indlysende, at kineserne vil nægte en hver interesse indtil de er klar til at give et bud.

Hvis ikke det var blevet så sent ville jeg nok have sat mig til at fundere over, hvorfor Vestas ikke i en børsmeddelelse har kommenteret rygtet - og hvordan det kan fortolkes



20/4 2012 09:15 overleif 055842



Jeg synes slet ikke JP redaktionen er interessant.
Det interessante er hvor historien stammer fra. Er den sand, fint nok, no problem. Men den kan også være falsk - og plantet, altså for at udnytte den turbulens en sådan rygte uværgerligt giver på børsen. En ret udbredt og velkendt metode.
Det kan være vildt svært at afsløre, bestemt. Men derfor bør Finanstilsynet alligevel interessere sig for historien - og kilden. Bare at lade det passere uden videre, det er ikke acceptabelt.
Hilsen
Overlaar



21/4 2012 00:08 malurt 155880



Udover at undersøge om JP redaktion og journalister har handlet Vestas tror jeg ikke FT kan få noget ud af en interesse for historien. JP vil selvfølgelig ikke afsløre kilden(erne) til historien og så ender historien her, medmindre der er flere akter i skuespillet.

Noget helt andet er, at vi som investorer og børsbrugere kun kan være interesseret i, at de rygter der løber om forskellige selskaber også kommer frem i medierne. Forudsat selvfølgelig, at medierne behandler stoffet fagligt og presseetisk korrekt.



19/4 2012 22:04 Rizla 055829



Hej godtfolk .

Det er bemærkelsesværdigt , at rygterne om salg af Vestas " tilfældigvis " dukker op i en periode hvor Vestas ledelsen , er pålagt tavshed af hensyn til 1 kvartal`s regnskab og hvor kursen pudsigt nok igen var røget under 50 .

Det føles efterhånden , som om der automatisk ryger salgssladder i æteren , når kursen for 117 gang bliver banket under 50 kr.

Hvis en investor noob laver en lille kurs manipulerende manøvre igennem sin bank - bevidst eller ubevidst og scorer sølle 800 kr , bliver han straffet med måske 8 mdr. fængsel .

Når JP går ud og sætter rygter i gang , som sender Vestas aktien op med 21 % , er der ingen der går dem på klingen - er det rimeligt ?

Jeg synes det ville være meget interessant , at evt. kigge på hvem af de store finanshuse eller andre investorer , der tjente mest på den løgnehistorie og så følge sagen helt til dørs . Mon ikke der var op til flere , der tjente mere end 800 kr på de fuldstændigt ubegrundede rygter ?.

I princippet kan enhver idiot , der har købt sin første Aktie i et firma , postulere han er startet på at opkøbe et firma - meeeeen !!!.

I dagene hvor rygtestormen var på sit højeste , blev den detroniserede skrivebordsgeneral fra Vestas - alias Bent Erik Carlsen spurgt af en journalist fra børsen , om han kendte noget til salgsrygterne . Han´s svar på spørgsmålet retfærdiggjorde til fulde hans nyligt erhvervede fyreseddel med ordene : Vestas KAN blive solgt til udlandet .

Vestas aktionærerne har været holdt for nar længe nok nu . Ditlev Engel har i mine øjne , et skud tilbage i bøssen og det er 1 kvartal´s regnskabet i Maj . Hvis det kikser , er det ovre med Ditlev Engel`s eventyr . Så håber jeg han bliver tvunget til , at slutte op bag i køen af arbejdsløse forhenværende Vestas folk . De vil sikkert blive glade for at hilse på ham i køen ved arbejdsformidlingen .

Ps. Ang. anmeldelse til finanstilsynet : skidegodt gået . Du har nosser til det , som alle med etik og moral på rette sted burde have gjort .

Gid aktieanalytikerne´s og andre utroværdige rygtesmede`s rektum må klø og deres arme være for korte .

Den største respekt herfra Martina og med venlig hilsen : Rizla.



20/4 2012 08:55 Martina 155839



Tak fordi I alle i denne tråd bidrager sagligt :-)

@Rizla: Er helt enig med dig. 2.maj er Ditlev Engel eneste og sidste chance. Ligeledes skal han ikke skuffe markedet i de næste 2-3 kvartaler hvis han skal have en chance. Det vil tage mindst et år at overbevise markedet om at det var Henrik Nørremark som var den "skyldige" i alle disse nedjusteringer.

@cykling: Enig med dig, men overskriften i JP var at "kineserne overvejer at købe Vestas". En sådan overvejelse til måske op imod 20 millarder kr. er ikke blot en strøtanke, men kræver virkelig at man har gjort sit hjemmearbejde godt. Overskriften indikerede at kineserne er langt henne i overvejelserne, men det er jo lodret løgn da selskaberne selv har dementeret historien.

@Malurt: God pointe du har, men Værdipapirhandelsloven siger at der for redaktører og deres medarbejdere skal tages hensyn til regler for disse personers erhverv. Det er dog IKKE lovligt eller inden for reglerne at skrive en artikel der tager udgangspunkt i fri fantasi og er så markedsmanipulerende. Finanstilsynet bør gå ind og bede JP om at udlevere kilderne, så Finanstilsynet selv kan vurdere om det er en sand historie eller ej. Nok derfor at de ikke oplyser om min klagesag offentligt. Altså Finanstilsynet bør verificere JP´s kilder. Om det er sandt eller ej er jeg i princippet ligeglad med, blot skal det sikre at JP ikke fremover digter historier. Jeg er selv aktionær i Vestas på meget lang sigt, og er ikke interesseret i en overtagelse med mindre det sker til en uhørt høj kurs. Vestas kan vækste selv ad åre, når den nye bestyrelse får gang i turn around´en.



22/4 2012 08:48 cykling 055897



Der er nogen som tror af det ikke er en and

http://epn.dk/kommentar/article2756449.ece



20/4 2012 09:07 turin 255841



Bemærk tre ting:
1) Dommeren i Hjørring gjorde i 2007 de 60 dages ubetinget fængsel til en betinget dom og tiltalte slap med en bøde på 5.000 kr.
2) Byretsdommen fra Hjørring blev ikke anket til Landsretten hvilket er nok så væsentligt.
3) Sidst men ikke mindst; tiltalte havde tilbage i 2007 købt sig fattig i Vestas-aktier for penge han havde arvet.

Jeg mener at du bør sætte dig ind i substans fremfor overskrifter.

- turin



20/4 2012 09:16 Martina 055843



Hej turin. Forstår egentlig ikke hvad din pointe er? En dom er da en dom, uanset hvordan man gradbøjer eller tolker den. En mand blev dømt for noget der frikender en journalists fri fantasi.



20/4 2012 09:42 Bryan 055845



Der er du nok lige hurtig nok. Der er vel ingen tvivl om at den dømte fra Hjørring var skyldig i det han blev dømt for ?

Altså må du vel også mene at det er ok at han fik en dom ?

Derimod ved du , som andre har nævnt, ikke om de seneste rygter er journalistens fri fantasi ?

Du ved ikke hvordan rygterne er opstået og om de har hold i virkeligheden. Du anklager altså journalisten på baggrund af spekulationer uden at vide om han rent faktisk har sine kilder i orden. Det er heller ikke samme lovovertrædelse medmindre du mener at journalisten selv har aktier i Vestas og har tjent på historien.





20/4 2012 09:46 turin 055846



Min pointe er at 60 dages ubetinget, er en meget voldsom straf for en væsentlig forbrydelse. En bøde på 5.000 er at sammenligne med at køre 130 ad Helsingørmotorvejen. Der er meget stor forskel på domme det må du da kunne se.

- turin



20/4 2012 10:40 cykling 055849



Der argumenteres for at et salg af Vestas er aktuelt fordi aktien er for billig.Hvorfor så ikke bare købe den, opkøb eller ej.

http://www.euroinvestor.dk/nyheder/2012/04/20/vestas-..



20/4 2012 13:38 doodha 055852



Det er ret vildt, hvad der står i den artikel:

Vestas kursen var 48% af indre værdi, da kursen var 48,95. Dvs. indre værdi er 102 kr. pr Aktie.

Gennemsnitligt er kurs/indre værdi 3,08 blandt andre producenter af vindmøller, solceller og lignende.

Det vil sige, at såfremt Vestas lå på gennemsnittet for K/I skulle kursen være 314...!
Det er en stigning på næsten 500% fra de nuværende kurs 53.

Potentialet er m.a.o. enormt, når tilliden med tiden bedres.



20/4 2012 17:19 cykling 055856



Hvis det sådan ca passer at efterslæbet i forhold til branchen har den størrelse.Så kommer aflæggelse af 1 og 2 kvartal , hvor tilliden forhåbentligt genoprettes til og medføre massive kurs stigninger.



20/4 2012 18:00 cykling 055860



Når det nu er en tråd om kursmanipulation.

Bloomberg News skriver at Vestas handles ca 80% under branche relaterede virksomheder og måske vil blive opkøbt.Vi leder alle efter den gode forretning med upside.Så på Mandag ringer 30000 læsere af Bloomberg ned i deres bank og køber 5000 aktier.Hvad kan de tabe enten bliver Vestas solgt og hvis ikke så har de jo købt væsentligt under den realle værdi.



20/4 2012 18:51 turin 055862



Det var dog en bizar måde at regne på. Du kunne lige så godt argumentere for at K/I for andre producenter af alternativ energi skulle ned på Vestas' niveau. Potentialet er m.a.o. næsten uendelig dybt.

- turin



20/4 2012 19:08 cykling 155865



Ja det kunne man godt , men det er ikke det man gør.Det ville nok også blive lidt svære og løfte bevis byrden.Det korte af det lange er mere at der begynder og være en holdning til at kursen er for lav.Det kan man så mene er noget sludder, men et holdningsskift er det nu.

http://www.bloomberg.com/news/2012-04-20/vestas-valua..



20/4 2012 18:51 troldmanden 055863



hvor ser du at gennemsnitet for branchen er K/I 3,08?



20/4 2012 19:29 doodha 055866



I den artikel, Cykling linker til.

Og det er også her (som vist er den oprindelige artikel):
"Even after gaining more than 5 percent this week, Vestas still traded yesterday at 0.54 times book value, compared with an average price-to-book ratio of 3.08 for renewable-energy equipment makers with a market capitalization greater than $1 billion, data compiled by Bloomberg show."

http://www.bloomberg.com/news/2012-04-20/vestas-valua..



20/4 2012 19:36 troldmanden 055867



Nu ved vi ikke hvem de har sammenlignet med. Men tror nu ikke det passer hvis man ser på Gamesa, nordex, sinovel og goldwind. Alle børsnoterede 100% vindmølle selskaber.

Nogen der her på en fredag aften har tid til overs til at grave tal frem fra de 4 selskaber




20/4 2012 19:50 cykling 055868



Det lyder som et meget højt tal det har du ubetinget ret i.Pointen er også bare at der tegner sig en trend vending.GE kom som du sikkert har læst med et udmærket regnskab i dag, hvor CEO fra tidligere og havde været meget negativ på fremtiden snakkede om små pris udsving pr MW fremadrettet.Spekulationerne i Kinesisk opkøb har alle udgangs punkt i at hvis de ikke køber sig ind gennem vestas eller andre så er de sat af i et marked som ser spændende ud, trækker også i den rigtige retning opkøb eller ej.



20/4 2012 20:38 Bryan 255870



Nej det er ikke kun vindmølleselskaber der er sammenlignet med. Men tallene for de 4 er iflg. Financial Times og Bloomberg :

Gamesa : 0,32
Nordex : 0,8
Goldwind : 1,64
Sinovel : 2,4

Gennemsnit 1,29

Så kan man jo sige at Vestas ligger nogenlunde som man kunne forvente i forhold til de øvrige. Gamesa er vurderet lavt (Spanien) og de to nederste gav overskud i 2011.

Men nu er der jo også meget andet end indre værdi der afgør kursen på en Aktie. Først og fremmest indtjening.



20/4 2012 21:00 troldmanden 055871



Tak for benarbejdet bryan.

Og ja du har helt ret. Der er mange andre nøgletal. Og Vestas er også faldet ca det samme som de andre. Altså et niveau omkring 80%. Så det er HELE branchen der er lav vurderet i forhold til tidligere.




20/4 2012 21:08 cykling 055872



Så må vi håbe for folk i almindelighed at de læser proinvestor og ikke bare lader sig forblænde af bloomberg



20/4 2012 23:04 Bryan 655876



Nu er der jo ikke noget galt i at læse artikler hos Bloomberg og andre medier. Det afhænger af hvordan man læser dem. Man skal altid læse både det positive og det negative og derefter danne sin egen mening.
Når man følger Vestasdebatten her og på EI får man det indtryk at mange kun læser det de helst vil se. Det er en dårlig ide, man kommer let til at snyde sig selv og efterfølgende få nogle tab man kunne have undgået.
Det er jo nok ikke tilfældigt at det lige var den omtalte K/I-værdi der er fremhævet i indlæg på begge fora. Det gav anledning til drømme om kurser over 300.

Man kunne også have fokuseret på andre ting fra den samme artikel f.eks. :

"A strategic buyer could afford to pay about 80 kroner a share because it can "unlock Value through restructuring and synergies," Patrick Hummel, an analyst at UBS AG in Zurich, said in an e-mail"

Der er langt fra 80 kr til drømmene om kurser over 300 kr.

Eller hvad med dette citat, igen fra samme artikel :

"It doesn't make sense for any player to add so much capacity to their operations at this point in time," Vos said. "The major conglomerates who might have the spending power to purchase assets have overcapacity themselves, and you're facing a structural demand decline over the next two or three years."

Det lyder da som meget sorte udsigter for hele branchen ?

Så læs endelig Bloomberg, der står faktisk meget interessant. Men sørg for også at læse det "ubehagelige".

Husk det kendte råd "Don´t fall in love with your shares".





20/4 2012 23:57 troldmanden 055878



well said!



21/4 2012 19:03 cykling 055893



Hej Troldmand

Dette er ikke et parts indlæg.Kun et spørgsmål hvad er dette

http://translate.googleusercontent.com/translate_c?hl..



21/4 2012 12:22 cykling 155885



Det handler vel bare om at en artikel der indikere at kurs potentialet ligger mellem 80 og 300 har en positiv effekt på en Aktie der kan købes i kurs 50.



21/4 2012 13:20 Bryan 155887



Nu fik du da læst mit første citat fra artiklen, det er da en begyndelse.
Men du undlader stadig at forholde dig til det andet selvom jeg nu har serveret det for dig her.

Hvis du nu skulle prøve at læse hele artiklen igen, uden dollartegn i øjnene, kunne din konlussion måske være en anden. Man kunne også sige at den indikerer at kurspotentialet ligger mellem 0 og 300.

Der står jo også at dem der er nævnt ikke har råd til at købe Vestas og dem der har råd har overkapacitet i forvejen. Der er stor overkapacitet, ikke bare i Vestas men i hele branchen og der er udsigt til faldende efterspørgsel de næste 2-3 år (iflg.artiklen). Er det tilfældigt at du kun forholder dig til det der bekræfter dine drømme og lukker øjnene for det ubehagelige ?

Jeg tror ikke at Vestas går konkurs, men at håbe på at et kriseramt selskab i en kriseramt branche pludselig skal femdobles i kurs, er ihvertfald ikke foreneligt med min investeringsstrategi. Og argumentet med at Vestas skulle stige voldsomt fordi eksempelvis Sinovel handles til en P/E højere end Novos, køber jeg ikke.

Jeg kan kun håbe at du får ret, jeg ser da også gerne en Vestaskurs på 300. Det ville uden tvivl have en voldsom positiv effekt på mine Schouwaktier. Men man er nødt til at forholde sig til facts og ikke ønsketænkning. Facts er at branchen ikke tjener penge.



21/4 2012 13:54 cykling 055889



Et hvert Aktie køb indebære vel en vægtning af risiko for og imod.Og artiklen indeholder som jeg læser og vægter den mere upside end downside i det nuværende kursleje.Jeg har mange gange argumenteret for hvorfor at jeg fremadrettet tror på branchen.En Verden hvor efterspørgsel på energi er stigende. Samtidig med krav omkring miljø vil være drivkraften.Argumentet med at COE ikke er godt nok køber jeg ikke helt.Hvis vi ikke ønsker og komme i udbud og efterspørgsel klemmen med de fossile brændstoffer er vi nødt til investere i de alternative energi former.Der findes ikke meget her i verden der er 100% sikkert, men en fremtid hvor der ikke er brug for vindenergi syntes ikke lige om hjørnet.Jeg syntes ikke det er et udtryk for overdreven optimisme og tro på at Vestas bliver en rentabel forretning og derfor også vil finde et kursleje der afspejler dette.



20/4 2012 21:57 turin 055874



Super at få sat tal på, og tak for det. Jeg vidste godt at branchen generelt lå underdrejet, men at det lå så sløjt til som dette kommer som en overraskelse.

Tak igen Bryan. Facts er bedre end myter og fordomme.

- turin



20/4 2012 22:17 Bryan 055875



Ja det var nogle uhyggelige grafer jeg måtte passere for at komme ind til nøgletallene for alle 4 aktier.

Jvnf. dit tidligere indlæg har du nok lidt ret. Sinovel som havde den højeste K/I-værdi var opgivet til en P/E på 42. Så uden at have studeret aktien nøjere, kunne man måske godt mene at det snarere er den der er for dyr end Vestas der er for billig.




20/4 2012 23:07 HeyimnotCram 055877



Jeg er sikker p.å at den book value som I kan finde i disse grønne selskaber ikke kan give jer, hverken udbytte eller aktietilbagekøb. Earning er det en aktionær har brug for. Og mig bekendt er det på det felt at den døde kat ligger begravet i disse grønne selskaber, de tjener ikke penge nok.



20/4 2012 10:40 Occam 055848



Paragraf 38 i Lov om værdipapirhandel m.v., der definerer begrebet kursmanipulation, er ikke særligt klar. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=13..

Allerede i stk 2. har lovgiverne fundet det nødvendigt at forklare definitionen fra stk 1 med *eksempler*!

Specielt er det uklart, hvilken betydning det har, om manipulatoren har fordel af manipulationen. Det er ikke nødvendigt i forhold til stk 1; men det er tydeligt i eksempel 1 i stk 2.

Endvidere gælder der i følge stk 3 andre grænser (som heller ikke er defineret præcist) for journalister og redaktører. Bare de ikke selv drager fordel af deres medvirken til manipulation.

Så FT vil nok kunne pege på 2-3 forskelle mellem nordjyden og JP journalisterne: Fordel, journalist og evt. at rygtet ender med at blive til virkelighed.



20/4 2012 11:19 cykling 055851



Hvis der virkelig var hold i rygtet, mon så ikke at siemens og GE ville starte et støtte opkøb og få kursen banket op.De kan ikke syntes at Kinesisk ejerskab er nogen god ide.Kinesisk ejerskab af Vestas teknologi sammen med bank of China til projekt financering ville være en farlig cocktail ?



TRÅDOVERSIGT

55792 Kursmanipulation
19/4 10:48 Martina 3




































55878 well said!..
20/4 23:57 troldmanden 0




55889 Et hvert ..
21/4 13:54 cykling 0









SENESTE NYHEDER