Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
Historik

Vælg chat via ovenstående menu
Luk reklame

      

Var det vendingen?


74270 Spekulant.dk 14/2 2016 18:32
Oversigt

Lukningen i USA, særligt fredag ligner begyndelsen på et klokkeklart relief rally; og knapt så meget "dead cat bounce" som nogle måske ønsker / satser på.

Der har på det seneste hersket enorm usikkerhed (også blandt professionelle aktører; bl.a. hedgefonde) om hvilken vej vi skulle.

Der hersker også stor uenighed på diverse danske aktieboards; lejren er vel nærmest delt 50/50 - har personligt ligget til bull-siden de seneste par dage og mener man har kunne gøre nogle gode køb i et marked der nærmest har været præget af flush out og panik-tilstande - det vi er ved at bevæge os ind i nu ligner en relief fase; tvivler umiddelbart på at vi ender ud i ny/forværret panik på den korte bane, medmindre Kina gør noget "dumt" som vil ryste i forvejen nervøse markeder.

Med andre ord: er personligt lige nu betydeligt mere bull end bear; det er blevet bekræftet hen over weekenden hvor consensus lader til i stigende grad at hælde til den positive side = måske flere som vil gå på indkøb fra på mandag og evt. de kommende dage. Gevinsthjemtagning og en vis nervøsitet må man dog stadig forvente.

Hvis man tager et kig på de større amerikanske indeks har de korrigeret siden januar 2016 og ind i de første uger af februar; november og december har været præget af markeder som havde svært at bryde igennem nye toppe - alene det indikerede at vi måske stod overfor en korrektion. DAX har været endnu hårdere ramt, her har vi korrigeret siden primo december og desto mere stejlt; vi befinder os nu i noget der ligner oversolgt terræn - er personligt i øvrigt ikke voldsomt bekymret på diverse tyske bankers vegne, i det mindste ikke på kort sigt.

Et lille udpluk af "bull-nyheder" efter markedsluk i fredags:

1) Kineserne har ikke ligget på den lade side i ferien: http://finance.yahoo.com/news/china-lunar-holiday-ret..

2) Late-date buying kan være en god indikator for et vendepunkt: http://finance.yahoo.com/news/day-buying-could-start-..

3) John Paulson: Vi er ikke på vej ind i en ny finanskrise: http://www.cnbc.com/2016/02/11/john-paulson-were-not-..

Olien vil måske også kunne få et pænt rebound på noget der ligner starten til enighed omkring reduktion; det vil sikkert på den korte bane give et pænt løft til diverse mørbankende aktier med relation direkte til oliesektoren - men tror stadig man skal være varsom her; det er en sektor hvor vi har set noget der ligner voldsom overinvestering, delvist pga. daværende meget høje oliepriser. Vi vil kunne se en meget lang periode hvor der holdes igen med nye investeringer. Forventer derudover selv en lang periode med forholdsvis lave oliepriser, ikke fordi efterspørgslen er specielt lav, men pga. en ubalance med et større udbud end normalt, delvist også pga. nye aktører på banen - derudover pressede lande som måske vil have svært ved at skrue ned for produktionen, uanset at man udadtil måske prøver at indikere noget andet.

En del biotek- og medicinalrelaterede aktier har også fået stryg gennem de seneste måneder, der ligger måske også lidt rebound-muligheder her på den korte bane - men generelt tror jeg ikke det bliver en sektor som vil komme til at performe specielt godt gennem 2016; her er jeg faktisk på linje med Domenick Beskos m.fl. selvom jeg dog nok ikke ser helt det samme skrækscenarier i eksempelvis Novo Nordisk; en del af nedturen finder jeg dog fuldt ud forståelig og ganske naturlig - egentlig også i eksempelvis Zealand Pharma, Bavarian Nordic m.fl.

Nedenfor et par konkrete stock-picks som jeg synes ser særligt interessante ud lige nu:

1) Bang & Olufsen - hvis et salg går igennem kunne et bud være minumum kurs 86 (det er en premium på 30% oveni seneste større emmision i kurs 66) - og et upside fra nuværende niveau på omkring 42% - en salgspris kunne dog godt blive højere. Det er der skrevet lidt om i forskellige tråde på Euroinvestor, enkelte budpriser måske lige en tand for optimistiske.

Downside er købsforhandlinger som strander og ikke bliver til noget; hvis det sker mener jeg maks drawdown blive et sted i midten af 40'erne; og måske kun ganske kortvarigt - selskabet er muligvis i gang med at løfte sig selv pga. igangværende turn-around. Hvis et salg ikke skulle blive til noget i denne omgang, vil det formodentlig kun blive et spørgsmål om tid for nye spekulationer omkring dette scenarie opstår. Endelig er der den mulighed at man i det mindste får lavet en fornuftig strategisk samarbejdsaftale på TV-fronten med en større aktør; der hvor man pt. har de største udfordringer, særligt som lille aktør i markedet - uanset at målgruppen ligger i det lidt højere segment.

På den helt korte bane (maks 1-2 mdr., måske kun dage/uger) ligger der pt. en afklarings-trigger - hvis seriøse forhandlinger stadig pågår vil næste regnskab (primo april) måske også kunne blive fremrykket, som det var tilfældet med det forrige - der var flere positive takter i dette, disse burde kunne fortsætte.

-

2) Næste bud er Torm - har ikke været inde i denne aktie meget længe, men har under den igangværende nedtur - både generelt for markedet men også for Torm isoleret set - valgt at slå til med foreløbig to positioner. Aktien begynder at se mærkbart oversolgt ud. Når jeg handler aktier er primære kriterie altid fundamentale forhold, her virker Torm umiddelbart særdeles attraktiv - noget af nedturen kan jeg til dels forstå; et oliemarked som går i total panik / fryser til is vil heller ikke være godt for Torm - uanset at lave oliepriser generelt vil være godt for selskabet - jf. ovenfor forventer jeg en længere periode med forholdsvis lave oliepriser.

Udover at bruge FA som primære kritiere, bruges TA som det sekundere mht. købstimingen - her synes jeg så også Torm begynder at se interessant ud; bruger selv candles som giver et godt og hurtigt overblik omkring stemningen, retningen og mulige vendepunkter - der har i år - forinden fredagens stigning på omkring 3% - kun været 2 positive "candles"; altså dage hvor aktien er startet lavere end den er lukket, vi fik så den 3. af disse positive candles i fredags - og nu hvor markederne generelt måske er på vej ind i et relief-rally er det måske gode odds for at vi kan få en 4. af disse fra i morgen, mandag hvor aktien kan handles igen. Når aktien gennem længere tid samtidig virker temmelig mørbanket/oversolgt, burde der nu ligge et pænt upside, hvis det vi ser nu er en reel vending.

En eller flere "anonymous" brokere som i et stykke tid har været største netto-sælger vendte desuden om i fredags og blev største netto-køber; tendensen så man allerede torsdag. I bund og grund sjældent jeg personligt lader handelsbeslutninger påvirke af dybdemekanik, brokerstatistik m.v. i de enkelte selskaber, men indimellem kigger jeg på det - særligt hvis der ikke er tale om largecap hvor billedet måske er mere "kaotisk.

Mulige drawdowns i Torm:

A) En del banker lader stadig til at ligge inde med mange "tvangsaktier" fra rekonstruktionen; det kan medvirke til at lægge en hånd over stigninger og i perioder sikkert presse kursen ned; til dels det vi måske har set under en stor del af den seneste 1½ måneds lange nedtur.

B) Fornyet uro på markederne og nervøsitet omkring et oliemarked som kollapser vil stadig udgøre en usikkerhedsfaktor hos Torm, uanset at lave oliepriser stadig overordnet set kan være godt for selskabet.

C) Nuværende forholdsvis høje (overskudsgivende) rater i Torms segment vil på et tidspunkt kunne forværres, de vil dog også kunne bedres under de "rette" forhold - f.eks. hvis der pilles kapacitet ud af markedet til oplagring.

-

3) Har endelig en amerikansk tech-aktie i kikkerten indenfor semiconductor-segmentet; der ser jeg et muligt multibagger-potentiale - men måske ikke helt købsmoden endnu og med måske fortsat betydelig downside-risk; den klarer sig pt. ikke specielt godt på positive dage - når/hvis casen bliver mere "klokkeklar" vender jeg evt. tilbage omkring denne; der kan dog gå måneder - derfor der ikke sættes åben fuld fokus på den endnu... :)

Disclaimer: ejer pt. selv aktier i både B&O og Torm. Holdningen vil afhængig af kursudvikling og andre faktorer kunne ændres fra dag til dag.



14/2 2016 19:55 Kudos 174272



Dejligt med lidt velovervejet og velfunderet læsning. Jeg kunne dog godt tænke mig at høre, hvorfor du ikke forventer at biotek- og medicinalsektoren ikke kommer til at performe voldsomt godt i år? I min optik er sektoren blevet særligt hårdt ramt da den betragtes som særligt risikofyldt blandt mange, hvorfor investorerne har været hurtige til at trække midlerne til sig.



14/2 2016 20:58 Spekulant.dk 474274



Velbekomme med indlægget, Kudos. Ja, du har ret i at biotek- og medicinalkommentarerne nok kræver lidt uddybning.

Grundlæggende mener jer stadig der kan være fine muligheder for gode køb i disse sektorer, og måske særligt her efter nedturen. Endelig vil der stadig ske en konsolidering omkring opkøb som sikkert vil kunne løfte udvalgte kandidater, eksempelvis som vi har set det med MEDA som et af de seneste eksempler.

Dog mener jeg stadig:

1) En del medicinalaktier har været brugt som "parkingsmulighed" i et lavrente-miljø.

2) En del medicinalaktier har også været brugt som safe-havens.

3) I et langvarigt bull-marked (som til tider har tenderet eufori) har disse + en del biotek muligvis fået lidt for meget "medvind" med deraf følgende måske lidt for anstrengt prissætning.

4) Forventer at vi fremover vil se markant stigende konkurrence og prispres - eksempelvis inden for diabetes-medicin.

5) Politiske forhold vil også kunne lægge en dæmper på prisstigninger.

6) Sektorrotation hvor større aktører og senere private m.fl. måske (igen) vil begynde at fokusere på andre sektorer.

Alt dette tilsammen mener jeg vil kunne medvirke til at lægge et vist pres på medicinal- og biotekaktier.

Alt skal dog ikke dømmes over én kam; der skal helt klart nok dukke muligheder op som vil performe markant bedre end gennemsnittet - men vi går måske ind i en periode, hvor det bliver sværere at ramme disse.

Som nævnt i det indledende indlæg, tror jeg dog stadig vi vil kunne få et generelt rebound, som delvist vil kunne løfte diverse medicinal og biotek som har været ude i tovene på det seneste. Selv kigger jeg så i højere grad mod andre sektorer, da jeg tror der kan være et større upside der, både på kort sigt og på lidt længere sigt.

På meget langt sigt virker eksempelvis Novo Nordisk nu stadig som en fornuftig kandidat, og der skal da helt sikkert nok også være andre som kan klare sig flot på både kort og mellemlangt sigt i denne og lignende sektorer; tror blot vi går ind i en periode hvor der bliver lidt længere imellem "snapsene" kontra de foregående år.



14/2 2016 20:33 zehran 374273



Det er to spekulative aktier som du har gang i, men det passer jo perfekt til navnet ;-) Jeg har lige været inde og kigge i mit system og set hvordan det ser ud. Du har fat i to aktier med raketpotentiale.

Bang og Olufsen er faldet 17 % siden siden salg og er faldet under neckline i en shs formation, men har nu støtte i et gammelt gap. Hvis det ikke holder, kan B&O falde yderligere til 54. Der er dog etableret et købssignal, men vi mangler et luk over 61,5 før der er købsconfirmation.

Se analysen her:
http://www.tradedesk.dk/engine/report.php?stockid=14&..

Torm er faldet 33% siden salg, her vi mangler et luk over 63,4 før der er købsconfirmation:

Se analysen her.
http://www.tradedesk.dk/engine/report.php?stockid=133..

Tak for et godt skriv og håber at analyserne kan bruges.
Vh Troels.



14/2 2016 21:11 Spekulant.dk 474275



Du har helt ret, zehran - de to konkrete kandidater jeg har udvalgt er lidt spekulative og med en vis risiko; til gengæld så også med "raketpotentiale" hvis vi nu skal bruge det udtryk.

Til begge aktiers "forsvar" vil jeg dog sige, at downside måske er nogenlunde begrænset jf. kommentarerne i det indledende indlæg.

Hvis et salg skulle glippe i B&O vil man nok ikke rigtig kunne benytte sig af Stop Loss afhængig af hvor stramt man kører sit SL - der er Torm nok lidt nemmere at styre på den front.

Omkring TA på B&O vil jeg sige, at jeg udelukkende holder den pga. fundamentale forhold og det opkøbsscenarie som er i spil pt.- rent teknisk ser aktien ikke køn ud, selvom der måske ligger noget bund her omkring kurs 60. I takt med at vi intet hører fra virksomheden omkring evt. overtagelse vil det kunne føre til nedsivning, og vel til dels det vi også har set gennem den seneste 1½ måneds tid. I modsat retning trækker så, at vi må nærmere os en afklaring, om ikke andet i det mindste regnskabsaflæggelse senest primo april.



14/2 2016 21:22 JAFFASIMON 274276



Det der gør, at jeg på den mellemlange bane ser negativt på long positioner i aktiemarkedet generelt er nedenstående graf.

Ren basalt forsøger jeg at måle momentum i S&P 500, og udgangspunktet for mig ser ikke positivt ud. Hvordan det så udvikler sig bliver interessant at følge.

TORM, BO.CO

TORM, BO.CO




14/2 2016 21:59 Spekulant.dk 274277



Vil godt lave en enkelt og måske ikke uvæsentlig tilføjelse til indlægget. Der er et punkt hvor jeg bestemt ikke er optimist pt. og det er omkring situationen i Syrien - der er virkelig mange modsatrettede interesser i øjeblikket og ser en betydelig risiko for yderligere alvorlig eskalering - dette er naturligvis ikke godt for i forvejen nervøse aktiemarkeder - forventer dog i første omgang, at markederne vægter andre faktorer højere - eksempelvis Kina, hvor jeg på den korte bane stadig forventer et relief a la det vi har set i USA og til dels Europa den forgangne uges sidste handelsdage.



TRÅDOVERSIGT



SENESTE NYHEDER