Greentech: CEO fratræder - "i bedste forståelse"
29-03-10 kl. 29/3 2010 16:37 | Greentech Energy 17.9 (0)
Topchef i Greentech Energy Systems, Kaj Larsen, fratræder sin stilling i energiselskabet. Det sker "i bedste forståelse", bedyrer selskabet.
Aftalen om Kaj Larsens exit kommer i forbindelse med bestyrelsens gennemgang af Greentechs organisation samt genforhandlingerne af Kaj Larsens ansættelsesvilkår.
Bestyrelsen har besluttet, at den daglige ledelse i højere grad skal fokusere på en stram administrativ styring af projektgennemførelsen og driften af projekterne. Men bestyrelsen mener samtidigt, at det fortsat er vigtigt at identificere og udvikle nye projekter. Derfor vi bestyrelsen gerne fastholde og bruge de kvaliteter, som Kaj Larsen repræsenterer, oplyser Greentech.
Der er således indgået en aftale med Kaj Larsen om, at han fratræder, når der er fundet en ny administrerende direktør til Selskabet, men at Kaj Larsen
herefter i en periode på to år er knyttet til Greentech som konsulent med henblik på identifikation og udvikling af nye projekter til Selskabet.
Den økonomiske konsekvens af ovennævnte aftale er indarbejdet i årsrapportens forventninger til 2010, oplyses det.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )
Log ind for at skrive kommentarerer til denne artikel

Se flere nyheder om Greentech Energy



