Mandagens aktier: Moderate fald anført af Novo Nordisk
29-03-10 kl. 29/3 2010 17:11 | Carlsberg A 705,00 (+0,43%) | A.P. Møller-Mærsk A 11.870 (+0,25%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | DSV 495,60 (+0,32%) | Group 4 Securicor 24,50 (+1,24%)
Det danske aktiemarked lukkede mandag med moderate fald, hvor C20-indekset lukkede 0,4 pct. lavere i 382,89. Markedsstemningen fik et hak ned i løbet af eftermiddagen, hvor en række amerikanske nøgletal formåede at skabe lidt røre, hvor specieltindkomsterne ikke steg som ventet. Novo Nordisk trak mest ned i C20-indekset, hvilket skete uden selskabsspecifikke nyheder, mens der blandt sidepapirerne var fokus på G4S og en britisk storordre.
- Der var mandag tale om en meget stille dag grundet påsken, hvor aktiviteten og nyhedsstrømmen var på et lavpunkt. Specielt Novo Nordisk og Danisco faldt tilbage, efter en periode med pæne stigninger i disse aktier, sagde aktiechef Ole Kjær Jensen fra Sydbank over for RB-Børsen.
Vestas lukkede mandag med et mindre fald på 0,2 pct. i kurs 298. Vindmøllebranchen kan fortsat se frem til vækst de kommende fem år, selvom den går en anelse ned i tempo. Det var en af konklusionerne i en af branchens vigtigste årlige rapporter, den årlige World Market Update fra danske BTM Consult. Yderligere fik Vestas-aktien mandag sænket sit kursmål ganske markant til 280 kr. fra 380 kr. af det franske finanshus Exane BNP Paribas, der dog fastholdt sin neutrale anbefaling af aktien.
Carlsberg steg 0,8 pct. til kurs 465. Det kinesiske Chongqing Brewery Group, hvor Carlsberg har en ejerandel på 17,5 pct., steg mandag 10 pct. og dermed blev handlen i Chongqing-aktierne stoppet. Det skete, efter at Chongqing Brewery Group i fredags også blev pillet af handlen efter en 10 pct. stigning på børsen i Shanghai. Chongqing fremlagde regnskab for 2009 i fredags, og det viste en stigning i overskuddet på 11 pct. til 181,5 mio. yuan. Koncernchef Jørgen Buhl Rasmussen har i oktober 2009 udtalt, at det er klart, at Chongqing er særdeles interessant for Carlsberg. Der er en god platform for yderligere samarbejde, og måske kan også Carlsberg få en større del af Chongqing på et tidspunkt.
Vagt- og sikkerhedskoncernen G4S bekræftede mandag en storordre fra den britiske medicinalgigant GlaxoSmithKline. Der er tale om en ordre til en værdi på 85 mio. pund og som er sin første af sin slags. G4S lukkede uændret i kurs 21,8.
A.P. Møller-Mærsk lukkede 0,1 pct. lavere i kurs 41.750. APM-topchef Nils Smedegaard Andersen har annonceret, at A. P. Møller-Mærsk skal spare yderligere 500 mio. dollar i 2010, hvilket er et stærkt signal at sende. Det vurderede Mærsk-analytiker Jacob Pedersen hos Sydbank, der kaldte spareplanen for ambitiøs.
IC20-regi var specielt medicinalaktierne med til at trække indekset ned, hvor Novo Nordisk lukkede 1 pct. lavere i kurs 430,5, mens Genmab lukkede 1,4 pct. lavere i kurs 70,2. Aktierne i Lundbeck gik mod strømmen og lukkede 1 pct. højere i 103,8.
DSV steg 0,2 pct. til kurs 98,7. Transportkoncernen lancerede et nyt aktietilbagekøbsprogram, som kan løbe op i 110 mio. kr., og det skal køre i perioden fra 29. marts til 28. april. Det skete efter fredagens generalforsamling, hvor tilbagekøbsprogrammet blev godkendt.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Carlsberg A



