Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Genmab/Jyske: Anbefaling hæves til "reducer" fra "sælg"

10-05-10 kl. 10/5 2010 06:31 | Genmab 1.261 (-2,25%)

Jyske Bank hæver anbefalingen af Genmab-aktien til "reducer" fra "sælg", efter at aktien er faldet mere end 45 pct., siden Jyske Bank nedjusterede anbefalingen til "sælg" i november.

Når Genmab tirsdag efter markedslukning aflægger regnskab for 1. kvartal, forventer Jyske Bank ikke de store nyheder. Men regnskabet vil stå i lyset af de seneste udtalelser fra GlaxoSmithKline, der indikerer et snarligt opkøb. Og det kunne sagtens være Genmab, der tales om, mener Jyske Bank.

- Vi ser GlaxoSmithKlines økonomiske interesse for Arzerra, som den primære driver af et potentielt opkøb. Ifølge partnerskabsaftalen er GSK forpligtet til at betale Genmab både milepælsbetalinger på ca. 1,1 mia. dollar, ligesom Genmab være berettiget til at modtage en trinvis stigende tocifret royaltyrate, som vi estimerer til at ligge i intervallet 20-30. Derudover forventer vi, at GSK med den nuværende pipeline vil skulle afholde 300 mio. dollar i forskning og udviklingsomkostninger over de kommende år. Genmabs markedsværdi ligger pt. ca. 2 mia. kr., hvilket er noget lavere end den potentielle værdi på 12 mia. kr. på partnerskabsaftalen på Arzerra. Vi vurderer således, at det med den nuværende markedsværdi på Genmab vil kunne være mere fordelagtig for GSK at købe Genmab frem for at skulle betale de fremtidige royalties og milepælsbetalinger, skriver Jyske Bank i en kommentar.

I selve regnskabet tirsdag venter Jyske Bank, at der vil være fokus på nyt om salget af Arzerra i kronisk lymfatisk leukæmi samt status på salgsprocessen for produktionsfaciliteterne i Minnesota. Jyske Bank vurderer, at det på grund overkapacitet vil være vanskeligt for Genmab at sælge faciliteterne til den ønskede

pris på 150 mio. dollar.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Genmab

PRIS 1.261
ÆNDRING -29,00 (-2,25%)
ÅBEN 1.293
SIDSTE LUK 1.290
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER