ALK: Venter FDA-ansøgning om Grazax i år eller 2011
11-05-10 kl. 11/5 2010 13:51 | ALK-Abello 999,00 (-0,05%)
ALK's amerikanske samarbejdspartner på allergipille-området - Merck - venter at kunne indsende en ansøgning om godkendelse af Grazax til de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, allerede i år eller til næste år. Dermed har Merck for første gang officielt blåstemplet samarbejdet med ALK om udvikling af allergitabletterne til det amerikanske marked.
Merck venter ligeledes at ansøge om godkendelse af tabletten mod ragweed-allergi i 2012.
- Det er positivt, at Merck nu melder ud om deres planer for registrering af ALK's tabletter i Nordamerika. Samarbejdet forløber godt, og det er fortsat ALK's ambition, at materialet til ansøgningen om godkendelse af Grazax i USA skal være færdiggjort i år, lyder det fra administrerende Jens Bager.
Det er første gang, at Merck, der har rettighederne til ALKs tabletter i Nordamerika, melder ud, at de vil søge om registrering af produkterne og sætter tidspunkt på ansøgningen.
Det tager normalt op til et år for FDA at behandle ansøgninger om godkendelse af nye produkter.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om ALK-Abello



