Nordicom udsteder obligationer til långivere
26-05-10 kl. 26/5 2010 14:21 | Nordicom 8,15 (+1,87%)
Ejendomsselskabet Nordicom har tidligere meddelt om en endelig tre-årig bankaftale med sine største kreditgivere. Aftalen med kreditgiverne betyder, at Nordicom får en omfattende bankgæld forlænget til den 31. december 2012 til nedsat rente.
Nordicom oplyser onsdag i en ny meddelelse, at der er udstedt udstedt konvertible obligationer til de berørte banker for i alt nominelt 69.050.600 kr. som vederlag for, at de deltager i aftalen.
- Obligationerne er uopsigelige fra bankernes side frem til 31. december 2029 og afdrages og forrentes ikke. Til gengæld er bankerne berettigede til at konvertere obligationerne til aktier i perioden 1. januar 2013 til 30. september 2014 til kurs 100, skriver Nordicom i meddelelsen.
Nordicom oplyser yderligere, at såfremt samtlige obligationer konverteres til aktier vil dette svare til 18,1 pct. af aktiekapitalen.
Efter udstedelsen af konvertible obligationer er Nordicoms bankaftale betinget af følgende forhold:
- Opnåelse af betingede tegningstilsagn for minimum 50 mio. kr. senest den 30. juni 2010.
- Kapitaludvidelse på minimum 100 mio. kr. i nettoprovenu senest den 30. september 2010.
Nordicom har påbegyndt påbegyndt drøftelser med potentielle investorer og forventer fortsat, at kapitaludvidelsen vil blive gennemført i 3. kvartal 2010 med rådgivning fra Skandinaviska Enskilda Banken (SEB). Nordicom skriver, at hvis kapitaludvidelsen ikke kan gennemføres bortfalder bankaftalen og de udstedte obligationer annulleres.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Nordicom



