Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Finansfokus - torsdag

26-05-10 kl. 26/5 2010 15:41 | Greentech Energy 6,55 (0,00%) | Brdr. Hartmann 345,50 (-0,43%) | Topsil 0,00 (0,00%) | H & H International 127,00 (-2,31%)

H+H, som er producent af betonelementer, kommer torsdag med regnskab for første kvartal, hvor fokus er rettet mod selskabets omkostningsbesparelser, som blev søsat, idet den økonomiske krise havde en kraftig indvirkning på alle koncernens markeder i 2009. H+H venter et negativt resultat før skat og særlige poster i 2010, men dog noget bedre end underskuddet for 2009, som landede på 158,5 mio. kr.

Emballageproducenten Brødrene Hartmann kommer med regnskab for første kvartal, hvor der er fokus på strategien for 2011-13, som har fået navnet From Good to Great, hvor der fokuseres på forretningens indre linje. Selskabet vil sikre en gennemsnitlig omsætningsvækst i niveauet 2 pct. og som minimum opretholde en overskudsgrad på 10 pct., hvilket altså også er målsætningen for udviklingen i 2010.

Siliciumproducenten Topsil er aktuel med regnskab for første kvartal, hvor opkøbte Cemat Silicon nu fuldt ud indgår i regnskabstallene. Markedsvæksten inden for float zone silicium er fortsat høj, og der er indgået nye langsigtede aftaler med de største kunder. I starten af 2010 indgik Topsil en langtidskontrakt for levering af polysilicium med den ene af de to leverandører. Kontrakten løber til 2015 og er på mere attraktive vilkår. Koncernen har vedtaget en ny vækststrategi, der dækker perioden 2010-12, og til dette vil koncernen opføre en float zone fabrik i Frederikssundsområdet.

Greentech Energy Systems, der udvikler vindmølleparker, kommer med regnskab for første kvartal. Greentech solgte i 2009 halvdelen af Monte Grighine-projektet til EDF og styrkede i den sammenhæng den likvide beholdning så den ultimo 2009 udgjorde 304,4 mio. kr. mod 87,7 mio. kr. for ultimo 2008. For 2010 forventer Greentech en omsætningsvækst på 90 pct. til 142 mio. kr., hvor omsætningen fra det 50 pct. ejede Monte Grighine-projekt ikke indgår.

Den store amerikanske detailkæde Costco Wholesale kommer med regnskab for sit forskudte tredje kvartal, efter at omsætningen kom ud en anelse bedre end ventet i andet kvartal, mens indtjeningen skuffede. Stigende benzinpriser og en gunstig udvikling i valutakursudviklingen ventes at have styrket regnskabstallene. Ifølge den seneste rundspørge foretaget af Bloomberg News så venter analytikerne en omsætning på 17,63 mia. dollar, samt en indtjening på 66 cent pr. aktie.

På makrosiden kommer der tal for forbrugertilliden i Frankrig kl. 08.45, som ventes at vise en mindre forværring til minus 38 i maj sammenlignet med minus 37 i april. Onsdag kom den franske erhvervstillid ud på linje med analytikernes forventninger.

Der kommer også reviderede tal for den amerikanske BNP-vækst i første kvartal kl. 14.30, hvor økonomerne venter en fremgang på 3,4 pct. på annualiseret basis sammenlignet med en stigning på 3,2 pct. i den forrige opgørelse.

I forbindelse med den amerikanske BNP-opgørelse kommer der også tal for privatforbruget i første kvartal, som ventes at blive oprevideret til en stigning på 3,7 pct. sammenlignet med den tidligere opgørelse, der viste en stigning på 3,6 pct.

Afsluttende kommer der tal for de nye ugentlige ansøgere af arbejdsløshedsunderstøttelse i USA, som ventes at vise et pænt fald til 455.000 personer i forhold til 471.000 personer ugen forinden.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Greentech Energy

PRIS 6,55
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 6,55
SIDSTE LUK 6,55
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER