Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Finansfokus - onsdag

01-06-10 kl. 1/6 2010 14:44

Danmarks Statistik er onsdag aktuel med arbejdskraftundersøgelsen for første kvartal.

Chr. Hansen ventes at have afsluttet sin udbudsperiode onsdag, og det er ventet, at aktien har første handelsdag torsdag den 3. juni, hvor udbudskursen ventes at blive offentliggjort. Udbyderen er kapitalfonden PAI, som vil eje godt 50 pct. af Chr. Hansen efter noteringen.

Den tyske energigigant RWE er aktuel med sin kapitalmarkedsdag, hvor analytikere og investorer blandt andet får lejlighed til at besøge et elværk. Vestas-investorerne vil have fokus på eventuelle meldinger om vedvarende energi og satsningen på området.

Det amerikanske boligmarked bliver belyst kl. 16.00 med opgørelsen over det igangværende boligsalg, hvor økonomerne venter en fremgang på 5,0 pct. i april efter en stigning på 5,3 pct. i marts. Boligsalget ventes fortsat at være understøttet af den forlængede skatterabat på 8.000 dollar, som kræver en underskrift inden 1. maj og en færdiggjort handel inden udgangen af juni.

Det globale bilsalg for maj offentliggøres i løbet af dagen. Der kommer både salgstal fra de enkelte producenter og salgstal for hele branchen.

Eurostat er aktuel med detailsalget for april. Det er ventet, at detailsalget vil falde 0,1 pct. efter en stigning på 0,1 pct. i marts.

Anden udgave af PMI-erhvervstilliden for servicesektoren i eurozonen offentliggøres ved 10-tiden. Økonomerne venter, at den fortsat vil indikere solid vækst med en flad udvikling i maj efter en værdi på 56 i april.

Det spanske forbrugertillidsbarometer for maj fremlægges ved 10-tiden. Det er ventet, at gældsproblemerne og de statslige budgetnedskæringer reducere forbrugertilliden.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar