Maconomy bekræfter rygter om Deltek-interesse (Opd.)
02-06-10 kl. 2/6 2010 06:45 | Maconomy 20,50 (0,00%)
Ja, der er noget om snakken. Så kort kan it-selskabet Maconomys fondsbørsmeddelelse onsdag morgen udlægges, efter at presseskriverier har kædet den danske virksomhed sammen med amerikanske Deltek, Inc. Ifølge rygterne skulle Deltek være interesseret i at købe Maconomy.
- Med henvisning til spekulationerne i pressen vedrørende Maconomy A/S drøftelser med Deltek, Inc. bekræfter Maconomy A/S hermed, at der pågår drøftelser med Deltek, Inc. vedrørende en mulig transaktion, som involverer selskabet. Der er ingen sikkerhed for hvorvidt disse drøftelser vil resultere i en transaktion. Selskabet vil offentliggøre yderligere selskabsmeddelelser, såfremt og når dette findes hensigtsmæssigt, lyder det i fondsbørsmeddelelsen fra Maconomy.
Det er dagens udgave af dagbladet Børsen, der har bragt rygterne om Maconomy. Ifølge avisen skulle det amerikanske softwareselskab Deltek være interesseret i at betale så meget som 20 kr. per aktie via et købstilbud til de eksisterende aktionærer. Det vil prissætte selskabet til en værdi på 430 mio. kr. Tirsdag lukkede aktien i kurs 13,7.
Deltek skulle ifølge Børsens oplysninger have sikret sig et bindende tilsagn fra den sjællandske finansmand Henrik Schimming, der er storaktionær i Maconomy og kontrollerer små 30 pct. af aktierne i selskabet. Schimming sidder samtidig i Maconomys bestyrelse.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Maconomy



