Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Exiqon: Lukker californisk datterselskab

04-06-10 kl. 4/6 2010 15:58 | Exiqon 17,80 (0,00%)

Exiqon lukker det californiske datterselskab Oncotech. Det oplyser selskabet sent fredag. Samtidig justeres forventningerne med 2 mio. kr. i negativ retning, idet effekten af Oncotech justeres fra den tidligere forventning på 0,00 mio. kr. til ca. -2 mio. kr. Samtidig fastholdes forventningerne til den fortsættende forretning.

Exiqon offentliggjorde allerede i december sidste år hensigten om at afhænde Oncotech. Siden har Exiqon ført forhandlinger med en lang række potentielle købere, men det er ikke lykkedes.

Exiqon peger på, at Californiens lokale administrator af Medicare (Medicare Administrative Contractor (MAC)), Palmetto GBA, har meddelt, at Oncotech fremover ikke vil kunne oppebære betaling for selskabets EDR-test fra Medicare fra udgangen af maj.

- På trods af interesse og omfattende bestræbelser på at få afsluttet en handel på aftalte vilkår er forhandlingerne nu afsluttet på grund af den usikkerhed om

Oncotechs forretning, som afgørelsen fra Palmetto GBA har skabt, skriver Exiqon der samtidig peger på at Palmetto beslutning er forskellige fra de retningslinjer, som følges af andre regioner, f.eks. Pennsylvania. Her tillades en af Oncotechs konkurrenter at udføre en lignende test for lægemiddelresistens med betaling fra Medicare, hvilket "underminerer effektivt Oncotechs evne til at drive forretning på lige konkurrencevilkår".

Samlet lyder forventningerne i selskabet på en samlet omsætning på 80-90 mio. kr. i 2010 eksklusive ophørte aktiviteter. Årets underskud forventes at blive ca. 40 mio. kr. inklusive ikke-kontante omkostninger til eksisterende incitamentsordninger og afskrivninger, der beløber sig til 15 mio. kr.

Effekten af ophørte aktiviteter forventes at blive ca. -2 mio. kr., inklusive effekten af opløst valutakursreserve på ca. 15 mio. kr.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - Exiqon

PRIS 17,80
ÆNDRING 0,00 (0,00%)
ÅBEN 0,00
SIDSTE LUK 17,80
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER