Den positive trend med bedret kabinefaktor og øget trafik fortsatte i maj, og SAS fik den bedste maj måned siden 2000. Det skriver SAS i en pressemeddelelse.
Kabinefaktoren steg i maj 4,1 pct.point til 75,6 pct.
- Det er først og fremmest udviklingen i den interkontinentale trafik, der driver den positive udvikling, men også i Europa var der en god udvikling i kabinefaktoren, skriver SAS, der fremhæver, at det især er de forretningsrejsende, der har øget deres rejsefrekvens.
Antallet af forretningsrejsende til Asien er eksempelvis øget med 50 pct. på business class.
Antallet af passagerer på de interkontinentale ruter steg 12,1 pct. til. 109.000 passagerer.
Presset på yielden - den gennemsnitlig billetpris - ventes i maj at være mindre end tilfældet var i april.
Yielden i april faldt 6,6 pct.point, men det skyldtes for en stor dels vedkommende askeskyen, anfører SAS.
- Det glæder mig, at se trafiktallenes udvikling, og frem for alt kabinefaktoren. som viser at markedssituationen fortsætter med at forbedres, siger koncernchef Mats Jansson i en kommentar.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder