Der er grund til at advare mod konsekvenserne, hvis danske politikere vil pålægge bankerne en særlig ekstra bankskat på ca. 2 mia. kr. I sidste ende er der ingen andre at sende regningen til end bankkunderne, og det er skidt for væksten og beskæftigelsen. Det skriver bankernes interesseorganisation Finansrådet, der næppe helt overraskende er kraftig modstander af en bankskat, i et nyhedsbrev.

- Hvis bankerne skal betale mere i skatter og afgifter, vil det blive dyrere for kunderne. Bankskatter vil som andre omkostninger i sidste ende blive lagt over på bankkunderne, der kommer til at betale højere gebyrer og renter. Sådan er det for alle virksomheder, og det kan ikke være anderledes, siger Lisbeth Grænge Hansen, politisk økonomisk chef i Finansrådet.

Danske banker bidrager allerede med store beløb til statskassen.

- Når man ser bort fra de seneste år, hvor banksektoren har haft underskud, så har bankerne i mange år bidraget med store milliardbeløb i selskabsskat. I gennemsnit 6,2 mia. kr. om året i 2001-2008. Derudover betaler de danske banker ca. 4 milliarder. kr. om året i lønsumsafgift til staten, konstaterer Rådet.

Lønsumsafgiften er en dansk særskat - kun Frankrig er også belastet heraf, oplyser Rådet.

Udover selskabsskatten og lønsumsafgiften betaler bankerne for bankpakkerne. Staten vil med stor sandsynlighed få et overskud herfra i størrelsesordenen 10-15 mia. kr.

- Når man taler om ekstra beskatning af banker, er det vigtigt at huske på, at de danske banker selv har ryddet op og betalt for finanskrisen via bankpakkerne. Staten stillede en garanti til rådighed, men den har der heldigvis ikke været brug for. Den danske stat og skatteyderne står derfor ikke - som i mange andre lande - med en bankregning, som skal finansieres. Tværtimod. Staten og skatteyderne står i Danmark til at få et milliardoverskud på Bankpakke 1, siger Lisbeth Grænge Hansen.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )