Genmab/Nordea: Store udsving frem mod telekonference
15-06-10 kl. 15/6 2010 13:56 | Genmab 1.261 (-2,25%)
Aktiekursen svinger frem og tilbage i biotekselskabet Genmab. Og det bliver den ved med at gøre, indtil selskabet giver markedet bedre indsigt i, hvad årsagen til topchef Lisa Drakemans afgang er. Det vurderer Nordea i en eftermiddagskommentar.
- Genmab meddeler, at den administrerende direktør Lisa Drakeman forlader selskabet. Det sætter igen gang i spekulationer om selskabets fremtid.
Men markedet er i den grad delt, hvilket skaber store udsving. På kort sigt og indtil telekonferencen i morgen (onsdag) eftermiddag ventes fortsat store udsving, skriver Nordea.
Genmabs IR-chef, Helle Husted, har forklaret, at selskabet først har mulighed for at informere yderligere onsdag, da selskabets bestyrelsesformand, Michael Widmer, befinder sig på den amerikanske vestkyst. Det er altså tidsforskellen, der gør, at selskabet ikke vil udtale sig yderligere om situationen før telekonferencen onsdag.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Genmab



