Fondsbørsen har kig på massiv Genmab-stigning
18-06-10 kl. 18/6 2010 12:42 | Genmab 1.261 (-2,25%)
Det er faldet flere investorer og analytikere for brystet, at Genmab-aktien helt uden selskabsspecifikke nyheder steg hele 33 pct., et døgn før det kom frem, at Genmab-topchef Lisa Drakeman stoppede i selskabet. Genmab skød uden konkrete nyheder voldsomt i vejret mandag, inden det tirsdag formiddag kom frem, at den administrerende direktør stoppede med øjeblikkelig virkning.
En rundspørge blandt analytikere og investorer har tidligere peget på, at Genmab ville være det selskab, der kunne få mest gavn af at skifte topchef.
Og den store Genmab-stigning kan meget vel blive genstand for en undersøgelse. Det indikerer Nasdaq OMX's chef for overvågning, Tine Rau Schiøtt. Overvågningschefen understreger, at hun kun udtaler sig generelt, men lægger samtidig ikke skjul på, at store og uforklarlige kursstigninger vil blive undersøgt.
- Vi vil generelt altid se på store kursudsving, som ikke er koblet op på en selskabsmeddelelse for at se, om vi kan finde en forklaring på kursudsvinget.
Hvis der er et stort kursudsving forud for en selskabsmeddelelse, så er det også noget, vi vil se på. Det er helt klart et led i vores løbende overvågning, siger
Tine Rau Schiøtt.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Genmab



