Amagerbanken/fmd.: Vil ikke kommentere på dødsdom
29-06-10 kl. 29/6 2010 09:26 | Amagerbanken 5,00 (+3,52%)
Fra flere sider bliver Amagerbanken dømt færdig med kravet fra Finansiel Stabilitet om, at banken skal skaffe 750 mio. kr., før en statsgaranti på 13,5 mia. kr. træder i kraft. En analytiker vurderer over for RB-Børsen, at banken er "finito". Det vil Amagerbankens formand, N.E. Nielsen, dog ikke forholde sig til.
- Jeg forholder mig til realiteter og ikke til gætværk omkring fremtiden. Der er mange, som har udtalt sig om Amagerbanken gennem tiderne - både i gode og dårlige dage. Det skal de selvfølgelig have lov til. Banken og dens medarbejdere arbejder på at løse de udfordringer, som vi står over for, siger Amagerbankens bestyrelsesformand, N.E. Nielsen.
Bestyrelsesformanden er ikke meget for at gå ind i en diskussion om, hvor stor fare banken befinder sig i med kravet fra Finansiel Stabilitet.
- For mig er det ikke et spørgsmål om at være sikker på noget eller overlevelse. For mig handler det om at gøre et reelt arbejde og opfylde de krav, der er stillet på den bedst mulige måde, siger N.E. Nielsen.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Amagerbanken



