Neurosearch: Prævalens for Huntingtons undervurderet i UK
30-06-10 kl. 30/6 2010 08:50 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%)
Neurosearch påpeger, at en artikel publiceret i dag online for The Lancet viser, at prævalensen for Huntingtons sygdom i Storbritannien hidtil har været kraftigt undervurderet.
Således er de officielle tal for antallet af personer med symptomer på Huntingtons sygdom forkerte med en factor på mindst to. I artiklen påpeges det, at Foreningen for Huntingtons sygdom i Storbritannien aktuelt omfatter 6702 personer med Huntingtons symptomer, og at baseret alene på disse tal må prævalensen i England og Wales ligge på minimum 12,4 pr. 100.000 indbyggere imod tidligere estimeret 6,7 pr. 100.000. Dermed har antallet af personer, der er påvirket af sygdommen, været kraftigt fejlbedømt.
En tværpolitisk gruppe - en All Party Parliamentary Group (APPG) - for Huntingtons sygdom lanceres i det britiske parlament onsdag med bred opbakning fra medlemmer af begge huse i parlamentet. Gruppen skal undersøge konsekvenserne af de nye prævalenstal for tilvejebringelsen af pleje og forskningsmidler på området.
Neurosearch er inviteret til at deltage ved lanceringen og vil være repræsenteret af Dr. Joakim Tedroff, neurolog og Head of Clinical Science i selskabet.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om NeuroSearch



