Genmab får tilført godt 800 mio. kr. efter ændret aftale med GSK
01-07-10 kl. 1/7 2010 16:15 | Genmab 1.261 (-2,25%)
Genmab har indgået en ny aftale med sin samarbejdspartner Glaxosmithkline (GSK) vedrørende udviklingen af lægemidlet ofatumumab. De ændrede vilkår betyder, at Genmab modtager en upfront betaling på 90 mio. pund (815 mio. kr.) fra GSK.
Samtidig vil GSK påtage sig ansvaret for at udvikle ofatumumab inden for autoimmune indikationer, mens udviklingen af ofatumumab inden for onkologiindikationer
fortsat vil ske i samarbejde med Genmab.
Som følge af aftalen vil Genmab få lagt loft over sine fremtidige forpligtelser vedrørende finansiering af udviklingen af ofatumumab inden for onkologiindikationer som totalt vil være på 145 mio. pund (1314 mio. kr.), inklusive et årligt udgiftsloft på 17 mio. pund (154 mio. kr.) for hvert år de næste seks år med start fra 2010.
- Fremtidige milestones til Genmab i henhold til onkologiudviklingsprogrammet vil blive reduceret med 50 pct. Der vil ikke være nogen ændring i de trinvis stigende royalties til Genmab inden for onkologiprogrammet, oplyser Genmab i meddelelsen.
GSK planlægger i øjeblikket en række fase II kliniske undersøgelser med henblik på at videreudvikle ofatumumab inden for autoimmune indikationer.
Autoimmune sygdomme udgør et område, hvor der er et stort udækket behandlingsbehov. GSKs voksende biofarmaceutiske kompetencer sammenholdt med vores dybe ekspertise inden for det terapeutiske område vil i høj grad fremme udviklingen af ofatumumab inden for disse indikationer, siger Ian Tomlinson, der er senior vice president, Biopharmaceutical R&D, hos GSK.
GSK vil alene være ansvarlig for finansieringen af udviklingen inden for disse indikationer. Som følge heraf vil Genmab give afkald på milestones for autoimmune indikationer og de første to salgsmilestones, hvorimod Genmab fastholder en to-cifret royalty på produktsalg.
- Ændringen i ofatumumabaftalen understreger helt tydeligt Genmab og GSKs engagement i at udvikle dette vigtige produkt yderligere,? udtaler Genmabs administrerende direktør Jan G.J. van de Winkel og fortsætter:
- GSK er en fremragende partner. Deres fleksibilitet har givet os mulighed for både at få den bedst mulige værdi ud af ofatumumab og styrke Genmabs
økonomiske sikkerhed.
Ændringen i ofatumumabaftalen forventes at have en væsentlig indflydelse på Genmabs forventninger til 2010, hvilket vil blive opdateret i Genmabs delårsrapport den 17. august 2010, oplyser selskabet.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Genmab



