Chr. Hansen/CS: Højere indtjening i sigte
14-07-10 kl. 14/7 2010 10:15 | Chr. Hansen Holding 561,00 (+0,36%)
Finanshuset Credit Suisse indleder dækning af ingrediensproducenten Chr. Hansen med anbefalingen "outperform".
- Selskabet har konsekvent leveret høj encifret organisk vækst. Fremover venter vi, at selskabet vil levevere organisk vækst på 9 pct. om året drevet af volumenvækst på slutmarkederne og outsourcing af kulturproduktion til specialister som Chr. Hansen, skriver Credit Suisse.
- Vi tror på, at selskabet fortsat vil være i stand til at udvide bruttomarginen, skriver Credit Suisse, bl.a. på grund af en forventning om bedre kapacitetsudnyttelse hos Chr. Hansen.
Når Chr. Hansen aflægger årsregnskab 2. november, regner Credit Suisse med EBIT på 141 mio. euro. Analytikerne sætter et kursmål på 116 kr. på Chr. Hansen-aktien, der onsdag middag koster 98 kr.
(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )
Skriv en kommentarer til denne artikel:
Send kommentar

Se flere nyheder om Chr. Hansen Holding



