Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

Markedsoversigt: Aktier faldt og obligationer steg

16-07-10 kl. 16/7 2010 15:11 | NeuroSearch 3,50 (-0,28%) | A.P. Møller-Mærsk A 11.870 (+0,25%) | A.P. Møller-Mærsk B 12.280 (+0,08%) | Vestas Wind Systems 572,50 (+1,60%) | Novozymes B 357,00 (+1,19%)

Det danske C20-indeks lukkede fredag med et solidt fald på 1,5 pct. til 409,3, efter at et salgspres dominerede den sene handel. Det var skuffende tal for amerikansk forbrugertillid samt triste regnskaber fra de tre store amerikanske selskaber Google, Bank of America og Citigroup, der vendte stemningen på hovedet kort efter den amerikanske markedsåbning. Vestas-aktien formåede dog at holde sig over vande efter rygter om en gigantordre fra USA. A.P. Møller - Mærsk aktierne tyngede indekset.

Trods det sure marked fortsatte Vestas stigningerne fra torsdag og lukkede 2,2 pct. højere i kurs 281,6. Det var rygter i markedet om en amerikansk storordre på 570 MW til en værdi af over 4 mia. kr., der drev udviklingen. En kilde tæt på markedet pointerede over for RB-Børsen, at betingelserne for, at Vestas om kort tid offentliggør ordren synes at være opfyldt, da der både ligger en såkaldt Power Purchase Agreement (PPA), mens kunden samtidig har fået finansieringen på plads. Samtidig berettede Vestas om, at vindmølleproducenten åbner salgskontor i Chile. Landet har planer om, at 20 pct. af energiforsyningen i 2020 skal komme fra vedvarende kilder.

A.P. Møller- Mærsk-aktien fik slettet stigninger for de seneste 2 uger og endte i bunden af C20-indekset med et fald på 2,9 pct. til 49.200. Der var ikke nogen selskabsspecifikke nyheder bag udviklingen hos den cykliske aktie.

Novozymes lukkede 0,1 pct. lavere i kurs 692. Selskabet vil samarbejde med det brasilianske selskab Dedini om at udvikle anden generations bioethanol. Dedini og Novozymes forventer at kunne udnytte det store kommercielle potentiale, der ligger i andengenerations bioethanol i Brasilien, som er verdens største producent af sukkerrør. I Brasilien fremstilles 27 mia. liter ethanol om året.

- Selskabet står utrolig stærkt, og Brasilien ser ud til at blive Novozymes-land, vurderede Novozymes-analytiker Michael Friis Jørgensen fra Alm. Brand overfor RB-Børsen.

Neurosearch lukkede 8,8 pct. lavere i 93, efter torsdagens stigning på 7,9 pct. Et rådgivende panel under det amerikanske Food and Drug Administration (FDA) stemte torsdag aften imod godkendelse af Neurosearch-konkurrenten Vivus vægttabsmedikament Qnexa med stemmerne 10-6. Afvisningen får konsekvenser for Neurosearch, der har store forhåbninger til udviklingen af sit fedmemiddel tesofensine til behandling af svær overvægt.

ALK lukkede 1,2 pct. højere i 371,5. Selskabets største konkurrent, den franske allergivaccineproducent Stallergenes, har fremlagt salgstal hvor forventninger til årets omsætning blev løftet. Franske Stallergenes venter nu en omsætningsvækst på mere end 10 pct. i 2010, hvor selskabet tidligere havde ventet en omsætningsvækst på mere end 8 pct.

Stemningen på de globale finansmarkeder blev i fredagens sene handel sur, og det endte med kursstigninger hos obligationerne, mens aktierne fik kurssmæk. Yderligere var fredagens bankregnskaber præget af svage toplinjetal, hvilket gav lidt nervøsitet, da bankaktierne kom under pres.

Den toneangivende ti-årige danske statsobligation, 4 pct. 2019, lukkede fredag 0,34 point højere i kurs 110,53 med en effektiv rente på 2,70 pct.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar


Kursinfo - NeuroSearch

PRIS 3,50
ÆNDRING -0,01 (-0,28%)
ÅBEN 3,57
SIDSTE LUK 3,51
DEBAT -
OMX Børsmeddelelser

RELATEREDE NYHEDER