Click
Chat
 
Du kan vedhæfte PDF, JPG, PNG, DOC(X), XLS(X) og TXT-filer. Klik på ikonet, vælg fil og vent til upload er færdig før du indsender eller uploader endnu en fil.
60
Vedhæft Send
DANMARKS STØRSTE INVESTORSITE MED DEBAT, CHAT OG NYHEDER

BP: Rekordunderskud og ny CEO (Opd.)

27-07-10 kl. 27/7 2010 06:24

Robert Dudley bliver ny CEO for det omstridte olieselskab BP fra 1. oktober efter Tony Hayward. Det bekræfter selskabet i forbindelse med regnskabet for andet kvartal, oplyser Bloomberg News.

Olieselskabet fik et nettounderskud på 17,2 mia. dollar i andet kvartal efter oliekatastrofen i Den Mexicanske Golf. I samme periode sidste år havde olieselskabet et overskud på 4,39 mia. dollar.

BP planlægger at sælge ud af sine aktiver for 30 mia. dollar over de næste 18 måneder for at få råd til de mange regninger for oprydning og erstatninger i forbindelse med lækken i oliebrønden i Den Mexicanske Golf. Olieselskabet har sat 32,2 mia. dollar af til olieudslippet, skriver Bloomberg News. Desuden har lækken altså nu kostet Hayward hans stilling, efter at hans håndtering af oliekatastrofen har vakt stor vrede i offentligheden.

Afløseren Dudley er vokset op i Mississippi, der er blandt de områder, der er ramt af olieforureningen. Han blev udnævnt til at stå i spidsen for BP's oprydningsarbejde i juni.

Oliebrønden sprang læk for tre måneder siden, da boreriggen Deep Water Horizon eksploderede. BP arbejder fortsat på at få sat en permanent prop i hullet.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: [email protected], www.rb-borsen.dk )




Der er endnu ikke skrevet nogen kommentarer til denne artikel.

Skriv en kommentarer til denne artikel:


Send kommentar